Cykelkorpsmedarbejder Tine Guldager Lang er 49 år og bor i Søborg.

Uddannelse:Læreruddannet fra Blaagaard med linjefagene håndarbejde og idræt.

Har siden taget dansk som linjefag og uddannet sig inden for blandt andet konfliktløsning.

Arbejdsplads: Cykelkorpset i Albertslund.

Familie: Gift med Torben og mor til Thea, 18, og Jeppe, 14.

Tine Guldager Lang har som lærer altid lagt vægt på det pædagogiske og på at få det sociale til at fungere - når bare det fungerer, kan man lære det meste, mener hun. Men på et tidspunkt opdagede hun, at når hun havde fået en klasse til at spille godt sammen, så følte hun, at hun var færdig med sin opgave og havde lyst til at begynde på en ny. Og da hendes egne børn var blevet store, besluttede hun, at hvis hun ikke fandt et nyt job inden 1. oktober 2001, ville hun søge orlov. 1. august startede hun i cykelkorpset, som tager ud på skolerne for at arbejde med forebyggelse af mobning, supervision og opbygning af bæredygtige fællesskaber, blandt andet ved hjælp af klassemøder.

Mit arbejde lige nu:

I cykelkorpset arbejder vi med den kollektive intelligens' kompetencer. Vi har fået lagt vores egen profil og arbejder med den fælles profil - hvad skal vi gøre mere af, og hvad kan udvikles, både i vores gruppe og i vores arbejde ude på skolerne.

Mit arbejde om fem år:

Jeg håber, at jeg holder nogle flere kurser og kan sprede vores arbejde til andre kommuner. Måske arbejder jeg mere med voksne, men med de samme metoder som nu.

Efteruddannelse:

Lige nu er jeg i gang med at uddanne mig inden for procesledelse i konfliktfyldte grupper - men jeg har selv betalt cirka det halve af uddannelsen.

Ting, som er vigtige for mig:

1. Jeg var sen til at læse, men da jeg opdagede Anne Frank i 4. klasse, brød jeg med alt det, læste alt om hende og blev en meget hurtig læser. Da jeg var i praktik på Statens Pædagogiske Forsøgscenter, og eleverne skulle skrive anmeldelser, var der en dreng, der sagde, at han ville anmelde »Rosens navn«. Jeg havde kun fire dage til at læse den, og den kom til at betyde noget for mig - jeg opdagede, at jeg kunne meget mere, end jeg troede.

2. Mine løbesko står og tripper, hvis jeg ikke har været ude på min faste tur i Utterslev Mose et par dage.

3. Vi var hele familien på trekking i Nordthailand. Guiden huggede en bambus ned og skar fire stykker af - så havde vi krus til vores te på hele turen.

4. Blomsterne er fra min have, som jeg kan mærke, at jeg bruger mere og mere - jeg har brug for at være tæt på naturen.

5. Jeg kan ikke undvære min kalender - den er mit liv. Det er ikke så meget mine aftaler, men jeg skriver alt ned i den, alle de spændende ting, jeg laver, noter om, hvad vi skal snakke om på mødet, og hvad vi har besluttet, telefonnumre og så videre.

6. Min søn fik Hero-prisen på sit fodboldhold for nogle år siden, og de havde skrevet sådan et sødt brev om, hvad han gør for fællesskabet i klubben - så bliver man glad over, hvad det er lykkedes at give videre til sine børn.

7. Dukken Ib er med på klassemøderne i de yngste klasser. Ideen fik Tine Guldager Lang på et kursus hos den engelske circle time-guru Jenny Mosley.