Alexandra Chebli, som er nyvalgt skolebestyrelsesmedlem og fra Polen, har bagt boller til lærerne. En tyrkisk mor kom med kage i spisefrikvarteret. De undrer sig over, at skolen ikke i højere grad udnytter forældrene som resurse. I deres hjemlande er det for eksemple naturligt at give lærerne blomster en gang imellem.

Kage og boller som anerkendelse til lærerne

En mor bager boller, og en familie bager kage til lærerne på Lærerens Dag 5. oktober. Det er på Lindeskovskolen i Nykøbing Falster, at flere forældre ønsker at fejre lærerne.

Offentliggjort Sidst opdateret
"Vi støtter jer og sætter pris på det arbejde, I udfører", sagde formanden for Skolebestyrelsen på Tarm Skole. Bestyrelsen havde købt æblenåle til alle lærere, som de fik overrakt.

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Klokken 8 tirsdag morgen kommer en mor med boller til lærerværelset, og i spisefrikvarteret kommer en anden med kage. Fordi 5. oktober er Lærerens Dag.

»Jeg nævnte det bare på et skolebestyrelsesmøde, fordi jeg som tillidsrepræsentant havde fået materiale om Lærerens Dag og skulle informere. Jeg tænkte ikke, at nogen skulle gøre noget, men så sagde den ene mor, at i Polen, hvor hun kommer fra, giver man blomster og chokolade til lærerne. Det gør man også hos os, fortalte en anden forælder fra Tyrkiet, og så besluttede de, at de ville bage«, siger Karina Pedersen fra Lindeskovskolen.

»Alle blev egentlig glade for at få muligheden for at vise deres anerkendelse til lærerne, og det synes jeg er hele pointen«.

Karina Pedersen mener, at man skal huske at give folk lov til at vise deres anerkendelse, for de vil gerne. Mange forældre er glade for deres børns lærere og skolen. Hun har selv taget initiativ til en anerkendelse til lærerne på sin datters skole.

»Det er en dag, hvor man får lov til at være lidt følelsesladet. Det opdagede jeg, da min datter og jeg ville skrive et kort til hendes lærere«, fortæller Karina Pedersen.

Også på Facebook

Lærerens Dag fejres over hele verden. Man kan købe æblenåle, og pengene fra salget går til lærere i Liberia. Det er udviklingsorganisationen Ibis og DLF, der står bag projektet i Danmark. På globalt plan er det Education International, der står bag.

På flere skoler her i landet bliver lærerne mødt med kage og æblenåle, som forældrene har købt og deler ud.

Mere end 1500 lærere får æblenåle fra skolebestyrelserne.

DLF har oprettet en Facebookside i anledning af Lærerens Dag. Her kan man se, hvad en gruppe af elever, lærerstuderende, lærere og andre skolefolk fik ud af deres arbejde mandag den 4. oktober, hvor de mødtes på læreruddannelsen på Zahle. Emnet var den gode lærer.

Fortæl, hvad I gør på jeres skole for at fejre Lærerens dag i kommentarfeltet herunder. Send også gerne et foto til os fra arrangementet på pai@dlf.org.

Læs mere

Facebook

LærerensDag