Undervisningsminister Merete Riisager har netop fremsat regeringens lovforslag om, at alle kommuner fremover skal have lov til at oprette særlige talentklasser i musik fra børnehaveklasse til 10. klasse. Målet er at understøtte elever med talent for musik og give mulighed for, at eleverne kan dygtiggøre sig på et instrument.

"Elever kan optages i de særlige klasser på baggrund af deres musikalske forudsætninger", står der i lovforslaget.

De nye rammer vil give kommunerne bedre muligheder for at opfylde lokale ønsker, sagde Merete Riisager, da hun fremlagde lovforslaget og understregede, at hun godt er klar over, at talentklasser udfordrer, at folkeskolen er en skole for alle elever.  

"Optagelse af elever i disse klasser vil kunne ske på baggrund af en vurdering af eleveres musikalske forudsætninger, hvilket sammen med muligheden for at oprette eliteidrætsklasser, der blev indført med folkeskolereformen i 2014, udgør undtagelser til princippet om den udelte enhedsskole", lød det fra undervisningsministeren i fremlæggelsestalen.

Lovændring på vej: Vejen til talentklasser i musik skal være lettere 

DLF: Musikklasse bør være for alle med interesse for musik 

Formand for Danmarks Lærerforening Anders Bondo Christensen mener,  det er en god idé, at eleverne får en varieret skoledag med musikundervisning. Men musikundervisningen bør være for alle og ikke kun for dem med særlige talenter.

"Foreningen finder det væsentligt at opretholde folkeskolen som en fælles grundskole for alle elever, hvor elever og forældre optages og mødes på tværs af deres sociale og faglige baggrund og uanset elevernes evt. særlige talenter", lyder det fra Anders Bondo i det høringssvar, som DLF har sendt til lovforslaget.

I stedet foreslår Lærerforeningen, at musikklasser bliver for alle, som har interesse for musik, fordi eliteklasser i fagområder ikke hører hjemme skolen.

Roskilde: Eliteklasse i musik gavner hele skolen 

"Det er et brud med grundtanken om den udelte skole at oprette talentklasser med særlige optagelseskrav", skriver Anders Bondo.

Lovforslaget kommer på baggrund af forsøg med musiktalentklasser på syv skoler i skoleåret 2014 - 15. Erfaringerne fra forsøgene gjorde, at partierne i folkeskoleforligskredsen besluttede at forlænge forsøgene til skoleåret 2018-19. Og nu ønsker politikerne at gøre muligheden for at oprette musiktalentklasser permanent.

Men Anders Bondo peger på, at evalueringen ikke var entydig positiv, og at den ikke viser, hvilke konsekvenser, det vil få for folkeskolen.

"Foreningen finder det ikke velbelyst hvilken betydning særlige talentklasser har for skolens samlede sociale fællesskab, eller for udviklingen af den enkelte elevs sociale kompetencer. Andre undersøgelser tyder på, at særlige talentklasser direkte kan hæmme udviklingen af elevernes kompetencer".

Ministeren: "Vigtigt at elever får luft til at dyrke eliteidræt" 

KL: Pas på, talentklasser ikke kun bliver for resursestærke elever 

KL er overvejende positive over for forslaget, om at kommunerne selv kan oprette musiktalentklasser, men kan også se udfordringer:

"KL mener dog, at kommunerne skal være bevidste om, at talentklasser i musik ikke skal være på bekostning af elevernes læring i de øvrige fag. Fx ved udelukkende at bruge den understøttende undervisning til ekstra musikundervisning", lyder det fra kontorchef Peter Panula Toft. Han peger også på, at evalueringen viser, at det hovedsageligt er elever fra resursestærke hjem, der har benyttet tilbuddet i forsøgene.

Danske Skoleelever er positive over for forslaget, da de mener, at øget mulighed for at tilbyde profillinjer vil styrke folkeskolerne over for privat-og friskoler.

Merete Riisager håber, at lovforslaget kan træde i kraft den 1. juli 2019.