Jo mere misforstået et barn føler sig, desto mere gør han for at komme i centrum. Det bliver læreren måske træt af, og så begynder hun at vende hovedet væk og lader være med at spørge ham om noget. Det sætter for alvor den onde cirkel i gang, for så føler barnet sig endnu mere misforstået og ikke set.

Derfor skal lærere til normalt begavede drenge og piger med udviklingsvanskeligheder have supervision, mener Jane Bækgaard, der er klinisk psykolog med ti års erfaring fra børnerådgivningscentret i Frederiksborg Amt.

'Lærerne har måske en fastlåst forestilling om eleven, og i det øjeblik de forandrer den, kan de også ændre på deres indstilling til ham. Og når de bliver bedre til at se hans positive sider, begynder han langsomt at vokse, og så behøver han ikke bruge sine negative sider til at skabe kontakt', siger Jane Bækgaard.

Hun har været med til at videofilme pædagoger, hvor de ved selvsyn opdagede, hvordan de ubevidst ignorerede børnene. Det kan man også gøre med lærere. Men supervision koster penge, og de kan være svære at få fat i.

'Desværre skal der næsten en diagnose til for at udløse penge til støtteforanstaltninger. Derfor kommer hjælpen tit for sent, selv om vi ofte kan udpege børnene allerede i vuggestuen og i hvert fald i børnehaven'.

Gennem supervision kan lærerne også opdage, at når barnet sidder og vifter med fingeren for at komme til, så har det brug for at få en melding om, at man har set det. Det betyder dog ikke, at man altid skal spørge barnet.

'Han skal lære, at der også er andre, der skal til. Men hvis man ikke bemærker ham, kan han tro, at man forbigår ham'.

Lærerne spiller også en rolle i forhold til barnets sociale status i klassen.

'Barnet skal måske have tid til at finde svaret på et spørgsmål, så hvis læreren hurtigt giver op og går videre til den næste elev, vil både barnet selv og resten af klassen opleve, at han ikke kunne svare'.

Jane Bækgaard har tit oplevet, at lærere underkender deres betydning for børn med udviklingsvanskeligheder.

'Lærere skal tro mere på, at de kan gøre noget for disse børn. For eksempel har de stor indflydelse på det sociale liv i klassen. Mange velfungerende børn vil gerne gøre noget for de dårligt stillede elever, men de gør det ikke, hvis de er bange for, at deselv bliver lukket ude, når de tager den svage kammerats parti. Det kan læreren snakke med eleverne om'.

'Lærerne bliver hele tiden presset med krav om, at eleverne skal være bedre til at læse og regne. Men vi er nødt til at erkende, at folkeskolen ikke kun kan arbejde med indlæring og udvikling. Over for nogle børn må den også arbejde med forandring, vel vidende at det er mere krævende end indlæring', siger Jane Bækgaard.

stan

Læs Jane Bækgaards artikel 'Fra desintegration til integration' på www.folkeskolen.dk