Ikke én af dem nikker genkendende til ordet 'praksischok'. Det er ikke en tilstand, de har gennemlevet. Den ene kalder sit lærerjob fantastisk efter knap et år, mens de to andre modererer det en smule. De 'holder meget af jobbet'. Især er de glade for den store grad af frihed, de har. De er godt klar over, at de er landet på en speciel skole, og har ingen problemer med at udpege de ting, der har gjort starten på karrieren lettere for dem.

'Vores gode start hænger sammen med, at vi har fået det, som vi ville have det til fagfordelingen. Det er klart, at man har meget mere overskud, når man har fået de fag, man er godt hjemme i', siger Camilla Eriksen, der begyndte på Nørre-Snede Skole i august 2001. Dengang skulle skolen bruge fire nye lærere og fik 16 ansøgninger.

Kristian Rasmussen har været på skolen i knap to år, og han forklarer, at skolen går efter lærere med den rette faglige profil, når den ansætter. Men den går også højt op i, at de unge lærere har førsteret til fagfordelingen.

'Man kan selvfølgelig ikke fragive en klasse, man er klasselærer for. Klasselærerfunktionen er fast. Men lærerne har vænnet sig til, at de godt kan give noget fra sig, som ellers fungerer godt. Jeg fik en 4. klasse til engelsk og fandt senere ud af, at en anden lærer havde haft det samme ønske. Jeg talte med hende, og der var overhovedet ingen problemer. Det er bare sådan, det er på stedet. Det betyder selvfølgelig også, at når vi har været her en tre-fire år og ikke er nye længere, så skal vi også være føjelige over for de nye', siger han. De tre unge lærere mener ikke, at timetallet er så afgørende, når man får de fag, man gerne vil have.

Skolen sørger også for, at de nyansatte ikke bare får lov til at sejle deres egen sø, når de har fået de fag, de har ønsket sig.

'Mine fagønsker har stemt rigtigt godt overens med, hvordan jeg faktisk synes, det er at være skolelærer. Men det er også blevet fulgt op med samtaler fra skolens side', siger Hanne Christensen, der også begyndte efter sommerferien.

'Skolelederen hjalp mig med vejledning omkring fagfordelingen, og så var jeg til samtale efter to måneder for at fortælle, om det gik godt med de ting, jeg havde fået', supplerer Camilla Eriksen.

Deres erfarne kolleger har ikke gået rundt med sure miner over den positive særbehandling. Tværtimod.

Interesserede kolleger

'De andre er meget åbne og positivt indstillede over for de nye. De er meget interesserede i os både fagligt og socialt. De vil enormt gerne høre vores ideer og have nye faglige input. Til gengæld har vi så haft enormt stor glæde af deres store praktiske erfaring. For eksempel med hensyn til forældresamarbejde', siger Hanne Christensen.

Kristian Rasmussen indskyder, at det nærmest er en forventning, at de nyansatte kommer med noget nyt, de andre kan bruge og lære af.

'Det er en fælles opgave at få de nye til at falde til. De andre er meget opsøgende over for os. Man får ikke bare at vide, at man kan spørge, hvis der er noget. Og ledelsen er meget tilstedeværende. De er hele tiden der, hvor vi er, og spørger ofte til os', tilføjer Camilla Eriksen.

Skolen har også en følordning. En tutor får ti timer per ny lærer. Og den ordning er de unge meget glade for, selvom de understreger, at man ikke ville føle sig alene uden.

'Det gode ved en følordning er, at man altid kan gå til sin tutor med god samvittighed. De får jo timer for det. Jeg har især brugt det til at få styr på de rent praktiske ting', siger Kristian Rasmussen.

Skolen arbejder med store team, og derfor mener de tre unge, at det er helt fint, hvis to nye kommer i team sammen. Men alle sætter erfaring højt.

'Jeg kom ind i et tremandsteam, der manglede en fjerdemand. De havde arbejdet sammen før. De kendte hinanden og havde derfor et kæmpe overskud til mig, så jeg virkelig kunne suge af deres erfaringer. Skolen er meget opmærksom på de nye i teamsammensætningen og går op i at placere os med folk, den tror, vi passer sammen med', siger Kristian Rasmussen.

De tre unge lærere har ofte tænkt, at de har været heldige med deres arbejdsplads. Især når de har hørt historier fra andre steder.

'Jeg var til erfaringsudveksling på mit gamle seminarium. Da jeg havde hørt om de andres arbejdsforhold, gik jeg tilbage og klappede alle mine kolleger på skulderen', fortæller Hanne Christensen.

Kristian Rasmussen tror dog, at mange flere skoleledere er blevet opmærksomme på, at hvis de nye ikke får et ordentligt skema første år, så bliver de ikke. Der er job nok at få.

Men de tre er enige om, at uanset om der ligger skolepolitiske tanker bag en god modtagelse, er virkningen den samme. Det betyder noget, at der er nogle faste rammer for, hvordan nye lærere bliver modtaget på deres arbejdsplads.-