Pris til Sorgenfrey for engagement i professionsuddannelserne

Næstformand i Fagbevægelsens Hovedorganisation Bente Sorgenfrey blev i aftes den første modtager af Professionshøjskolernes ærespris. "Professionshøjskolereformen var trods et bredt flertal på mange måder en faderløs reform. Mange kunne se ideen. En del var uenige. Men reformen fik en mor. Ikke en stedmor, men sektoren fik en trofast, konstruktiv og årvågen partner, der frem for alt ville projektet, ideen, og aldrig tabte den af syne", sagde formand for rektorerne Stefan Hermann.

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

danskeprofessionshøjskoler.dk: Bente Sorgenfrey får Danske Professionshøjskolers ærespris