Erfarne lærere er gode til at løse konflikter, men mindre gode til at tumle en computer. Det er to af de erfaringer, Mads Bruun de Neergaard og Christian Pedersen har gjort sig i deres første år som lærere.

'De mere erfarne har tit en måde at løse problemerne på. De har selvfølgelig aldrig mødt præcis den samme situation før, men en, der ligner', siger Christian Pedersen. Mads Bruun er enig.

'Det er rart at se, hvordan de takler forskellige situationer. For eksempel når der er slåskampe. Det er også rart at se, hvordan man holder et klassemøde', siger Mads Bruun.

Der er også noget, de unge er bedre til.

'Vi er bedre til edb. Du er i hvert fald', siger Christian Pedersen og kigger på Mads Bruun. Han protesterer ikke, men fortæller i stedet om andre fordele.

'Vi får også noget goodwill, fordi vi er unge, og måske fordi vi er mænd. Det, vi bruger fritiden til, er jo ikke så langt fra det, børnene gør', siger Mads Bruun.

Christian Pedersen fortæller, at han nogle gange har et eller andet, han lige har lyst til at fortælle specielt de ældste elever. Da han er fodboldtræner, er boldspil et typisk emne. Han holder det dog ude fra timerne eller gemmer det til sidst

'Det skal ikke være kammerateri, for jeg er jo deres lærer, men det er nu ikke noget problem. Vi kan sagtens skelne, og det mener jeg også, eleverne kan', siger han.

Opdragelse fylder mest

Mads Bruun er overrasket over, hvor meget af tiden der går med andre ting end undervisning.

'Der har været mere opdragelse, end jeg regnede med. Der er mere pædagogik end faglighed', siger Mads.

Begge mener, at der bliver talt meget, men at det er nødvendigt.

'Specielt i teamsamarbejdet snakker vi meget. Man skal vænne sig til, at det kan tage tid, men så kommer der også tit nogle guldkorn. Jeg vil ikke være det foruden', siger Christian.

'I begyndelsen skræmte det lidt, men vi bruger heller ikke så meget tid på det mere. Nu har vi fået skudt os lidt mere ind på hinanden, så vi ved, hvad de andre står for', siger Mads.

Begge har lært af fejl, de har lavet i løbet af det første år.

'Der har været nogle timer, hvor det er gået galt, fordi jeg har lagt niveauet enten for højt eller for lavt. Nu er jeg ved at have skudt mig ind på det', fortæller Mads.

I begyndelsen prøvede Christian Pedersen at nå en hel masse i timerne, og nogle gange mere, end eleverne kunne kapere.

'Det eneste resultat af det er, at man får nogle frustrerede elever', siger han, mens Mads Bruun mener, at man direkte kan aflæse det i antallet af slagsmål i frikvarteret umiddelbart efter.

Christian Pedersen har en 1. klasse til idræt og havde i begyndelsen problemer med disciplinen. Efter hans egen mening var enkelte af problemerne selvforskyldte.

'Jeg prøvede at få en stor gruppe 1.-klasse-elever til at sidde på en bænk og vente. Det kan man simpelthen ikke, men det var jo et spørgsmål om uvidenhed', siger han.

Succeshistorier

Begge er enige om, at de har oplevet flere små succeser.

'Vores største succes har nok været en hyttetur. Både socialt og indlæringsmæssigt var den næsten perfekt', siger Mads.

Men også mere dagligdags ting kan glæde de unge lærere.

'Det er en succes, når man kan se, at eleverne rykker. Når én, der har svært ved at læse og skrive, pludselig læser', siger Christian Pedersen, der ikke vil tage hele æren for det.

'Jeg ved godt, det ikke altid er lærerens skyld, men tit er det ikke så meget, der skal til. Man skal bare vide, hvilken knap man skal trykke på', siger han.

Ingen af de to unge lærere mener, at de altid kan finde den knap.

'Jeg er ved at blive bedre. Man lærer jo hele tiden', siger Mads.

Christian er bedre til lærerarbejdet, end han forventede.

'Det er kommet bag på mig, at jeg kan få det til at køre, som det gør, at jeg kan magte det. Jeg er bedre, end jeg selv troede. I praktikken kæmpede vi for at forberede os til at have 15 timer om ugen, nu har jeg 24', siger han. Mads Bruun mener, at det hænger sammen med, at det er en god skole, de arbejder på.

'Vi har heller ikke haft det så hårdt som mange andre. Vi har mange tolærertimer, og der bliver taget meget hensyn til de nyansatte', siger han.

Christian er selv overrasket over, at han ikke en eneste dag er vågnet og har tænkt, åh nej, skal jeg nu på arbejde.

'Jeg ved ikke, om det bliver ved, men jeg håber da, at også de lidt ældre lærere har det sådan', siger han og giver kollegerne en del af æren for, at han er glad for sit arbejde.

Begge har tænkt sig at blive i faget.

'Jeg vil være lærer en hel del år endnu. Det kan da godt være, at jeg engang vil videreuddanne mig eller lave noget andet, men nu har jeg ikke planer om det', fortæller Mads Bruun de Neergaard.

Mads Bruun de Neergaard og Christian Pedersen er to nyuddannede lærere, som Folkeskolen har fulgt i en periode (læs nummer 34 og 40 fra 1999). De deler en stor 4.-klasse på 30 elever med to erfarne lærere på Tølløse Centralskole, så alle fire lærere har en klasselærerfunktion. Klassen er samlet i de fleste undervisningssituationer og deles kun, når der er behov for det. Det betyder, at Mads og Christian næsten altid er sammen med en anden lærer.