»Når der har været ballade i frikvarteret, er jeg ofte nu ligeglad med at høre, hvad der skete, og hvem der gjorde hvad. Jeg vil langt hellere høre, hvad der skal til, for at balladen går over«, fortæller Allan Greany Sørensen, lærer på Strandgårdskolen i Ishøj.

Han har sammen med en kollega deltaget i supervision og god klassetrivsel og fortæller, at han tidligere kunne bruge de første 15 minutter af en lektion på at tage sig af den konflikt, der netop havde udspillet sig i frikvarteret. Men det gør han sjældent nu.

»Selvfølgelig kan der være en situation, hvor det er nødvendigt at opklare, hvad der skete, men som regel er eleverne helt med på, at vi taler fremadrettet. Taler om hvordan det bliver bedre«.

Allan Greany Sørensen fortæller, at han for eksempel indgår en skriftlig aftale med eleverne, hvis der har været konflikter.

»På et tidspunkt havde vi det problem, at nogle troede, at andre elever bagtalte dem. Det var, fordi eleverne talte flere forskellige sprog, og nogle følte sig bagtalt, når de ikke forstod, hvad der blev sagt. Vi indgik så den aftale, at hvis alle tilstedeværende forstår, hvad der bliver sagt, er det okay at tale et andet sprog end dansk. Vi skrev aftalen ned, og det betød meget for eleverne. Jeg ved ikke, hvor papiret er i dag, det er mindre vigtigt, men eleverne gav udtryk for, at det var en god oplevelse. De blev taget alvorligt«, siger Allan Greany Sørensen.

Jeg gik meget op i fagligheden

Han fortæller, at da han var ny lærer for tre år siden, handlede det for ham meget om faglighed og årsplanen. Derfor har forløbet betydet meget for ham. Han fremhæver, at det også er godt at høre sin kollega fortælle, hvad der er en god skoledag for hende.

»En øvelse i supervisionen var at prøve at sætte sig i den andens sted. Det betyder, at jeg kender min kollega bedre nu, og hvis det samme sker for eleverne, er det fint. Hvis man kan sige: Okay, vi er forskellige, men jeg forstår, hvad du mener«, siger Allan Greany Sørensen.

Det var egentlig intriger i en pigegruppe i 5. klasse, der var aktuelt, da han kom med i forløbet. Her arbejdede lærerne efter supervisionen med, at pigerne enkeltvis skulle sige noget positivt om de andre piger. De blev bedt om at fortælle om gode oplevelser med hinanden, og de tog hjem og besøgte hinanden på skift sammen med en lærer. Desuden havde de en pigeovernatning på skolen med film, dans og hygge.

»For nylig skulle en del af pigerne til fodboldturnering, men da en af de ledende i gruppen pludselig meldte fra, trak flere af de andre sig også. Min kollega meldte så ud, at hun opgav og aflyste det hele. Men så løste pigerne det selv, og hele gruppen fortalte, at de deltog alligevel. Det blev jeg glad for at høre«, siger Allan Greany Sørensen.

hl@dlf.org

Supervision er en samtale, der er tilrettelagt og styret, så den enkelte får hjælp til at få et bedre overblik - altså blive klogere og bedre til sit arbejde. Supervision er en fortløbende proces. For eksempel kan man lære af at høre sig selv fortælle om et problem. Supervision bruges i fag, hvor man arbejder med mennesker.