Meritlærer udelukket fra DPU
Trods en ingeniøruddannelse, en HD og en meritlærereksamen med et gennemsnit på 12 har Ali Hansen fået afslag på at læse videre på en kandidatuddannelse
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Det var, da Ali Hansen gik op og fik et 13-tal i psykologi på seminariet, at hans lærer fortalte ham om muligheden for at læse videre på Danmarks Pædagogiske Universitet (DPU). Fysiklæreren fra Brønshøj blev fyr og flamme og søgte ind på både pædagogisk psykologi, pædagogisk antropologi og pædagogisk sociologi. Men han fik tre enslydende afslag. Begrundelse: Ali Hansen er meritlærer.
»Det er tankevækkende, at meritlærere ifølge Undervisningsministeriet bliver betragtet som kvalificerede nok til at varetage undervisningsopgaver på lige fod med almindelige læreruddannede, og de skal have den samme behandling hvad angår beskæftigelse og løn, men ifølge DPU's ansøgningsbehandlere er de ikke gode nok til at læse videre på DPU«, siger Ali Hansen.
Han er 46 år og uddannet akademiingeniør. Efter 15 års arbejde som ingeniør i forskellige internationale virksomheder havde han lyst til at prøve noget andet og søgte sidste år ind på meritlæreruddannelsen. Allerede i januar fik han job på Nyelandsvejens Skole på Frederiksberg som fysiklærer, og i april bestod han sin eksamen med et gennemsnit på 12.
»Jeg har fået at vide, at der kun er én ting, jeg kan gøre for at komme ind, nemlig læse til folkeskolelærer«, fortæller Ali Hansen, der synes, at han med sin ingeniøruddannelse, en erhvervsøkonomisk og samfundsfaglig overbygning i form af en HD-eksamen og sine pædagogiske/psykologiske fag fra meritlæreruddannelsen må være mindst lige så velkvalificeret som for eksempel en professionsbachelor i tekstile fag og formidling.
Danmarks Pædagogiske Universitet oplyser over for Folkeskolen, at meritlæreruddannelsen ikke giver adgang til at læse videre på kandidatuddannelserne. Det skyldes, at den i henhold til sin bekendtgørelse er rettet mod at undervise i folkeskolen, ikke mod videre uddannelse. Og det er også en beslutning, der er taget på baggrund af, at en meget stor del af meritlærerne er blevet optaget på dispensation fra adgangskravene og på baggrund af merit for for eksempel erhvervserfaring, højskoleophold og lignende, som DPU ikke anerkender. Derfor mener universitetet ikke, at meritlæreruddannelsen kan sidestilles med for eksempel folkeskolelæreruddannelsen. Men så er der muligheden for at blive optaget på dispensation fra de sædvanlige adgangskrav. I Ali Hansens afslag står, at man også har taget en individuel vurdering af hans uddannelsesbaggrund og er kommet frem til, at han heller ikke kan få dispensation. Men da Folkeskolen spørger ind til sagen, viser det sig, at det er så som så med det individuelle. Universitetet oplyser nemlig, at man slet ikke kan give dispensation på baggrund af en meritlæreruddannelse, fordi det vil skabe præcedens, så alle meritlærere vil kunne kræve optagelse.
»Det er i mine øjne udtryk for, at man ikke ved, hvad der ligger i ordet 'dispensation'«, siger en ekspert i optagelsesjura, kontorchef i studieadministrationen på Københavns Universitet, Jakob Lange.
»Regeringen lægger jo netop vægt på, at vi tager udgangspunkt i den enkeltes reelle kvalifikationer i form af summen af det, vedkommende har lavet gennem sit liv«.
Rektor Lars-Henrik Schmidt er da heller ikke stolt ved situationen, da Folkeskolen ringer:
»Det er en meget uheldig sag, og jeg vil prøve at undersøge det nærmere«, siger rektoren uden foreløbig at kunne love, at det hjælper Ali Hansen.