'Narh, det passer ikke'.

'Jo, du kan selv mærke mit hjerte'.

Annika Bay går hen til Philip. Hun tager hans hånd og sætter den mod sit hjerte. Den er god nok, må Philip erkende. Hun har lige fortalt, hvad der skete, da hun cyklede til skole i dag. Pludselig så hun en kæmpestor fugl med et barn i munden. Det var en ranslirpa. Annika skriver det på tavlen med store bogstaver. Nedenunder i små. 'Jeg skal nok vise jer den bagefter', siger Annika.

Et par drenge vender det hvide ud af øjnene. Andre øjne bliver store, jo længere Annika kommer i historien. Bagerst i et hjørne af klassen sidder Christine. Hun smiler og ryster stille på hovedet.

'Må vi ikke snart se den fugl', lyder en utålmodig stemme.

Dagens første lektion i 1.a. på Marienberg Skole er lige begyndt. I klassen sidder de 15 elever som spredt for alle vinde. Bordene står parvis, nogle med front mod væggen, andre mod tavlen. I løbet af året har de siddet i grupper, i hestesko og i firkant. Nu bestemmer de selv, hvem de sidder ved siden af.

På tavlen har Annika skrevet dagens program. Dato, navne, forår, påske og teater. De to første punkter er fast inventar i morgenstunden i 1.a. I dag er der lidt vanskeligheder med datoen, for der er skiftet måned. Det lykkes dog at få den på plads. 'Tirsdag d. 1. april 2003' skriver Annika øverst på tavlen.

Tre elever har skrevet sig på tavlen. De har hver især en historie, de vil dele med resten af klassen. Nadja viser en pyramide i piberensere og sugerør, hun har lavet derhjemme. Philip fortæller en længere røverhistorie, som han afslutter med et veltilfreds smil og 'aprilsnar'. Og så kan Frederiks lillesøster fejre sit første år i dag.

Gud blev ikke født

Foråret er også nået til 1.a. Mandag såede de karse parvis og fik en gren med skud på. I dag skal de se, hvad der er sket siden. Nogle tæller skud på grenen og noterer det på det grønne ark. Hos andre er de første tegn på karse allerede kommet frem, mens andre må konstatere, at deres lader vente på sig. De skal selv finde frem til, hvor meget vand karsen skal have, om der skal låg over, eller om karsen skal stå i sollys eller mørke. Efter et stykke tid tager klassen dagens fremskridt eller mangel på samme op i plenum.

'Der er ikke sket en dyt med vores', siger Philip.

'Vores har udviklet sig', fortæller Frederik. De snakker om, hvad det vil sige, at noget udvikler sig. 'Udvikler man sig, når man går i skole', spørger Annika.

Svarene kommer tøvende. Men der er enighed om, at man lærer noget og bliver klogere.

De snakker videre om påskens traditioner, og hvorfor man fejrer påske.

'Der blev Gud født'.

'Nej, Gud kan ikke blive født'.

'Han blev skabt'.

'Er det ikke noget med Jesus og et kors', lyder næste bud.

Den historie går Annika i gang med at fortælle. Hun går rundt mellem bordene i klassen, mens hun fortæller. Stemmen ryger fra hvisken til råben. 'Kykkeliky' kommer det med ét - hvorefter stemmen er tilbage på normale decibel. Armene ryger frem og tilbage, op og ned, og ansigtet skifter fra rynket pande over rynkede bryn til skæv mund eller store øjne. Pludselig sidder hun på knæ forrest i klassen. Øjeblikket efter går hun rundt bagerst i klassen og fortæller med sagte stemme.

Fortjent frikvarter

Hun slutter historien og deler et hæfte ud. De gennemgår læselektien til i morgen. Sammen læser hele klassen teksten op. Der er syv minutter til frikvarter. I det forreste hjørne ved vinduet står en flipover. 1.a står der i midten. 25/3 står der forneden. På papiret er der en masse regler. Det er reglerne i 1.a, der endnu en gang har været til revision. 'Ingen larm i timerne' og 'ikke drille' lyder to af buddene. Pigerne sidder stille, mens drengene er ved at være lige lovlig livlige efter mere end en time med karse og grene, påske og oplæsning. De når lige at klippe de første huller i gækkebrevene, inden klokken ringer ud til en velfortjent pause.

Styr på skyggerne

En halv time senere er det værste krudt løbet af, og energidepoterne fyldt op i form af madder og kiks. Nu står den på teater sammen med 1.b og to pædagoger fra skolefritidsordningen. Gruppevis har eleverne skrevet videre på et oplæg, som Annika sammen med 1.b's klasselærer bagefter har læst igennem og skrevet sammen til den endelige scene. Sådan er alle scenerne stykket sammen. Nu er rollerne fordelt og prøverne begyndt. En stor gruppe øver teater, og nogle går i gang med at male deres kostumer til de talende træer. Annika tager Anders og Mathias med for at øve en helt speciel scene igennem.

De skal spille en skyggescene. Anders er den store farlige drage, Mathias den lille prins. En overhead lyser op på et stort hvidt forhæng. I starten skiftes de til at stå foran og bagved, så de kan se, hvordan skyggen fungerer fra publikums vinkel. Afstanden til lærredet bliver justeret, bevægelserne afprøvet. De spiller scenen igennem første gang. Mathias lister ind på scenen med sværdet i hånden. Midt for ligger Anders og sover.

'Jeg må være stille', hvisker Mathias med hovedet rettet mod lærredet, men i samme øjeblik vælter han over dragens hale.

Anders, den store farlige drage, rejser sig. Det kommer til kamp, som Mathias vinder, inden han kravler op på et bjerg. De øver scenen mange gange. Der kommer hele tiden flere detaljer på. Annika snakker med dem om bevægelserne og om følelserne. Som timen skrider frem, går de fra den stive skolekomedie til sprælsk skuespil med sikre armbevægelser, positioner og det helt rigtige tempo.

Ranslirpa på gule sedler

Tilbage i klassen spørger Annika, om eleverne kan huske den store fugl ranslirpa, og at de har snakket om at tale baglæns. Hun vender ranslirpa om, og som de fleste af eleverne var nået frem til, så var der tale om en aprilsnar. De noterer ordet på en gul lap papir, og så er den klar til brug på skolefritidsordningen og derhjemme.

Folkeskolen følger Annika Bay i hendes første år som lærer. Du kan finde de tidligere artikler om Annika på www.folkeskolen.dk under overskriften 'Følg Annika'.