"Jeg kan simpelthen garantere, at vi vil gøre alt for, at vi får en ny start for folkeskolen", siger administrerende direktør i KL Kristian Wendelboe.
KL-direktør om lærerforliget: Vi tager aftalen dybt alvorligt på alle leder og kanter
Vi vil tage kommissionens anbefalinger til nye arbejdstidsregler dybt alvorligt. Sådan lyder det fra KL’s direktør, der samtidig understreger, at han er klar til at sætte de nødvendige resurser af til, at kommissionen kan få de optimale arbejdsbetingelser.
Hvad ligger der i forliget?
Aftalen mellem KL og Lærernes Centralorganisation består af todele.
En periodeforhandling og det parterne kalder for en'Ny start'. Periodeforhandlingen dækker over den uvildigekommission, der skal undersøge og komme med anbefalinger til deefterfølgende forhandlinger om nye arbejdstidsregler.
'Ny Start' er et samarbejde mellem KL og lærerne om sammen atundersøge og udarbejde en rapport om lærernes arbejdstid,rekruttering, fastholdelse af nyuddannede og samarbejde mellemledelse og TR. Rapporten skal være klar ved udgangen af næsteår.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Lærernes formand Anders Bondo Christensen og KL's Michael Ziegler underskrev store bededag et forlig, der afsluttede fem måneders vanskelige forhandlinger om lærernes arbejdstidsregler.
KL's skoleformand om lærerforlig: Vi skal også se på styringen af skolen
Men det blev ikke til en ny arbejstidsaftale. I stedet blev parterne enige om at nedsætte en kommission, der skal undersøge lærernes arbejdsforhold og komme med forslag til nye arbejdstidsregler. Anbefalinger, der skal danne baggrund for kommende forhandlinger mellem lærerne og KL.
Mange lærere har siden ytret bekymring over, om aftalen er forpligtende nok. Folkeskolen.dk brugte derfor den første mandag efter forliget til at spørge fem centrale personer i KL om, hvad de hver især mener, at der ligger i aftalen, og hvorfor en undersøgelseskommission er det, der skal føre til, at lærerne senest i 2021 igen får en aftale om deres arbejdstidsregler.
Lærerne er meget bekymret for, at arbejdstidspapiret ikke er forpligtende nok. Hvad mener du, at KL har forpligtet sig til med denne aftale?
"Jeg synes, at både vi og Lærerforeningen overlader et enormt ansvar til denne her kommission, fordi vi jo har bundet os til, at formanden har nogle muligheder til at afkræve os forhandlinger og afkræve os nogle svar. Og så kommer der en rapport, som man ikke vil kunne stille på hylden og samle støv".
"Den tror jeg, at begge parter har commit'et sig på at tage dybt alvorligt".
I har forhandlet arbejdstid længe uden at nå hinanden, hvordan kan en kommission ændre på jeres positioner?
"Michael Ziegler sagde på lærernes kongres (sidste år i oktober, red.), at vi er helt indstillet på at forhandle det her emne, men der er selvfølgelig nogle røde linjer, og der må man bare sige, at efter fem måneders forhandling, så tror jeg, at det var en fælles erkendelse, at vi kunne godt komme et stykke vej, men vi kunne ikke komme til et punkt, hvor vi kunne være med på noget, der betryggede LC (Lærernes Centralorganisation, red) tilstrækkeligt til, at vi kunne gå ud med det".
"Så dukkede denne her ide op, og hvis der er nogen, der skal have credit, er det LC og Anders Bondo. Der var efterfølgende lidt ping pong frem og tilbage over de sidste dage i processen, hvor ideerne fløj rundt".
"Det er selvfølgelig rigtigt vigtigt, at vi får en kommissionsformand, som begge parter har tillid til, og som har pondus til det her. Men jeg tror, at det vigtigste næsten er, at vi begge to er enige om, at den femårs krig, der har været i folkeskolen, ikke kan fortsætte".
Ny kommissionsformand: Der er brug for en ny toneart i arbejdstidsdebatten
"Det er simpelthen ødelæggende for folkeskolen, og ingen af os kunne leve med endnu en konflikt på skoleområdet. Så det her er en forsøg på at skifte dagsorden. Der skete en masse ting i '13, som man altid kan snakke om. Derfor er det her er en fælles erkendelse af, at nu er vi simpelthen nødt til at se fremad sammen".
Hvad kan KL gøre for, at lærerne føler, at denne aftale kommer til at få en betydning for deres lærerliv?
"Jeg mener bestemt ikke, at det her er en syltekrukke. Jeg garanterer, at KL på alle leder og kanter vil tage det her dybt alvorligt. Vi vil kaste alle de resurser, vi overhovedet kan fra den faglige del af huset og fra overenskomstdelen".
"Vi har al mulig interesse i, at det her vil lykkes. Jeg kan simpelthen garantere, at vi vil gøre alt for, at vi får en ny start for folkeskolen".
Hvad vil du selv gøre?
"Det er ikke mig, der kommer til at sidde med det faglige indhold, men jeg kan sørge for, at der er manpower til det".
Forhandlingerne kan køre helt frem til overenskomstforhandlingerne i 2021 - hvornår forventer du, at lærerne får en arbejdstidsaftale?
"Det kommer an på den forhandling, der kommer bagefter".
"Altså man kunne jo godt have lavet nogle ændringer i den overenskomstforhandling, vi lige har haft. Men der var det Anders Bondos og LC's vurdering, at det ikke var nok. Og det er jo helt fair".
"Nu må man også have lidt tillid til, at formanden er i stand til at læse folkeskolen og forstå, hvad der skal til".
KL-formand: Gode rammer for at være lærer uanset hvor man er i kongeriget