»Vi kommer ind fra sidelinjen, forstyrrer hverdagen og de vante måder at gøre tingene på«.

»Vi bliver brugt, når der er svære og fastlåste situationer - og udfordrer fagligt og pædagogisk«.

»Vi tilpasser altid løsningen til den enkelte situation, for der findes ikke universelle arbejdsmodeller, der løser alle problemer«.

Sådan lyder nogle af principperne for supportteamet i Gladsaxe, der i mere end fem år er rykket ud med støtte og supervision til kommunens skoler og institutioner.

De fire konsulenter har baggrund som lærere og socialpædagoger, suppleret med uddannelser som systemiske konsulenter, familievejledere og diplom i psykologi.

»Det startede med, at nogle politikere kunne tænke sig et team, der kunne hjælpe eller fjerne de krævende børn i skolen«, husker Susan Bjerregaard, souschef i Gladsaxe Kommunes afdeling Familie og Rådgivning.

»Men det løser jo ikke de børns problemer. Derfor opstod ideen - at lave noget, der støtter op omkring det enkelte barn«.

Fra start blev det besluttet, at teamet anvender en systemisk og anerkendende tilgang. At alle aktører omkring et barn har betydning for dets trivsel. Derfor involveres ofte flere lærere, forældre og måske grupper af børn i supportarbejdet.

»Vi går efter at finde den gode hensigt bag andres handlinger. At få kastet lys på det, der virker«, siger konsulent Mads Martinussen, der har været i teamet siden starten.

»Og supervision er altid en del af forløbet. Her er ingen værktøjskasse. Vores 'værktøj' er at skabe et rum for refleksion med de involverede parter og dermed nå frem til mål eller nye handlinger«.

Lærer Jeanette Lyng, Marielyst Skole i Gladsaxe, har i flere omgange brugt supportteamet. Første gang for et par år siden, hvor der var massive problemer med flere drenge i klassen, hun er klasselærer for. Dengang blev det løst med support til lærerne omkring klassen.

»Det giver utrolig meget, at jeg på skift skal fortælle og lytte til en kollega. Tit bliver hverdagen et sammensurium af mange børn. Sådan en session gør, at jeg får et særligt fokus på et enkelt af de klemte børn. Hvordan kan jeg hjælpe ham i den kommende tid«, siger hun.

Sidste år fik de brug for sparring igen - og nu indgår også samtaler med forældre og møder med drengegruppen i samarbejdet med supportteamet.

Drengemøderne, hvor læreren på skift interviewes og sættes i en lytteposition i klassen, er Jeanette glad for. Her kan læreren læne sig tilbage og måske se noget nyt hos enkelte børn, når det er andre, der stiller dem spørgsmål:

»Hvis der er uro, og der sidder en hel klasse fuld, er der ikke nogen af de her drenge, der har lyst til at fortælle, hvordan de har det. Men man kunne se til drengemødet, at de gerne vil fortælle til hinanden - ikke til pigerne. Så det er godt at give dem den mulighed. Ikke fordi man skal snakke alting ihjel, men fordi de har glæde af det«.

Supportteamet blev oprettet i 2004 og udvidet fra to til fire i 2006 på grund af stigende efterspørgsel. En af de helt store gevinster er, at det altid er muligt at yde skolerne en hurtig hjælp, mener souschef Susan Bjerregaard.

»Vi har ingen venteliste på at få hjælp eller støtte. Så de cirka 1,2 millioner kroner, det koster om året, er godt givet ud«.

Efter planen udkommer der i december et fyldigt præsentationshæfte, hvor supportteamet beskriver deres praksis og det teoretiske grundlag. Kan fås ved henvendelse til Gladsaxe Kommune.

Enkelte andre kommuner har tilbud, der minder om supportteamet i Gladsaxe, men med andre strukturer og teoretiske udgangspunkter.

I Albertslund har man Åben Rådgivning og Cykelkorpset (beskrevet i Folkeskolen 2002/40).

I Ishøj har de Flyverteamet, der dels er medarbejdere på en familieskole, dels en udgående funktion, der minder om teamet i Gladsaxe.