Lærer Jensen – før og nu

I 1995 bragte Folkeskolen fem interview med lærere, der hed Jensen. Lærerne var udvalgt efter efternavn, alder, køn og geografi. Ideen var at vise mangfoldigheden i lærerjobbet med et valgt tilfældighedskriterium. Mød fem af de »gamle« Jensen-lærere – og to nye. Vi fulgte de nye en tilfældig dag.

Offentliggjort

258.203 personer i Danmark hedder Jensen til efternavn - måltper 1. januar 2015.

Jensen er det mest almindelige efternavn i Danmark. Derefterkommer Nielsen, Hansen og Pedersen.

I 2002 var der 309.161 personer, der hed Jensen.

Kilde: Danmarks Statistik

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Lærer Jensen 2015: Vil være med til at skabe en alternativ fortælling for eleverne

Pensionist på Fanø 

Livet som lærer på Ådalsskolen i Esbjerg blev for syv år siden skiftet ud med pensionisttilværelsen for Jes Thim Jensen. Han forlod lærerjobbet, da han var 63 et halvt. Og for knap fire år siden flyttede han til Fanø, hvor familien tidligere havde sommerhus.

»Artiklen om lærer Jensen betød, at skolelederen indstillede mig som censor i matematik, og at jeg fik mulighed for at deltage i et tværfagligt forløb et år på Danmarks Lærerhøjskole og et år i matematik. Det var en stor udfordring og meget spændende«, fortæller Jes Jensen.

Han er glad for at være stoppet, før folkeskolereformen trådte i kraft.

»Nu er lærerne bundet meget op. Jeg er glad for, at jeg selv kunne disponere min tid«.

Posedame er nu kassedame 

Anne-Else Højgaard Jensen er souschef på Christiansfeld Skole, hvor hun også underviste i 1995, da hun medvirkede i »Lærer Jensen« i Folkeskolen. Dengang havde hun arbejdet 20 år på skolen.

»Jeg har forberedt mig på skolen i rigtig mange år. Det var ikke så almindeligt dengang. Jeg havde undervisningsmaterialerne i en pose - et indkøbsnet - til hvert fag. Senere gik jeg over til kasser, som stod på lærerværelset, hvor jeg forberedte mig«, griner hun.

»Lærerarbejdet har udviklet sig en del på de 20 år. Tidligere var man mere privatpraktiserende, nu arbejder man i team. Så er der jo alt det nye med folkeskolereform og arbejdstidslov. Lærere har altid arbejdet mere, end de skulle, så der har været nogle frustrationer i dette år. Lærere vil gerne gøre en forskel, være til rådighed for børn og forældre. Skolen er en spændende arbejdsplads, og jeg har haft det godt med alt det, jeg har lavet«, siger Anne-Else Højgaard Jensen. 

Lærer Jensen 2015: Vigtigt, at eleverne tør stå frem 

Mærkeligt at være en af de ældste

Skolens navn er skiftet, og meget er ændret, men Susanne Jensen arbejder stadig i Albertslund. Faktisk på samme skole, der er sammenlagt og større nu - ca. 1000 elever. Hun er i indskolingsafsnittet på Herstedøster Skole, der tidligere hed Teglmoseskolen og er sammenlagt med Roholmskolen.

"Det er mærkeligt at være en af de ældste på skolen, og at vi nu er så meget fase-inddelt, at vi faktisk ikke kender de andre kolleger rigtigt", siger Susanne Jensen.

"Det bedste ved lærerjobbet er at være sammen med børnene, når det lykkes. Men det har været noget surt her i foråret. Besparelser er folkeskolens største problem, at lærerne skal finansiere skolereformen. Der er ikke meget forberedelsestid, vi bliver taget ud som vikarer, og to-lærer-ordningerne er forsvundet. Jeg er da glad for, at jeg har mange år på bagen, når jeg skal stå uforberedt i en klasse".

Hun har i alle årene undervist i dansk som andetsprog og matematik. Og for to år siden fik hun linjefag i dansk som andetsprog.

Nu frivillig på museum

Bjarno Hvid Jensen gik på pension som 62-årig i 2010. Han arbejdede 34 år på Dronninglund Skole.

»Nu bruger jeg det, jeg har lært som lærer i biologi og historie, som frivillig på Vildmosemuseet i Brønderslev. Jeg stoppede som lærer i tide, mener jeg, fordi jeg ikke syntes, jeg var så god fagligt længere. Jeg kunne bedre være hyggeonkel. Jeg savnede eleverne de første par år, og jeg har da fulgt med i udviklingen siden. Men at denne regering kunne finde på at lockoute lærerne, det fatter jeg stadig ikke«. Han mener, at lærerjobbet er blevet noget mere firkantet, og oplever, at lærerne er pressede. 

Tag lærernes faglighed alvorligt

For 20 år siden arbejdede Kirsten Jensen med modtageklasser på Magleby Centralskole på Langeland. Men kun et år. Derefter arbejdede hun på Bymarkskolen i Ollerup - blandt andet med modtageklasser - og flyttede så til Vestermarkskolen i Vester Skjerninge på Fyn. I et par år har hun nu været viceskoleleder her. Ledelsesopgaverne tager meget tid, men hun har lidt specialundervisning også.

»Der har været mange forandringer den seneste tid. Mange dele i skolereformen synes jeg er fine, men det er mange skibe at sætte i søen på én gang. Det kan man ikke nå. Jeg ville hellere have set, at man havde ladet nogle kommuner prøve ideerne af et stykke tid og gøre sig deres erfaringer, før alle skoler skulle være med. Det har krævet meget«, siger Kirsten Jensen.

»Jeg synes, lærere er gode til at sige, at tingene skal kunne lade sig gøre. Men der er kommet en negativ forventning til lærerjobbet, som jeg ikke synes, det fortjener. Mange lærere oplever ikke, at man tager deres faglighed alvorligt«. 

Læs Lærer Jensen-artiklerne fra 1995 i pdf via linkene til højre