Der blev jublet på landets læreruddannelsesteder i går. Som det kunne læses på folkeskolen.dk stod rektorerne i kø for at dele deres begejstring over, at det kl. 12 i går stod klart, at 3.194 ansøgere svarende til en stigning på 15 procent i forhold til sidste år havde sat kryds ved læreruddannelsen som deres første prioritet.

Nu strømmer de unge til læreruddannelsen

Professor på DPU Jens Rasmussen deler rektorernes glæde, men understreger, at der stadig er langt op på det antal ansøgere, der skal til for at dække det fremtidige behov for lærere.

"Det er rigtigt positivt, at der er en synlig fremgang i år. Sidste år var der også flere, der søgte ind, men her var stigningen så lille, at den nærmest var lig nul. Men nu ser vi endelig, at det går i den rigtige retning. Men der er stadig lang vej til, at vi er tilbage til der, hvor vi var for ti år siden". siger han.

"For det ser ud til, at det er det niveau, der skal til for, at vi kan få dækket behovet nogenlunde, som det ser ud i dag".

Læreruddannelsen har stor stigning i kvote 2-ansøgere 

Hvis man ser tilbage på de seneste 26 år, har optaget på læreruddannelsen været størst  i perioden 1997-2004, hvor mere end 4.000 studerende hvert år blev lukket ind på studiet. Højst var antallet i 2002, hvor 4.538 studerende blev optaget på lærerstudiet. Til sammenligning blev næsten halvt så mange optaget sidste år, hvor 2.372 påbegyndte uddannelsen.

Hvor mange lærere kommer ud fra professionshøjskolerne? Ifølge Undervisningsministeriets databank blev 3.303 udklækket fra læreruddannelsen i 2002. I den seneste opgørelse fra 2014 var dette tal skrumpet med mere end tusind personer. Her dimitterede 2.272 lærere.

Rektor: Allerede næste år vil vi have ansøgere nok

Ifølge formand for professionshøjskolernes uddannelsespolitiske udvalg, rektor Erik Knudsen, skal man dog ikke mere end omkring fem år tilbage, før man finder et ansøgertal, der sikrer, at der fremover vil gå tilstrækkeligt med lærere rundt i folkeskolen.

Og Erik Knudsen tror på, at der allerede næste år vil være nok ansøgere til, at niveauet vil være på et tilfredsstillende niveau.

Tårnhøjt frafald fortsætter på ny læreruddannelse

"Jeg tror på, at hvis vi holder denne her positive tendens et år mere, så tror jeg, at vi vil være tilbage, hvor vi kan sige, at det er en passende balance", siger en tilfreds rektor.  

"Hvis vi kigger tilbage i historien, så har vi tidligere ligget på et behov, der hedder et sted på lige knap 3.500 ansøgere, og der er vi lige knap endnu. Men jeg vil tro, at hvis vi er omkring det niveau, så er vi også der, hvor vi har brug for at være".

Rektor: Svært at lave et præcist estimat

Han tør dog ikke lægge hovedet på blokken med et bud på, hvor stor en bunke ansøgninger han har brug for, før lærerbehovet vil være dækket ind.

"Det er svært at sige. Der er flere faktorer, som påvirker udbuddet. Vi kan starte med os selv. Hvor mange af dem, vi optager, er vi i stand til føre igennem hele uddannelsen? Og det andet er, hvor mange ender med at blive lærere i folkeskolen? Vi ved jo, at en betydelig del bliver beskæftiget et andet sted", lyder det fra Erik Knudsen.

DLF og KL uenige om omfanget af skolernes rekrutteringsproblemer 

Læreruddannelse er blandt de uddannelser, der døjer med nogle af de højeste frafaldsprocenter, hvor op mod 37 procent falder fra i løbet af uddannelsens fire år.  

Undersøgelser fra KL og Danmarks Lærerforening har vist, at tre ud af fire skoler oplever vanskeligheder med at rekruttere nye lærere, og formand for KL's Løn- og Personaleudvalg Michael Ziegler har ved flere lejligheder peget på optaget på uddannelsen som årsagen til rekrutteringsproblemerne.

KL, Danmarks Lærerforening og ministeriet har sammen igangsat en større undersøgelse af rekrutteringsudfordringerne.