I 2030 vil folkeskolen mangle omkring 13.100 uddannede lærere - og især skolerne på Nord-, Vest- og Sydsjælland vil have svært ved at skaffe uddannede lærere.

Sådan konkluderer en analyse, som Damvad Analytics har udarbejdet for Danske Professionshøjskoler. Konklusionen har man kunnet læse her på folkeskolen.dk og hos flere andre medier.

Men dykker man længere ned i rapporten viser det sig imidlertid, at de triste tal ikke kun fortæller om en fremtid. De taler faktisk også om den nuværende situation.

Analyse: Der kommer til at mangle 13.100 lærere i 2030

Lidt større lærermangel i dag end i 2030

Det viser sig, at manglen endda vurderes til at være en smule større i dag - eller rettere i 2018, hvor analysens tal er fra - end om ni år.

Til gengæld viser analysen, at der vil være en stigning i manglen på pædagoger, sygeplejersker og socialrådgivere sammenlignet med i dag.

Det kræver vist en forklaring: Analysen finder, at der i 2018 på landsplan manglede 15.000 uddannede lærere i folkeskolen.

Det tal kommer Damvad Analytics frem til ved at kigge på andelen af ikke-læreruddannede i folkeskolen.

For ligesom Arbejderbevægelsens Erhvervsråd også har vist i flere analyser, så har der siden 2010 været en markant stigning i andelen af ikke-uddannede lærere ude på skolen.

Forsker: Danmark skal bremse stigende lærermangel nu 

Efterspørgslen på lærere vil falde lidt

Når Damvad Analytics så kommer frem til, at der faktisk er et mindre fald i manglen på uddannede lærere i 2030, skyldes det, at fremskrivninger forventer, at der vil være otte procent færre børn og unge i alderen 7-19 år i 2030.

Det medfører ifølge Damvad Analytics, at efterspørgslen efter lærere vil falde med 2,1 procent i 2030 sammenlignet med 2018.

Ifølge formand for Danske Professionshøjskoler og rektor på Københavns Professionshøjskole Stefan Hermann understreger den aktuelle lærermangel, at der er akut brug for at tage lærermanglen seriøst.

"Det er stærkt foruroligende, fordi vores analyse endda på nogle områder er relativt forsigtig. Den tager fx ikke med, at vi i hovedstadsområdet har oplevet et faldende optag de sidste fire-fem år. Så virkeligheden er formentlig værre, end analysen forudser", siger han.

EU-rapport: Danske lærere ønsker i højere grad at vælge lærerfaget fra 

Tre store indsatsområder

Ifølge Stefan Hermann er der et kæmpe behov for en national indsats med flere indsatsområder for at komme lærermanglen til livs.

"Vi skal have gjort lærerarbejdet mere attraktivt, læreruddannelsen skal løftes og så er der brug for, at de unge på det almene gymnasium får øjnene op for læreruddannelsen", siger han.

Stefan Hermann glæder sig over, at det sidste år lykkedes Danmarks Lærerforening og KL at nå til enighed om en central arbejdstidsaftale, da han forventer, at det både vil føre til bedre arbejdsvilkår for lærerne og mere ro om folkeskolen.

Næste skridt er ifølge Stefan Hermann at øge antallet af karriereveje og udviklingsmuligheder for lærerne.

"Der er brug for væsentlig bedre karriere og specialiseringsmuligheder, så en ny lærer eller en, der overvejer læreruddannelsen kan se sig i et meget udviklende og stimulerende arbejdsliv".

"Der er alt for mange nyuddannede eller studerende, der siger, at de max skal ud i folkeskolen i to år, og så skal de have en kandidat og for at kunne arbejde med noget med strategi".

"Der er alt for mange, der ikke kan se sig selv undervise i dansk i indskolingen hele sit liv. Derfor har vi brug for, at der er udviklingsveje, som ikke peger ud af skolen, men faktisk handler om undervisning af elever, udvikling af skolen og dens faglige miljøer", siger han.

18 procent færre lærere i folkeskolen på ti år 

En bedre uddannelse koster penge

Det skal også gøres langt mere attraktivt for de unge at tage en læreruddannelsen. For som det er i dag er der for mange umiddelbare bagdele ved at tage en læreruddannelse sammenlignet med en universitetsuddannelse, lyder det fra Stefan Hermann.

"Med en akademisk uddannelse har du retskrav på at starte på en kandidat, så man kan blive alt i verden, og hvis man vil være folkeskolelærer efter en kandidat, kan man også sagtens det. For der er ingen, der stiller krav om en læreruddannelse, selvom det står i loven".

Danske Professionshøjskoler deltager for tiden i den udviklingsgruppe, som uddannelses- og forskningsministeren har nedsat, som til efteråret skal præsentere forslag til en bedre læreruddannelse. Her skal politikerne forvente forslag, der kommer til at koste, siger han.

"Der er behov for at sætte ambitionsniveauet meget højt, når Folketinget skal kaldes sammen for at diskutere fremtidens uddannelse. Små ændringer eller et kludetæppe af ændringer - hvor alle skal have lidt - kommer ikke til at virke. Der er brug for noget økonomi. For de studerende skal have mere og bedre undervisning".

Professor om afblæst lærerflugt: Afhænger af øjnene, der ser 

Ifølge Stefan Hermann bør de almene gymnasier også tage et langt større ansvar for at gøre deres elever opmærksomme på, at der er andre veje end universitetsuddannelserne.

"Unge mennesker har i stigende grad veluddannede forældre, der fortæller dem, at de skal gå på stx for at komme på universitet. Derfor bør stx tydeligere sikre, at stx er studieforberedende og ikke universitetsforberedende. I hovedstadsområdet har vi fx kun 23 procent af de uddannelsessøgende stx'ere. Det er tosset", siger han.

Efterspørger initiativ fra regeringen

Stefan Hermann håber, at dagens analyse vil åbne særligt regeringens øjne for behovet for en national handleplan til at komme lærermanglen til livs.

"Uddannelse er først og fremmest en statslig opgave, så regeringen skal tage initiativet, og så er der også brug for en indsats fra Danmarks Lærerforening og KL til at skabe bedre karriereveje, efter- og videreuddannelse mv.", siger han.

Lærermanglen er først og fremmest et øst-for-Storebælt-problem 

Formand for Danmarks Lærerforening Gordon Ørskov Madsen har tidligere i dag udtalt til folkeskolen.dk, at han også mener, at der er brug for en national indsats for at løse lærermanglen.

"Det kræver en fælles indsats, fra Christiansborg, professionshøjskoler, skolelederne, KL og os. Vi skal have en fælles national indsats på det her punkt. Men vi har gode muligheder lige nu. Alle parter siger lige nu, at nu vil vi gøre en indsats, og det er det, der skal til for at løse det her problem", sagde han.

KL: Vi er meget optaget af udfordringen

Formand for KL's Løn og Personaleudvalg Michael Ziegler oplyser til folkeskolen.dk, at dagens analyse omhandler for mange områder til, at han ønsker at forholde sig konkret til rapportens del om lærermangel.

I et skriftlige svar kommenterer han i stedet bredere på kommunernes kommende mulige rekrutteringsudfordringer.

"I kommunerne står vi overfor, at man ældre ansatte snart går på pension. Samtidig er ungdomsårgangene også blevet mindre. Det kommer formentlig til at give udfordring for rekruttering af arbejdskraft for både den offentlige sektor - herunder naturligvis også på lærerområdet - og private sektor. Vi er meget optaget af, hvordan vi skal løse den udfordring".

En milliard kan give 1.800 flere lærere - men på et år er der forsvundet 1.200 

"Vi skal både have tilstrækkelig og kvalificeret arbejdskraft til at løse velfærdsopgaverne og til at sikre fortsat vækst i økonomien og den private sektor. Det bliver helt afgørende, at der er sammenhæng mellem de forventninger, der er er til hvilken velfærd kommunerne kan levere - og så de resurser og hænder, der er til at løfte opgaverne", lyder det i et skriftligt svar fra Michael Ziegler.