Mange indsatte i de danske fængsler har det til fælles, at de har en elendig skolebaggrund. Flere har ikke fuldført folkeskolen og har ikke en afgangsprøve. Og de yngste indsatte har det ringeste uddannelsesniveau.

Det viser den undersøgelse af indsattes uddannelse og uddannelsesønsker, som lektor, ph.d. Peter Koudahl, Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, har gennemført. Undersøgelsen viser også, at de indsatte tror meget lidt på deres egne evner, når det gælder uddannelse.

»At sidde i fængsel er for mange resultatet af en skidt livsbane med omsorgssvigt, forældres alkohol- eller stofmisbrug, og ofte har den indsatte også selv et voldsomt misbrug for eksempel af hash. Det er samfundets bundfald, der sidder i fængslerne«, siger Peter Koudahl.

»Mange af de indsatte er uddannelsesfremmede. De har haft elendige skoleerfaringer. For eksempel i Ringe Statsfængsel, der er et ungdomsfængsel for de 18-25-årige, er det over halvdelen, der ikke har færdiggjort folkeskolens afgangsprøve«.

Hans undersøgelse viser også, at der er en overvægt af indsatte »med opvækst i resten af verden«, der ikke har gennemført en uddannelse.

Det var Direktoratet for Kriminalforsorgen, der ønskede en undersøgelse om de indsattes uddannelse, fordi disse forhold ikke var blevet undersøgt i 30 år, og fordi man netop de seneste år har prioriteret undervisning i fængslerne. Direktoratet ønskede også at vide mere om de indsattes uddannelsesbaggrund.

Peter Koudahl interviewede indsatte og fængselslærere, og 2.400 indsatte besvarede et spørgeskema.

Det fremgår af undersøgelsen, at de indsatte er glade for fængselsundervisningens små hold og tålmodige lærere.

En nordisk undersøgelse viser, at uddannelsesniveauet ligger nogenlunde ens for indsatte i de nordiske lande. I alle landene er det de yngste indsatte, der har den dårligste skolebaggrund.

Peter Koudahl fremhæver, at den traditionelle fagrække i folkeskolen er blevet meget vigtig, at Fælles Mål og den stadige evaluering kommer til at betyde, at der er opstået en ramme - en slags normalmenneske - der skal have færre faglige kompetencer, men som til gengæld skal være rigtig god til de pågældende ting.

»Man fokuserer på færre kompetencer - nemlig de boglige. I dag er det ikke vigtigt at være god i sløjdværkstedet eller god med en pensel. Der bliver mindre plads til dem, der ikke er så gode til det boglige. Man kan diskutere, om folkeskolen er rummelig nok her«, mener han.

I undersøgelsen fortæller de indsatte, at når de vælger at gå i skole i fængslet, skyldes det, at de ønsker at bruge tiden fornuftigt for bedre at kunne klare tilværelsen efter løsladelsen, for at tilegne sig faglige kundskaber og lettere kunne undgå at begå ny kriminalitet. Nogle er blevet opfordret til at gå i fængselsskole, og en del synes, det er bedre at gå i skole end at arbejde i fængslet.

De er dog ikke helt tilfredse med undervisningen i fængslerne. Mange synes, kravene er for store, fagene for svære, og at undervisningsformen er utilfredsstillende. For eksempel må indsatte i lukkede fængsler ikke have adgang til internettet, hvilket flere indsatte peger på.

De indsatte med en uddannelse har oftest en erhvervsuddannelse. Og dem uden uddannelse ønsker sig oftest en erhvervsuddannelse.

»Det er konkret for dem. At være tømrer eller murer er konkret. Man går på teknisk skole, og man kender endemålet. Der er ikke umiddelbart tale om livslang læring. Man kan her og nu se, at man har lavet noget. De mursten, man murede op i går, står som en mur, når man kommer næste dag. Sådan er det ikke, når man har læst en bog. Det kan man ikke se«, siger Peter Koudahl. Han fremhæver også, at de indsatte mangler helt grundlæggende studiefærdigheder. Det er et sted, man med fordel kan sætte ind.

Koudahl mener, at vejen fremad for fængselsundervisning er at give de indsatte tilbud om nogle AMU-kurser. Små kurser, der giver truck-kørekort, mulighed for at blive stilladsarbejder eller lære at håndtere farligt gods. Det giver formelle jobmuligheder efter afsoningen.

I Canada har man i fængselsvæsenet udviklet en række målrettede undervisnings-, behandlings-, afvænnings- og psykologprogrammer med det formål at få de dømte ud af kriminaliteten. Det har siden 1990'erne mere end halveret antallet af tilbagefald.

Halvdelen af de indsatte mellem 18 og 29 år har været anbragt uden for hjemmet eller har været omfattet af en børnesag på anden måde. I samme aldersgruppe i resten af befolkningen gælder dette kun for 8,8 procent.

Undersøgelse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd august 2009

96,2 procent af de indsatte i danske fæng­sler er mænd.

84,6 procent har dansk statsborgerskab.

Gennemsnitsalderen er 34 år.

11,5 procent har ikke gennemført en uddannelse - heller ikke svarende til folkeskole. Blandt de 18-24-årige er det 16,1 procent. Til sammenligning er nul procent af den danske befolkning opført med »ingen uddannelse« hos Danmarks Statistik.

66,5 procent tror ikke, de kan gennemføre en uddannelse.

20 procent deltager i undervisning under afsoning.

5,4 procent rapporterer, at de har store læse- og skrivevanskeligheder.

6,9 procent har store vanskeligheder med matematik og regning.

47,9 procent har ingen vanskeligheder med læsning/skrivning eller regning/matematik.

Fra undersøgelsen »Indsatte i danske fængsler. Uddannelse og uddannelsesønsker« (2007) af Peter Koudahl, Danmarks Pædagogiske Universitetsskole