John Hattie er manden, der på baggrund af 800 internationale metastudier har opstillet en formel, der kan omregne elevers score i alle mulige test til et tal, så læringseffekten af både strukturelle og pædagogiske indsatser i skolen kan sammenlignes. Fx har det stort set ingen effekt på elevernes læring, om de er fem eller seks år, når de begynder i skole, heller ikke hvor lang en læreruddannelse, deres lærer har gennemført. Hatties forskning er internationalt anerkendt og i fredags talte han for anden gang i år til et dansk publikum på forlaget Dafolos konference i Roskilde, hvor flere hundrede lærere, skoleledere, konsulenter og andre skolefolk var samlet.

Lærere, det er jer, der kan løfte folkeskolen

"Acceptér beviserne" og "Kend din virkning på eleverne", lød det flere gange fra den australske oplægsholder, der gav konferencedeltagerne eksempler fra sin rangliste af 150 forskellige indsatser i skolen, hele tiden med fokus på læringseffekten.

"Jeg er dødtræt af at høre om nye undervisningsmetoder og undervisningsprogrammer. Jeg vil ikke tale mere om undervisning, kun om læring og beviserne for læring", understregede Hattie. Småsnak og nikken i salen afslørede, at særligt Hatties pointer om effekten af strukturændringer gav mening for de danske skolefolk.

Uddannelsesguru: Flere timer og flere voksne rykker ikke

"Hvorfor elsker vi at lave strukturændringer? Fordi vi kan se dem. Lærere og forældre kan se et nyt curriculum og en ny bygning, men det har altså ingen bemærkelsesværdig effekt på elevernes læring".

Hvad med skolens demokratiske opgave? Men ikke alle klapper lige højt i hænderne over Hatties pointer. Den svenske professor i pædagogik Claes Nilholm meldte i sidste uge i Pedagogiska Magasinet ud, at det er tid til at være kritisk over for John Hattie (se link til højre). Hatties fokus på faglige resultater er for snævert, mener Claes Nilholm.

"John Hattie undersøger kun effekterne på uddannelsesniveau. De er vigtige, men skolens mission er bredere end det. Eleverne skal for eksempel også føle lyst til læring, kunne arbejde med jævnaldrende, lære at være uafhængige, kritisk tænkende og solidariske, så de er parate til at være aktive borgere", skriver Claes Nilholm og beder om at, man husker at spørge sig selv, om det, der er effektivt i forhold til at højne de faglige præstationer også er funktionelt, når det gælder den bredere mission.

"Demokratimissionen handler jo om meget mere end at gøre eleverne dygtige. God viden kan eleverne i et diktatur også få", pointerer han. Men det modsiger John Hattie da heller ikke, da folkeskolen.dk spørger ham på konferencen i Roskilde. Han kender udmærket det danske begreb dannelse og mener også, at skolen har et ansvar, når det kommer til at uddanne demokratiske borgere. 

"En af skolens største opgaver er at understøtte det samfund, vi gerne vil have. Og er det det demokratiske samfund, så er det absolut afgørende, at vi uddanner demokratiske borgere, som har selvrespekt og respekt for hinanden, er i stand til at lytte og anerkender andres holdninger", siger John Hattie, men hans pointe er, at de faglige resultater, man opnår i skolen vil hænge sammen med, om man også udvikler evnen til at tage kritisk stilling og begå sig i demokratiet.        

"Jeg mener, der er en enorm mængde beviser for den sammenhæng. Al forskning omkring intelligens de seneste 50 år viser det", siger John Hattie.

Forventningen til egen succes Efter at have gennemgået de mange indsatser i skolen, der har ingen eller nærmest ingen effekt på elevernes læring, nåede Hattie i sin præsentation til vinderen på sin rangliste. Elevernes egen forventning til deres succes er den faktor, der har størst indflydelse på læringen. 

"Elever sætter grænser for sig selv. Lærerens fornemste opgave er derfor at bryde dem og sørge for at eleven ikke er begrænset af lave forventninger til sig selv", sagde John Hattie og bad alle i salen prøve at komme i tanke om en lærer, som set i bakspejlet har haft en effekt på den vej, de er gået.

"Den lærer så noget i dig, som du ikke så i dig selv. Der er så mange elever, der ikke har ret, når de vurderer deres eget potentiale og skolen kan være et meget ensomt sted for nogle elever. I kender godt typen, så brug bare 10 minutter på mandag med den elev", opfordrede Hattie og roste lærerne i salen: "I er gode lyttere og I kan se noget i enhver elev, er jeg sikker på", sagde han. Men samtidig slog han også på vigtigheden af, at alle lærere ikke er lige gode. 

"Vi har brug for, at lærerne bygger en karrierestige ligesom læger og ingienører, og at vi tør snakke om, at det handler om ekspertise. Selvfølgelig er unge lærere ikke så dygtige som ældre", sagde John Hattie og gav salen et meget konkret spørgsmål at gå hjem og tænke over:

"Hvorfor har alle skoler de samme billeder af glade elever på deres hjemmesider? Hvorfor har ingen skole en hjemmeside, hvor der står: Kom til vores skole, for vi har de bedste lærere?"