'Jeg må indrømme, at jeg på et tidspunkt havde det sådan, at de lærer aldrig at læse og den slags ting'.

Det var omkring jul, Annika Bay havde det sådan. Tiden var fløjet af sted.

'Så nåede vi til jul, og jeg tænkte: Årh, det er gået så hurtigt. Hvis nu det næste halve år går lige så hurtigt, kan vi så nå at få alle med?' Tvivlen kom, men varede kun kort.

'Nu er jeg fortrøstningsfuld og ved, at vi nok skal nå de ting, vi skal. Det er jeg slet, slet ikke i tvivl om', kommer det uden tøven fra Annika. Bogstaverne har de da også nået før jul. Men der er selvfølgelig forskel på elevernes faglige niveau.

'Man mærker de faglige niveauforskelle meget. Og det gjorde jeg forholdsvis hurtigt', fortæller Annika. Men det overraskede hende ikke. Der er også forskel fra fag til fag.

'I matematik er klassen rigtig godt med. Det er lidt sjovt, eftersom jeg ikke er matematiklæreruddannet', griner Annika, der til gengæld oplever det faglige skel i dansk. Her kan nogle elever læse, mens andre mangler at få helt styr på bogstaverne. Generelt er alle dog godt med.

'Der er nogle stykker, der ikke er helt læseparate og er lidt umodne, men når man sidder med dem alene, jamen så kan de godt'.

Sløseri med lektierne

En vigtig del af elevernes faglige kunnen kommer gennem lektier og forældrenes opbakning. Annika har lagt vægt på, at der i forbindelse med læsetræningen skulle læses højt for eleverne derhjemme. Senere skulle først eleverne og bagefter forældrene læse højt for hinanden. 'Der er mange af dem, der godt kan læse selv, men det er altid godt, at der sidder en voksen med og lytter, når de læser', siger Annika. Men der var nogle stykker, der ikke fik læst derhjemme. 'Jeg har haft ringet hjem og sendt breve hjem, men også generelt har jeg sendt et brev til hele klassen, fordi jeg på et tidspunkt havde en overraskende stor procentdel, der ikke fik læst deres lektier', siger Annika. Det betyder, at hun må bruge mere tid på at støtte de elever i skolen.

'Mit indtryk er, at det manglende lektiearbejde ofte giver en større uro', siger Annika Derfor har Annika som forberedelse til de kommende forældresamtaler sendt en folder hjem til forældrene. Her står blandt andet værdigrundlaget for Marienberg Skole, både forældredelen og skolens del.

'Det har jeg valgt at skrive ned, så forældrene kan forholde sig til det og for at konkretisere skole-hjem-samarbejdet mere. Det her er altså udgangspunktet, vi har et fælles udgangspunkt, og vi ved, hvad der skal tales om', siger hun. I folderen er også en række spørgsmål, som eleverne sammen med forældrene skal forholde sig til. De skal danne grundlag for en elevsamtale og senere forældresamtalerne. Forældrene skal aflevere sedlen tilbage inden samtalerne.

Bogormen vokser

På væggen lige under loftet hænger en lang orm. En bogorm. Den er efterhånden vokset gevaldigt, og der kommer stadig flere små runde kartonstykker på. Hver gang en elev har læst en bog, skriver de titel og navn på bogormens nye del. Det er en gulerodsmetode, som Annika egentlig ikke er tilhænger af, men som har hjulpet gevaldigt.

'Jeg har taget mange gammeldags ting ind, jeg var meget modstander af, da jeg gik på seminariet. Det virker bedre på børnene end de der nye ideer med dialog og de meget rosenrøde ideer, jeg havde med, at vi skal kunne tale os frem til tingene. Men nogle gange må man være meget mere konsekvent og meget mere firkantet, for at de kan forholde sig til det', siger Annika.

Hun synes dog, hun holder fast i sine egne ideer. De kommer bare i en revideret form.

mhedegaard@dlf.org