»Faren er, at assistenterne bliver opfattet som lærere uden at være det. Det kan være både kolleger, elever, forældre og ledere, der opfatter dem som lærere. Så kommer de til at varetage nogle opgaver, som de ikke er uddannet til. Og det vil gå ud over skolen«, siger John Illum. Han er tovholder for DLF's ad hoc-gruppe om undervisningsassistenter.

Skive er en af de kommuner, der har besluttet at indføre undervisningsassistenter på alle skoler.

»Elevtallet falder i Skive, så vi kan forvente, at der fremover skal være færre lærere. Vi prøver at skelne mellem opgaverne, så det ikke bliver undervisningsassistenterne, der overtager lærernes opgaver«, siger formand for Skiveegnens Lærerkreds Leif Primdal.

»Der er ingen tvivl om, at lærerne synes, at ordningen med undervisningsassistenter er en stor succes. Vi så hellere, at vi havde mulighed for at ansætte flere lærere og have tolærerordninger. Men den mulighed eksisterer ikke i Skive Kommune, og så er den her løsning den bedste«.

På landsplan har der været 44 forsøg med undervisningsassistenter, hvor Undervisningsministeriet har betalt halvdelen af udgiften til forsøgene. Nogle af de godkendte forsøg er aldrig blevet til noget. Derudover har en række skoler ansat undervisningsassistenter, men ikke fået tilskud fra forsøgspuljen. I de fleste af forsøgene har kommuner og skoler valgt at ansætte assistenter uden en pædagogisk uddannelsesbaggrund. Det var Bertel Haarder, der i 2008 satte gang i forsøg med undervisningsassistenter. Målet var at sikre skoleudvikling. Men John Illum mener, at kommunernes pressede økonomi i stedet kan betyde, at undervisningsassistenterne kan blive en udfordring for skolen.

»Når man sparer på lærernes undervisning i skolen, som man gør i øjeblikket, så skaber man et behov for undervisningsassistenter. Og så står man pludselig i et dilemma, sådan som de gør lige nu i Skive«, siger John Illum. Han mener, at undervisningsassistenter i en sparetid kan komme til at erstatte lærere, uden at nogen lægger mærke til det.

De foreløbige evalueringer af forsøgsordningerne viser, at lærerne er glade for de hjælpende hænder. Men mange steder har kommunerne slet ikke råd til at ansætte assistenter, når de ikke længere kan få tilskud fra Undervisningsministeriet.

En optælling af forsøgene viser, at 20 af de 28 forsøg, som var med i første runde af forsøget, blev afsluttet efter et år. De fleste forsøg stoppede, fordi kommunerne ikke havde økonomi til at fortsætte forsøgene. I Kerteminde har man pædagoger ansat, men umiddelbart er der ikke råd til at fortsætte ordningen næste år.

»Så man kan også stille spørgsmålet, om den kommunale økonomi i sig selv slår ordningen ihjel«, siger John Illum. »Det fungerer godt der, hvor undervisningsassistenten giver læreren mere plads til undervisning og tager sig af mindre afbrydelser i klassen eller kopieringsopgaver eller andet, der aflaster læreren. Men det kræver, at læreren og assistenten er meget bevidste om, hvilke roller de har i klassen. Det bedste ville være, hvis man havde haft mulighed for at ansætte en lærer mere«, mener John Illum.

Han bliver bakket op af Regitze Flannov, som er formand for Fjordkredsen. Regitze Flannov mener, at DLF står i en meget svær situation.

»Vi har en kæmpeudfordring i forhold til medlemmerne, for de står derude og har brug for hænderne - men de har brug for hænderne på grund af den årelange økonomiske nedskæring. Det her lugter af, at relationssamarbejdet bliver overladt til andre. Vi bliver amputeret«, siger Regitze Flannov. Hun synes også, det er et skråplan, at lærerstuderende bliver brugt som assistenter.

»Det er ærgerligt at blande læreruddannelsen ind i det her projekt. Vi vil gerne tale om en højtprofileret læreruddannelse, men ikke i det her projekt. Det bliver noget rod«. Det synspunkt findes også i Lærerstuderendes Landskreds.

»Vi er generelt imod at bruge lærerstuderende som undervisningsassistenter, fordi vi mener, der vil gå for meget kludder i det, når det bliver et ansættelsesforhold i stedet for et uddannelsesforhold«, siger formand Tobias Holst.

»Hvis vi nu for eksempel siger, at det er en del af læreruddannelsen at være undervisningsassistent, så er du jo ansat ligesom alle andre, og så kan du også blive fyret ligesom alle andre. Samtidig er der også et misforhold i det arbejde, du skal udføre, fordi du jo er på arbejde som undervisningsassistent og ikke på dit studium. Så i stedet for at være under uddannelse bliver den studerende gjort til en arbejdskraft. Det er det, der er sket med pædagogernes lønnede praktik, hvor de indgår i normeringen og ikke har tid til at reflektere«.

»Vi bliver nødt til at definere, hvad de her assistenter skal bruges til. Hvad er det for et resultat, vi vil opnå ved at have dem?«

DLF afholdt i sidste måned en konference om undervisningsassistenter, og gruppen, der arbejder med emnet i DLF, skal komme med et forslag til en konkret politik på området på DLF's hovedstyrelsesmøde i juni. |

Kilde: Skolernes egne evalueringer af første runde af forsøget med undervisningsassistenter. Tallene er cirkatal, fordi nogle forsøg har flere typer af undervisningsassistenter. Evalueringerne kan findes på Kvalitets- og Tilsynsstyrelsens hjemmeside www.ktst.dk