Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Fredag eftermiddag på Tølløse Centralskole.
'Kommer du allerede? Vi troede lige, vi kunne nå et spil dart, inden vi skulle snakke sammen'.
Mads Bruun de Neergaard og Christian Pedersen, der begyndte på skolen som nyuddannede lige efter sommerferien er faldet godt til. De synes ikke, det har været hårdt og føler, at de har både overskud og tid. Nok til at sætte nye initiativer i gang som for eksempel dart-spillet hver fredag eftermiddag.
'Vi ved godt, at vi har det ret nemt i forhold til mange andre nyuddannede', siger Mads.
'Vi har talt med nogle af vore medstuderende, og de bliver sat ind som klasselærere, nogle endda i 1. klasse, og står så alene med ansvaret for børn, forældrekontakt, undervisning og alting. Her bliver vi sluset ind, fordi vi deler klasselærerfunktionen med erfarne lærere. Det betyder, at det største problem for os er selve undervisningen'.
'Det er også rart, at vi ikke er alene om at tage beslutningerne'.
'Både de langtrækkende og det man skal tage stilling til her og nu, som for eksempel hvad der skal ske efter et frikvarter, hvor der er to elever, der har tævet hinanden. Hvis der er nogle elever, der har teet sig tosset i en time, er der altid mindst én anden lærer, der har været til stede, og som man kan drøfte det med'.
'Det betyder ikke, at alting bare glider nemt', siger Christian.
'Der er dage, hvor det hele bare går super duper, og man cykler glad hjem, mens der andre dage godt kan være store vanskeligheder. Der har da været nogle problemer i vores store 4. klasse. De driller hinanden og skændes for meget. Jeg har også haft lidt vrøvl med 1. klasse i idræt. Der var lidt for kaotisk, når de skulle i bad. Men så snakkede vi sammen med nogle andre lærere og fandt en løsning, så det nu kører meget bedre'.
'Jeg tror også, det er godt, at vi ikke kun er os nye lærere på 4. klassen. Det, at de kendte lærere fortsætter som klasselærere sammen med os, sikrer kontinuiteten samtidig med, at der også er fornyelse. Der følger noget goodwill med på den måde', mener Mads.
'I nogle få tilfælde har der været nogle misforståelser mellem os og forældrene, men dem har de 'gamle' lærere så hjulpet os med at få udredet'.
For lidt praktik
Selv om skolestarten er gået nemt for Mads og Christian, er det alligevel en meget anderledes tilværelse, end da de var studerende.
'Det er en helt anden hverdag nu. Man kan ikke mere selv bestemme over sin tid. Men det er rart at stå op om morgenen, jeg glæder mig til at komme på arbejde', siger Mads.
'Her står vi med et ansvar. Hvis vi kommer for sent i gang, er vi bagud hele dagen', siger Christian.
'Jeg synes egentlig godt, man kunne gøre de studerende på seminariet mere ansvarlige'.
'Jeg må nu sige, at jeg befandt mig som en fisk i vandet på seminariet. Jeg beskæftigede mig kun med det, jeg interesserer mig for, og kunne gå i dybden med det. Sådan er det ikke mere. Nu er det nogle andre krav', siger Mads.
'Men vi er for dårligt rustede fra uddannelsen til at klare alt det, der ligger uden for bøgerne', mener Christian.
'Seminariet er meget bogligt. Jeg ville gerne vide noget mere om, hvordan man arbejder alternativt både i matematik og natur/teknik. Det synes jeg er svært'.
'Ja, og der burde være længere praktik i uddannelsen', samtykker Mads.
'Gerne et halvt til et helt år så man er med i et langt forløb og får et reelt ansvar. Måske kunne man så lægge en specialeopgave i forbindelse med praktikken. Nu er det meget begrænset, hvad praktikken bruges til på seminariet. Tilsyneladende er det for svært for seminarielærerne at knytte tingene sammen. Fordelen ved sådan en lang praktikperiode kunne også være, at man ville få en bedre introduktion til forældresamarbejdet og måske blive en af dem, forældrene ringer til, når der er problemer'.
'Jeg er enig i, at praktikken skal være længere, men måske kan en tre-månedersperiode gøre det. Vi skal ikke kvitte teorien, vi får på seminariet, for den er god nok, men vi mangler viden om, hvordan man fører den ud i livet', siger Christian.
Det banker på døren. Nu er det tid til næste dart-runde, og Mads og Christian er savnede på deres hold. Det er på tide at holde fri.-Susanne Andersen er freelancejournalist
