Stressforebyggelse er kodeordet
Det betyder meget at tale med andre i samme situation som én selv, siger teamet bag den psykologiske rådgivning
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Socialrådgiverne i teamet bag den psykologiske rådgivning i DLF har i mange år savnet det mere forebyggende arbejde med stress. Rådgivningen er et tilbud til den enkelte lærer, men det har ikke været muligt at måle, om der bagefter skete noget ude på skolerne. Med pilotprojektet håber de at nå længere ud.
»Rådgivningen får henvendelser fra enkelte lærere, og der er ingen garanti for, at skolen ved noget om henvendelsen. Det kan for eksempel betyde, at vi kan tale med tre lærere fra samme skole, uden at nogen ved noget om det«, siger socialrådgiver i DLF Birthe Hansen.
Derfor har teamet nu tænkt videre i en afprivatisering af problemerne og på længere sigt et lokalt forebyggende arbejde.
Vigtig visitation
Visitationssamtalen er det vigtigste, understreger socialrådgiverne. Det er her, de afklarer, om personen kan have glæde af at være i en gruppe, eller om der skal gives et andet tilbud - for eksempel psykologtimer.
»Det er ikke alle, der kan klare at være i en gruppe. Man skal kunne rumme, at andre har det dårligt, man skal kunne rumme at lytte til andre, og man skal selv kunne bidrage også«, siger Birthe Hansen.
Teamet oplever jævnligt, at lærere ringer for at høre, om ikke der findes en samtalegruppe, de kan deltage i.
»Når problemerne er relateret til arbejdspladsen, er det klart bedst, at hjælpen sker i en gruppe. Det betyder meget at tale med andre, der har været ude for noget tilsvarende«, siger Majken Tingstrøm.
I hendes gruppe på Fyn har de arbejdet med supervision. Deltagerne kommer fra hele Fyn og har mødtes hele dage. Hver gang har haft et emne, som Majken Tingstrøm har introduceret. Hun har interviewet én i gruppen, og de andre har fungeret som reflekterende team, der er kommet med tilbagemeldinger til personen. En runde om, hvad der er sket siden sidst, har været obligatorisk.
Temaerne har for eksempel været anerkendelse eller at håndtere vilkår, man ikke kan ændre, som at man ikke kan lave andre mennesker om - heller ikke chefer.
Deltagerne har fået fri til at deltage i pilotprojektet.
I gruppen på den københavnske vestegn har der kun været to timer til rådighed hver gang, men også her har refleksionerne betydet meget. Socialrådgiverne fremhæver, at det vigtige er, at mødet foregår under en struktur, der er fastlagt. Selve metoden kan være forskellig, men visitationssamtalen er afgørende for projektets succes, og arbejdet går alle steder ud på at få konflikter til at fylde mindre.
Pilotprojektet fortsætter i efteråret de to steder, og derefter skal det evalueres. Den politiske beslutning om, hvad der videre skal ske, træffes næste år.
hl@dlf.org