»Jeg vil værdsættes som menneske og for min faglighed. Det er det, der betyder noget for mig«, siger lærer på Østre Skole i Nykøbing Falster Torben Andersen.

Han er 50 år og har undervist i folkeskolen siden 1993. Oprindeligt er han kontoruddannet. Men hans hjerte banker for musik. Han spiller suppe, steg og is-musik. Han elsker jazz og rock og har undervist i musik på aftenskole og i musikskolen, siden han var 20. Det var musikken, der førte ham til folkeskolen. Først i vikariater, siden som fastansat lærer. Undervejs har han taget linjefag i musik, billedkunst og natur/teknik.

»Jeg vil helst ikke undervise i noget, jeg ikke har linjefag i«, siger han.

Han har også taget en pædagogisk diplomuddannelse i psykologi. Noget, der hjælper ham i hans arbejde med de elever, der har lidt svært ved at få dagene i folkeskolen til at hænge sammen. Alligevel har han indtil for nylig været på grundløn ligesom hans nyuddannede kolleger.

»Det der med kroner og øre betyder ikke så meget for mig. Jeg går ud og spiller, og der tjener jeg også noget. Jeg vil bare gerne have det, som jeg skal have. Efter at jeg er kommet over på en anden skole, er DLF vågnet op. Så nu får jeg mere i løn. Jeg får også for min PD i psykologi«.

Stor pose penge

Guldborgsund Kommune og Lolland-Falster Lærerforening har indgået en aftale, der betyder, at lærere uden læreruddannelse får et lønforløb. Efter 12 år udløser aftalen et tillæg på 31.389 kroner om året. Desuden er der opnået enighed om, at Torben Andersen skal have tillæg for sin diplomuddannelse. Han er stadig ikke så højt lønnet som de kolleger, der har været lige så længe i folkeskolen som ham.

»Min tillidsmand blev ved med at komme til mig og spørge, om jeg havde fået pengene. Men jeg fik kun grundbeløbet. Efter et halvt år havde jeg stadig ikke fået nogen penge, så sagde han, at vi skulle køre en sag. Og nu har jeg lige fået sat en stor pose penge ind på min konto. Jeg har fået det, jeg skal have. Det har DLF gjort for mig. Det er jeg godt tilfreds med«.

God lærer uden læreruddannelse

Torben Andersen føler, at arbejdet i skolen er livsbekræftende.

»Hvis jeg har været syg, så har jeg en hel klasse af sygeplejersker til at sikre, at jeg har det godt dagen efter«.

Hans hjerte banker især for musik og børn med særlige behov.

»Der er ingen steder som i skolen, hvor man kan blive venner, men stadigvæk have autoritet som en leder«, siger Torben Andersen.

Da han første gang kom på fuld tid, passede det ikke helt godt med, at han også spillede på færgen mellem Gedser og Rostock.

»Den eneste måde, jeg kunne nå det på, var at klæde om i sidste frikvarter og så have den sidste time i det stiveste puds. Men det gav en helt fantastisk effekt på eleverne. De blev meget mere lydhøre i musiktimen, når de tydeligt kunne se, at så snart timen var færdig, så skulle jeg ud at spille«.

Hvis han havde råd til at gøre læreruddannelsen færdig, ville han gøre det.

»Men jeg er blevet så gammel, så det tror jeg ikke, jeg gør. Så skal jeg også tage fri fra arbejde. Og det har jeg ikke råd til. Det er heller ikke uddannelsen alene, der gør, at man bliver en god lærer«.