Begrebet »den fødte lærer« er en sejlivet myte, som bør aflives. Det siger forskningschef Martin Bayer på baggrund af 15 års forskning i læreres og pædagogers måde at agere på. Han tiltrådte tidligere i år som ny forskningschef på professionshøjskolen UCC i København og er aktuel med en ny bog, »Person - pædagogik, profession og forskning«. Han mener, at forestillingen om, at det er personlige egenskaber, der afgør, om man lykkes som lærer, er direkte skadelig for professionen.

»Den forestilling er blevet en møllesten om halsen på lærerne. De underviser i en af vores allervigtigste samfundsinstitutioner. Hvordan kan det så være, at lærerne begrunder dygtighed med, at det er noget, man er født til, eller som er et kald, i stedet for at henvise til sin uddannelse og faglighed?« spørger Martin Bayer.

Hans undersøgelser blandt over 700 lærere viser, at to ud af tre lærere begrunder dygtighed på jobbet med referencer som »den fødte lærer«, personlige evner og autenticitet. Det har uheldige konsekvenser for lærerne - med hensyn til både status og respekt, mener han.

»Samfundet kan så sige til lærerne: Når I selv mener, at det er jeres personlige egenskaber og personlighed, der er afgørende for jeres virke, så er det ikke nødvendigt med en dyr uddannelse eller høj løn til jer«, siger Martin Bayer og peger på, at en dygtig operationslæge ikke kunne drømme om at begrunde sin høje faglighed og kunnen inden for kirurgi med personlighed.

»Lærerne - og pædagogerne - bliver ved med at henvise til deres person og ikke deres uddannelse, når de skal begrunde deres kunnen. Det er skadeligt for anseelsen. Andre professioner har afviklet disse referencer til lægpersoner«, siger Martin Bayer.

"Lærerne er ramt af janteloven"

En forældet selvopfattelse

I sin bog peger Martin Bayer på, at lærernes og pædagogernes selvopfattelse er historisk betinget og har rod i ideen om, at enhver kan blive lærer. Martin Bayer mener, at lærerne risikerer at hænge fast i fortidens opfattelser af faget uden at komme videre. Det medfører ifølge Martin Bayer, at det kan være vanskeligt at finde ud af, hvordan man bliver en fagligt dygtig lærer.

»Hvis den dygtige lærer ikke selv har en ide om, hvordan vedkommende er blevet dygtig, så er det jo helt tåget og mystisk som i en 'Twin Peaks'-serie. Så er der ingen, der har adgang til den viden, lærerne har«, siger Martin Bayer, der opfordrer til, at lærerne holder op med at bruge deres personlige referencer og i stedet henviser til deres uddannelse og faglige kompetencer.

"Uddannelsen ruster os ikke til virkeligheden"

Løft lærernes kompetencer

Martin Bayer er selv læreruddannet og født ind i en lærerfamilie. Han er et eksempel på en lærer, der har bygget oven på sin uddannelse i flere omgange. Da han i foråret tiltrådte som forskningschef, fik han indført, at alle forskere skal undervise. Hidtil har der været forskere på professionshøjskolen, som udelukkende har forsket:

»Det er helt grotesk, at den viden, der produceres, ikke bliver båret videre til de studerende. Og underviserne skal også forske. Vi vil gerne udvikle nogle praksisnære faglige discipliner, der støtter dem, der forsker og underviser. Det sker selvfølgelig med henblik på at løfte kvaliteten i pædagogisk praksis«.

Den stærkere kobling mellem undervisning og forskning er kun en af de ændringer, som Martin Bayer har indført. Han vil også have mere anvendelsesorienteret teori og praksisnærhed ind i læreruddannelsen. Det kan for eksempel ske ved at gøre uddannelsen til en femårig professionskandidatuddannelse, som det er tilfældet i Finland, efterfulgt af et års praktik for at specialisere sig yderligere.

Lærer- og pædagogfaglighed er vigtigere end det personlige

»Hvis man mener, at de pædagogiske institutioner er nogle af samfundets vigtigste, burde uddannelserne i højere grad prioriteres politisk«, siger han.

I år er 2.196 studerende optaget på læreruddannelserne i Danmark mod 3.500 i 2012. Det lave optag af studerende de seneste fem år gør Martin Bayer bekymret for lærerfagets fremtid. Hvis udviklingen fører til, at skolerne bliver nødt til at ansætte lærere, som ikke har en læreruddannelse, vil det kaste en skygge over fagets anseelse, mener han.

»Når man på skolerne indhenter vikarer og andre ufaglærte, som man mener kan varetage undervisningen, er det også et udtryk for en manglende respekt for lærerne og deres uddannelse«, siger forskningschefen, og det er endnu et argument for, at lærerne bør undlade referencer til personlige evner, understreger han.

Selv om læreruddannelsen på et tidspunkt bliver femårig og sværere at komme ind på, er Martin Bayer overbevist om, at det vil være den rigtige vej at gå. Han tror, at det kan føre til ændret rekruttering til uddannelserne og øget anerkendelse af lærer- og pædagogprofessionerne - og på sigt måske føre til højere løn til lærerne ude på skolerne.