Når lærer Mette Saaby taler med andre nyuddannede fra sit gamle hold på Københavns Dag- og Aftenseminarium (KDAS), er det ens for alle. Tanken om at stoppe som lærer er dukket op på et tidspunkt. Hun ved godt, at det altid er svært at begynde i et nyt job, men der er tale om mere end almindelige begyndervanskeligheder, mener hun.

'Det er altså tankevækkende, at selv om man begynder på en skole, der gør alt for at hjælpe de nye, synes man alligevel, at det er så hårdt, at man overvejer, om man vil blive ved. Og det er ikke, fordi vi er blevet forvænte. Det har vi diskuteret. Det er altså, fordi der er noget galt med uddannelsen i forhold til virkeligheden', slår hun fast.

Da Mette Saaby fik job på Frederiksborg Byskole i Hillerød, blev hun meget overrasket over, hvor lidt af arbejdstiden hun skulle tilbringe sammen med børnene. 35 procent regnede hun ud. Det vil sige, at op mod 65 procent af hendes tid går med alt andet end undervisning.

'Man bruger så meget tid på at lære at løse opgaver, man ikke engang har hørt om på seminariet. Årsplaner, målfastsættelse, møder, hvilke resursepersoner man kan trække på, teamsamarbejde og så videre. Man får et praksischok', fortæller hun.

I øvrigt mener hun, at den undervisning, hun har modtaget på seminariet, ofte er forkert tilrettelagt.

'Seminariets største problem er, at man får at vide, at man skal gøre en masse ting, men ikke hvordan. For eksempel med hensyn til evaluering og især undervisningsdifferentiering', siger hun og fortæller, at flere lærere på seminariet ikke bruger nogen af delene. Og i liniefaget matematik har hun fået meget lidt inspiration til, hvordan undervisningen kan gribes an i folkeskolen. Undervisningen foregik på et højt fagligt niveau, men forsømte det didaktiske.

'Uddannelsen kommer til at afhænge utroligt meget af de enkeltpersoner, du løber ind i. Altså af lærerne i stedet for rammerne', siger hun.

Hun ville ønske, at der havde været nogle mere overordnede indholdsbeskrivelser, og er skuffet over, at der ikke var et forum, hvor man kunne diskutere den slags og evaluere uddannelsen. Derfor har hun skrevet et fire sider langt brev med kritik af uddannelsen og forslag til forbedringer. Hovedpunktet er muligheden for at evaluere.

Spark bagi til seminariet

På KDAS har rektor Kaj Petersen læst brevet, som han mener er meget konstruktivt.

'Det er ikke så tit, der er nogen, der gider skrive et fire sider gennemarbejdet brev til deres tidligere seminarium. Hendes kritik af manglende evaluering har bestemt været med til at sparke gang i evalueringen af den ny læreruddannelse. Det har gjort det klart for os, at vi skal tage evaluering alvorligt. Uden brevet er jeg for eksempel ikke sikker på, at vores pædagogiske dag i januar 2002 skulle handle om evaluering', siger han.

Den 14. januar skal evaluering nemlig i fokus på KDAS. Både lærere, ledelse og studerende deltager. Kaj Petersen, der har været rektor siden maj, har allerede mange helt konkrete planer for, hvad der skal ske.

'Jeg vil have klarere linier for, hvad der er den gode læreruddannelse. Men man er nødt til at begynde med at se på, hvor man er nu, og hvor man vil hen. Hvis man skal flytte noget, skal man være enige om opgaven, ellers løber alle bare hver sin vej', siger han.

'Planen er at udarbejde en flerårsplan med visioner for, hvor KDAS vil være om tre-fire år. Før har der overvejende været en mundtlig kultur, nu skal målene skrives ned med delmål og handlingsplan. Det er min hensigt at udarbejde en virksomhedsplan med alle medarbejdere næste år', tilføjer han.

Desuden vil Kaj Petersen indføre et udvidet årligt virksomhedsregnskab, hvor også de bløde værdier som kompetenceudvikling skal indgå, men evalueringen skal ikke kun foregå på et overordnet plan.

Evaluering på flere planer

Det skal for eksempel også ske lærere og studerende imellem. Mange studerende mener ikke, at der er nogen form for evaluering, men det skal der være, siger rektoren.

'Det har jo altid været en lærers opgave at evaluere med de studerende. Det mener jeg er en pligt. Både løbende og efter projekter. Det skal være sådan. Det ligger jo i forlængelse af målet med undervisningen. Hvordan skal lærerne ellers kunne lære videre'.

Han mener, det er et spørgsmål om at skabe en ny kultur.

'Ledelsen kan kun få overblik, hvis det er en åben evaluering. Og nu skal vi til at overveje, hvordan vi skaber en kultur, hvor det er okay at give ris og ros. De studerende skal jo også kunne benytte sig af det som arbejdsmetode, når de kommer ud i folkeskolen', siger Kaj Petersen.

Og han tror ikke, han vil møde de store hindringer, når han sætter projekterne i gang.

'Det er min fornemmelse, at der er en masse boblende engagement, som bare skal have mulighed for at komme ud i det fri. Både blandt de ansatte og i ledelsen. Det skal bare sættes på skinner'.

Han kan godt undre sig over, at der ikke er mere kommunikation seminarierne imellem. Udvekslingen foregår mest på det fagorganisatoriske plan. Der er for eksempel ikke blevet udvekslet evalueringer.

'Jeg ved ikke, hvorfor det ikke sker. Rapporterne, der bliver udarbejdet, står ofte og samler støv - de kommer slet ikke ud'.

I Mette Saabys lange kritik er der mere end behovet for evaluering, Kaj Petersen er enig i. For eksempel kritiserer hun den manglende undervisning om børn med særlige behov. På den ny læreruddannelse tilbydes der et kursus i emnet, men det er helt frivilligt.

'Det burde være en tvungen del af uddannelsen', siger rektoren. 'Det har vi også skrevet til ministeren'.

Omkring praksischokket siger han, at Mette har ret i, at man bør tale mere om, hvordan man gør i praksis. Og tingene skal blandt andet tages op i praktikundervisningen.

'Det vil være svært at undgå en overgangsfølelse fra seminariet til folkeskolen, men ligefrem et chok bør der ikke være tale om'.-

Uddannelsen kommer til at afhænge utroligt meget af de enkeltpersoner, du løber ind i. Altså af lærerne i stedet for rammerne, siger lærer Mette Saaby

Jeg er i kraft af min nyansættelse i folkeskolen alligevel forbløffet over, hvor lille en del af lærerjobbet, læreruddannelsen (herunder praktikperioderne) egentlig kvalificerer til Uddrag fra brevet til seminariet

Det kan derfor undre og forarge, at vi eksempelvis i matematik (som liniefag) overhovedet ikke har beskæftiget os med undervisning af børn med særlige behov. Sagt på en anden måde lærer vi ikke at bruge undervisningsdifferentiering i undervisningen, men kun hvor vigtig den erUddrag fra brevet til seminariet