"Alle var fuldstændig mundlamme. Ingen vidste, hvad de skulle sige - og det var tydeligt, at det først dér gik rigtig op for dem, at deres klassekammerat var i live", fortæller Sven Frederiksen og fortsætter:

"Den sidste film, de havde kørende på deres indre kamera var jo, at Olivia lå i hallen, mens jeg lavede hjertemassage på hende".

Vi er i april sidste år - fire måneder efter, at en kun 10-årig piges hjerte pludselig holdt op med at slå i en idrætstime. De første dage vidste ingen, om hun ville overleve. Indtil lægerne fandt frem til fejlen i hendes hjerte, holdt en maskine Olivia kunstigt i live. Heldigvis var operationen ikke vanskelig, da først fejlen var fundet. Det fik hendes klassekammerater selvfølgelig at vide. 

Alligevel var det som om, de ikke helt kunne tro på det, før de med deres egne øjne så Olivia træde ind i klasseværelset, fortæller Sven Frederiksen.

Han bliver helt rørt over at tænke på episoden, hvor Olivia genforenes med sine klassekammerater på Fuglsanggårdsskolen i Virum. Sammen med halmedarbejderen Jan Garben er Sven Frederiksen nomineret til Hjerteforeningens pris 'Årets Hjerteredder' for lynhurtigt at give hjertemassage, da Olivia faldt sammen i hans idrætstime den 6.januar 2015. Men én ting er den dramatiske dag. En anden ting er dagene og månederne, der fulgte. For hvordan taler man med sine elever om en hændelse som den, de var vidne til?

Det spørgsmål har Sven Frederiksen gjort sig mange tanker om. Han har været ærlig, men forsøgt ikke at dramatisere noget. Fx forklarede han eleverne nøgternt, hvordan der i Olivias blodkar sad en ekstra væg, som forhindrede, at der kunne komme fuld styrke på blodet ind til hjertet.  

"Og så har jeg tænkt, at det var vigtigt at understrege, at det efter operationen ikke kan ske igen. Hun går ikke i stykker af, at I skubber til hende", siger Sven Frederiksen.

Naturligt nok har nogle været interesseret i, om det samme kunne ske for dem. Hvis nu deres hjerter pludselig heller ikke ville mere. Igen har Sven Frederiksen måttet være ærlig: Det er en meget sjælden fejl i børns hjerter. Man kan godt opdage det. Men man bliver ikke scannet for sådan noget.  

Med nålen i tasken

6. januar 2015

Selv har Sven Frederiksen tacklet chokket og sin bekymring for Olivia ved at gå på arbejde. 

"Jeg var selvfølgelig virkelig nervøs for, at hun skulle dø. Men jeg har ikke haft lyst til at sidde derhjemme og tænke for meget. Jeg har haft stort behov for at komme på arbejde, hvor jeg har haft mulighed for at tale med nogle gode kolleger", fortæller han.

Hvad der præcis skete den 6. januar har han efterhånden fortalt mange gange:

Efter en vandpause vurderer han, at eleverne er klar igen. Han fløjter floorball-spillet i gang, men efter få minutter kommer Olivia ud til ham på bænken.  

"Hun lægger hovedet op ad mig og jeg tænker 'Fjoller du - så træt kan du da ikke allerede være'", fortæller Sven Frederiksen. Men Olivia bliver slap og falder ind over ham. Han ser nu, at hun har fråde om munden og tænker, at hun måske har fået et epileptisk anfald.

Tre år forinden har Sven Frederiksen været på et førstehjælpskursus med skolen. Han får lagt Olivia i aflåst sideleje og begynder hjertemassagen. "Jeg kan høre at hun giver nogle lyde fra sig og jeg tænker, at det her må jeg sgu hellere fortsætte med".   

Herfra går tingene stærkt. Han beder nogle elever løbe efter hjælp. Læreren i den anden hal og halmedarbejder Jan Garben, der sidder på halkontoret, kommer til. Mens Sven Frederiksens kollega tager alle elever med sig ind i den tilstødende hal, overtager Jan Garben hjertemassagen og får sat en hjertestarter på Olivias brystkasse. Sven Frederiksen ringer 112. Det er også ham, der ringer til Olivias mor, da ambulancefolkene er kommet.

"Det er jo sådan et opkald, man ikke har lyst til at foretage, men det skal jo gøres".

Olivias mor når at komme, inden ambulancen kører fra skolen, og hun kan altså tage med sin datter. 

På sin vej tilbage fra hallen til skolen møder Sven Frederiksen helt tilfældigt skolepsykologen på parkeringspladsen. Egentlig havde eleverne fri efter idræt, men skolelederen og Sven Frederiksen er enige om, at det vil være godt lige at samles på skolen, inden nogen går hjem. Skolepsykologen går med.  

"Bare rolig, far, det skal nok gå" 

I dag

Set i bagspejlet er Sven Frederiksen utrolig glad for, at han mødte skolepsykologen, og at det lykkedes at samle alle elever, inden nogen nåede at smutte. Så var der taget hul på snakken, og dagen efter var det naturligt, at høre, om nogen havde drømt noget væmmeligt.

Da Olivia trådte ind i klassen efter fire måneder, var det kun for lige at sige hej. Det skulle blive nytår, før hun igen havde kræfterne til at begynde rigtigt i skole. I dag er hun tæt på at være tilbage på fuld tid, men har fortsat en støttelærer. 

Prisen som "Årets Hjerteredder" uddeles søndag aften d. 20. marts, hvor TV2 Charlie sender indsamlingsshowet HjerteGalla. Hvad enten Sven Frederiksen vinder prisen eller ej, vil han benytte anledningen til "at slå et sværdslag" for, at alle skoler indfører obligatoriske førstehjælpskurser.

Han var ellers begyndt at føle det lidt hult, når alle roste ham for at have reddet Olivias liv. "Det er bare sådan noget man siger. Noget, folk vil trøste mig med", tænkte han. Men det ændrede sig, da en hjertelæge tog fat i ham og sagde: "Hør her, når man yder førstehjælp, så har det ikke bare betydning for, om nogen overlever, men også for, hvilken tilstand de er i, hvis de overlever".   

Med den besked tillader Sven Frederiksen sig at være en lille smule stolt af sin indsats i idrætshallen sidste vinter.

Verdens bedste lærer siger nej til vold