Fristen for at søge om at komme med i netværket udløber mandag den 17. september, og selv om erfaringen viser, at mange melder sig i sidste øjeblik, har tre skoler allerede budt sig til.

"Vi vil gerne have både skoleleder, arbejdsmiljørepræsentant og tillidsrepræsentant fra hver skole med i netværket, og de skal lige have tid til at snakke sammen om, hvorvidt det er noget, de vil prioritere. Vi holder tre netværksmøder, så det er trods alt tre arbejdsdage for tre mand", siger projektleder Lise Keller fra Branchearbejdsmiljørådene for undervisning og forskning og for social og sundhed, BAR U&F og BAR SoSu.

Ikke desto mindre har andre skoler spurgt, om de må stille med flere end tre repræsentanter.

Ansatte på specialskoler udsat for vold og trusler

Skolerne skal være villige til at dele ud af sine gode råd

I alt otte skoler kan komme med i netværket, der skal komme med faglige input til, hvordan volden og dens skadevirkninger kan reduceres.

"Vi har henvendt os til de 200 specialskoler, der står opført på Undervisningsministeriets hjemmeside. De fleste er for børn og unge under 18 år, men vi vil også gerne have skoler for voksne med. Det vigtigste er, at skolerne oplever volden som et problem, at de vil arbejde med at forebygge den, og at de er villige til at dele ud af deres erfaringer og gode råd", siger Lise Keller.

For at blive klogere på, hvad netværket skal arbejde med, har BAR U&F og BAR SoSu været på besøg på CSU Holbæk, der tilbyder kompenserende undervisning til unge og voksne med særlige behov, og hos Øresundsskolen, som underviser børn med nedsat psykisk og fysisk funktionsevne i København.

"På den baggrund har vi besluttet at klæde netværksdeltagerne på med viden fra den nyeste forskning om trusler og vold, så vi har et udgangspunkt for arbejdet med, hvordan vi forebygge", siger Lise Keller.

Hvornår er noget normalt på en specialskole

Netværket tager også fat på, hvordan man kan bruge registreringen af trusler og vold i det forebyggende arbejde.

"Mange har mange svært ved at registrere børn og unges trusler og vold, fordi de hurtigt slår det hen med, at de jo ikke mente det så slemt. Der er også forskel på, om en elev i en desperat situation råber, at han vil slå læreren ihjel, eller om han hvisker det til hende. Derfor skal vi se på, hvordan man arbejder med fælles grænser, og vi stiller også spørgsmål som: Hvornår er noget normalt på en specialskole, og hvordan udvikler vi os og passer på os selv?", siger Lise Keller.

Truende tilråb og nedværdigelser fylder på specialskolerne

Trods omfanget af trusler og vold viser undersøgelsen "Trusler og vold på specialskoler" også, at specialskolernes ansatte føler sig trygge ved at færdes på deres arbejdsplads.

"Det skal selvfølgelig tages med et gran salt, for de sygemeldte er ikke med i undersøgelsen, og det er dem, der har skiftet job på grund af arbejdsmiljøet heller ikke. Men det tyder trods alt på, at der er resurser blandt medarbejderne, som vi kan trække på".

Trods trusler og vold føler specialskolernes ansatte sig trygge

Netværksskoler skal optræde som lokale bannerførere

Lise Keller håber, at de otte skoler bliver inspireret så meget af netværket, at de italesætter arbejdet med at forebygge vold og trusler over for andre specialskoler i deres lokalområde.

"Specialskolerne har ikke et naturligt netværk som i amternes tid, så netværksskolerne må gerne bliver en slags bannerførere. Derfor har vi inviteret en oplægsholder, som er specialist i, hvordan man danner og opretholder netværk", fortæller Lise Keller.

De otte skoler skal mødes til tre netværksmøder fra november til marts næste år. Derefter skal der laves en pjece med gode råd til andre specialskoler om, hvordan de kan forebygge trusler og vold.

Læs invitationen til det nye netværk om forebyggelse af vold på specialskoler via linket til højre.

Specialskolernes lærere er mindre udsatte end pædagogerne