For et par uger siden modtog samtlige studerende ved N. Zahles Seminarium et spørgeskema fra et forskningsprojekt, der undersøger lærerstuderendes baggrund og forventninger. Et af spørgsmålene lød: 'Hvad laver du om ti år?' Der var stillet forskellige svarmuligheder op, og da Katja Krøyer lod sin kuglepen glide ned over listen, standsede hun ved 'Jeg har min egen skole'. Dér blev krydset sat. Indtil for otte måneder siden havde 38-årige Katja aldrig drømt om, at hun skulle undervise, men siden hun begyndte på den nye meritlæreruddannelse i august, er entusiasmen vokset. Kun én fra det hold, hun har pædagogik og psykologi sammen med, er tilsyneladende droppet helt ud af uddannelsen, de andre er målrettede mod skolen: 'Da vi havde efterårsferie, længtes jeg simpelthen efter at komme herhen og få mere viden', fortæller Katja Krøyer. 'Det var fedt at se, hvordan alle de andre også kom ind som små sole i regnen på den mørke og våde mandag efter ferien'.

Praktik forude

Længslen efter konkret viden er heller ikke blevet mindre af, at de meritstuderende lige har fået at vide, at de skal otte uger i praktik fra uge 49. Men lige nu koncentrerer de sig om psykologi med cand. pæd.psych. Kirsten Rosholm, der er nyansat på Zahle. Hjemme har de læst Charlotte Højholts og Jesper Döppings opgør med nogle af de gamle psykoanalytiske teorier. Teksterne er fulde af skræmmende cases fra det virkelige liv om børn, der ikke har fået den kærlighed, omsorg, tryghed og hjælp, de havde brug for. Diskussionen går livligt om, hvordan børnene kan finde på at opføre sig i skolen - om elever, der kan finde på at læse 'læreren lugter', når de bliver bedt om at læse højt fra en bog.

'Hvad gør man som lærer, når man møder sådan et barn?', spørger de studerende igen og igen, og Kirsten Rosholm fortæller kort om nogle af sine egne erfaringer fra folkeskole og ungdomsskole. Men der er ikke tid til at give konkrete anvisninger på, hvordan alle tænkelige situationer kan håndteres.

'Jamen, kan vi ikke nå det, inden vi skal i praktik?', spørger en studerende.

Kirsten Rosholm lover, at hun i de undervisningstimer, der også er lagt ind i praktikperioden, vil tage udgangspunkt i de konkrete oplevelser, de studerende fortæller om fra praktikken. Først skal de lige snuse til de mange pædagogiske teorier - ikke for at lære hver enkelt at kende i dybden, men for at forstå, hvilke grundlæggende holdninger der ligger bag de mange meninger om et barn - meninger, som de vil møde blandt kolleger, og når de møder pædagoger og psykologer i skolen.

Kirsten Rosholm fortæller om de mange arenaer, et barn skal forholde sig til i løbet af en uge - hjemme hos mor, hjemme hos far, skolen, fritidsordningen og kammeraterne og de mange forskellige forventninger. Hun fremhæver især overgangen fra børnehave til skole som vanskelig for mange børn. Og det er noget, de studerende i denne klasse har forstand på. Hele vejen rundt i hesteskoen myldrer det med erfaringer om, hvordan pædagogerne tacklede overgangen, da deres børn kom i skole. Katja holder lav profil - hun har ingen børn.

'Jeg føler indimellem, at jeg har for lidt 'børneballast' - jeg er god til at snakke med børn, men jeg har ikke rigtig nogen erfaringer, og det er da irriterende. Men det er også derfor, det er så interessant at være her - det er nogle skidekloge mennesker, der er i den her klasse', synes Katja og tror på, at de nyuddannede meritlæreres erfaringer som forældre i folkeskolen vil være en styrke, når de kommer ud som lærere.

Efter gennemgangen af Döpping og Højholt skal de studerende i grupper diskutere, hvad 'Anders'' klasselærer skal gøre. De får udleveret beretningen om drengen, der er kommet til Danmark fra Thailand med sin mor. Han taler dårligt dansk, har store psykiske problemer, hans mor formår ikke at tage sig af ham, og han hænger mest med venner omkring Hovedbanegården. Klasselæreren på ungdomsskolen er den, der har bedst kontakt med ham, selvom han ikke passer skolen og ikke har noget fast sted at bo.

Sved på panden

'Jeg kan da godt få sved på panden ved tanken om, at det kan blive mig, der står i den situation. Det, der kan gøre mig nervøs, er, hvis jeg kommer til at stå alene med problemet uden nogen opbakning og bare løber instans på instans på dørene uden at få hjælp og må se sådan et barn drukne i bureaukrati', siger Katja.

Hun har 12-13 timers undervisning om ugen i dansk, engelsk pædagogik og psykologi. Dertil kommer tre-fire timer bøjet over bøgerne - hver dag: 'Det er svært for mig - der er sikkert nogle, der kan klare sig med to timer, men der er mange sætninger, jeg må læse igen, før jeg forstår dem. Jeg sidder med fremmedordbogen i den anden hånd hele tiden', siger Katja, der tidligere har arbejdet som reklametekstforfatter og har en uddannelse fra Filmskolens manuskriptlinje bag sig.

I dansk knokler holdet lige nu i grupper med at udarbejde et undervisningsmateriale til en børnebog - lige parat til at tage op af tasken, når de skal i praktik om få uger. Katja glæder sig til praktikken og endnu mere til engang at stå med sin egen klasse. Hun har valgt meritlæreruddannelsen, fordi hun ikke kan overskue fire år på uddannelsesstøtte, men: 'Jeg synes godt nok, det er meget hurtigt - om to år står jeg med de små menneskers liv i mine hænder'.

De første merit'er

Katja Krøyer, 38-årig freelancereklametekstforfatter uden anden formel uddannelse end Filmskolens manuskriptlinje, var én af de godt 1.000, der i august påbegyndte den nye meritlæreruddannelse. Folkeskolen vil med mellemrum vende tilbage til Katja og følge hendes vej fra tekstforfatter til folkeskolen. Artiklerne bliver samlet på www.folkeskolen.dk under overskriften 'Følg Katja'.

Meritlæreruddannelsen

Forligskredsen bag læreruddannelsesloven vedtog i maj i år bekendtgørelsen om meritlæreruddannelsen. Bachelorer og universitetskandidater med folkeskolerelevante fag kan supplere deres uddannelse med læreruddannelsens pædagogiske fag og praktik i folkeskolen. Pædagoguddannede kan supplere deres pædagogiske baggrund med to linjefag og praktik, og personer over 30 år med anden uddannelses- og erhvervsbaggrund kan søge dispensation til optagelse på meritlæreruddannelsen og tage både linjefag og pædagogiske fag. Afhængigt af den studerendes baggrund varer uddannelsen mellem et og to år. Uddannelsen giver kompetence til at undervise i folkeskolen i henhold til folkeskoleloven, og meritlærerne vil få samme løn og arbejdsvilkår som lærere uddannet på den almindelige læreruddannelse. Det betyder også, at de - i modsætning til ikke-læreruddannede - stiger til løntrin 30 efter fire år i folkeskolen og til løntrin 35 efter otte år.