Det er godt, at så mange kommuner satser på at lokke uddannede lærere ud på skolerne. Det er udtryk for, at kommunerne forstår, hvor meget det betyder for undervisningen og eleverne, at der er en velkvalificeret lærer, mener han.

»Engang havde vi jo en formand for KL, som mente, at enhver tømrersvend også kunne undervise børn. Den tid er heldigvis stort set forbi«, siger Anders Bondo Christensen. Han mener, at alle kommuner burde satse på at lave gode indslusningsordninger for nye lærere, og kan ikke forstå, at der er røde pletter i kommuner, hvor prognoserne forudsiger lærermangel.

Startpakker

Skal han give et godt råd til en ny lærer om, hvad hun skal gå efter, når hun søger det første job, fremhæver han, at det handler om at komme godt i gang:

Find for det første en skole, hvor kemien føles rigtig der er jo stor forskel på skoler og på lærere.

For det andet og mere håndfast skal man se, om der er god støtte fra kollegerne til nye lærere:

Det kan være en mentorordning, hvor man får en ældre lærer som vejleder i de første år som underviser, og hvor begge parter får god tid til at tale sammen. Eller det kan være direkte supervision til nye lærere.

»Det vigtigste for en ny lærer er at finde en skole, hvor der er forståelse for, at en nyuddannet lærer ikke er færdig som lærer. Ligesom man ikke er ekspert i at køre bil fra den første dag, man har fået kørekort. Der skal støtte og hjælp og tid til. Derfor er mentorordninger meget vigtige«, siger Anders Bondo Christensen.

Endelig betyder det meget, hvis der er sat timer af til ekstra forberedelse de første år.

Han mener, at det er vigtigt at få hævet begyndelseslønnen. Det betyder rigtig meget for den senere pension, hvis en nyuddannet starter et løntrin højere.

Det er et objektivt kriterium og noget, der kan skaffes opbakning til blandt kollegerne, fremhæver han.

»Men det bliver man bare ikke en bedre lærer af. Her betyder ordninger med supervision og ekstra forberedelsestid utroligt meget. De første år er alle fag jo nye, og der skal noget ekstra tid til for at komme godt i gang«, mener Anders Bondo Christensen.

Det betyder også meget, at de andre lærere på skolen mener, at en ny lærer kan bidrage med noget til skolen og ikke blot skal tilpasse sig.

Supervision

DLF har gennemført et pilotprojekt med supervision af unge lærere. Det blev af deltagerne fremhævet som lige netop det, de kunne bruge i forhold til at komme godt igennem de første år som lærer. Det burde kommunerne lytte til og satse på, hvis de virkelig vil holde på de unge lærere, mener Anders Bondo Christensen.

Han fremhæver, at hjælpen til de unge lærere også kan pynte på lærermanglen, fordi der i dag er et stort antal unge lærere, som forlader folkeskolen igen.

Derimod kan de enkelte kommuners ordninger ikke i sig selv betyde noget for lærermanglen:

»Det er et broget billede, der tegner sig. Man kan godt forstå, at yderområder som Bornholm og Samsø vil gøre noget for at få lærerne til at søge derud. Det er også fint, men det løser jo ikke problemet med lærermanglen, det udjævner det blot«, siger Anders Bondo Christensen.

Mere uddannelse

Mulighed for efteruddannelse efter nogle år, hvor den unge lærer kan bygge oven på den første uddannelse og bruge den praksis, man så har fået vil også virke tiltrækkende på unge, mener Anders Bondo Christensen.

En sådan ordning skal gælde overalt og ikke kun i enkelte kommuner, siger han.

»Eleverne i de fattige kommuner har jo lige så meget behov for at blive undervist af en dygtig lærer som eleverne i mindre fattige kommuner. Faktisk vil det at sørge for godt uddannede lærere i højere grad være med til at sikre, at vi har en fælles folkeskole med fælles mål, end de centrale trinmål, man har vedtaget politisk«, siger Anders Bondo Christensen.

hbjorgensen@dlf.org, mbjensen@dlf.org, kravn@dlf.org