Hun spillede på telefonbog, plastikposer, gamle aviser, ja, endda et kosteskaft.

Lærer Palle Snitkjær Nielsen var målløs. For ham handlede musik om at spille pænt og ramme de rigtige toner, og så stod skolens nye lærer der og underviste klassen i at spille på de mærkeligste ting. Fuldkommen respektløst lavede hun musik på alt, der kom inden for hendes rækkevidde.

Palle Snitkjær Nielsen lærte noget af at se den nye lærer, Kathrine Vestergaard Jørgensen, undervise, og det er netop pointen i det udviklingsprojekt, som de begge var en del af: Nye lærere er ikke novicer. De mangler undervisningserfaring og rutine, men i stedet for at fokusere på den mangel bør skolerne lægge vægt på, at de nye kolleger har en masse viden, kvalifikationer og erfaringer, som de kan bidrage med.

De nye kompetente

Et udviklingsprojekt på Dalumskolen i Odense havde tre parter, skolen, de to nye lærere og Odense Seminarium.

Målet var at lette de nyuddannedes overgang fra uddannelse til job, nøjagtig som det er målet i en lang række andre udviklingsprojekter, men på Odense Seminarium greb de bare socialiseringen anderledes an: Projektet blev flyttet fra seminariet og ud på den enkelte skole, og fokus gled fra de nye læreres mangler til deres kompetencer.

Af flere grunde, fortæller en af seminariets konsulenter, lektor Niels Grønbæk Nielsen:

'Vi opdagede, at de var mindre ansvarsfulde over for skolen, dens hverdag og organisation, når de var på seminariet, end når de var på skolen. På den måde kom vi til at styrke skellet mellem teori og praksis. Samtidig opdagede vi, at de nye lærere blev oplevet som novicer på skolerne, selv om vi kendte dem som meget kompetente og dygtige studerende. Alt det, som de kunne, alt det, de var dygtige til, det var glemt den 1. august, for fokus lå på deres mangler, på det, de ikke kunne'.

Sammen med Dalumskolen tilrettelagde seminariets konsulenter et étårigt projekt.

Projektet indebar, at hver ny lærer blev føl hos en erfaren. Den erfarne fik en pulje timer for at være mentor for og hjælpe den nye lærer. Nøjagtig som på de fleste andre skoler.

Men samtidig blev der arrangeret fire møder på skolen. Til møderne kom de nye lærere, skolens leder, mentorerne og seminariets konsulent.

Konsulenterne satte dagsordenen. Før hvert møde fik deltagerne en række spørgsmål, som de i fællesskab skulle dis-kutere og forholde sig til på forhånd.

Formålet med spørgsmålene var dobbelt, fortæller Niels Grønbæk Nielsen:

'For det første ville vi gøre skolen bevidst om, hvad det var for en kultur, den ville socialisere de nye lærere ind i. Når vi stillede spørgsmålet: 'Hvad vil I lære den nye lærer?', blev skolen tvunget til at reflektere over sin egen praksis, og der-igennem blev den bevidst om de kulturelle krav. For det andet spurgte vi: 'Hvad tror I, at jeres nye kollega kan lære jer?' De nye lærere mangler ikke kun noget. Faktisk er de meget kompetente'.

De nyes kompetencer

De nyuddannede er up to date med sko-lelovgivningen og med den aktuelle dis-kussion om skoler og opdragelser, fortæller Niels Grønbæk Nielsen. De medbringer de nyeste faglige metoder og erkendelser. De er vant til at foretage kritiske analyser og kaster sig gerne ud i pædagogiske grundlagsdiskussioner. De kan forholde sig til forskellige læringsstrategier og pædagogiske valg, og med sig har de en række problemorienterede arbejdsredskaber og -rutiner - kompetencer, der er som en gave for enhver udviklingsvillig skole, mener odense-lektoren:

'Det er simpelthen essensen af læreruddannelsen: De er fagligt velfunderede, og så har de nogle gode procesværktøjer, som kan bruges i praksis, hvis skolen og kollegerne giver rum til det. Det kræver blot, at skolerne ikke opfatter dem som ufuldstændige og mangelfulde, men accepterer, at der er meget, som de er gode til - meget, de kan bidrage med'.

Ved at tage diskussionen på skolerne, ved at støtte de nye og fokusere på deres styrker håber konsulenterne fra Odense Seminarium at slå bro mellem skolens erfaringer og hverdag på den ene side og de nye og deres kompetencer på den anden. At slå bro mellem teori og praksis.

Og det er vigtigt at bygge den bro, mener Niels Grønbæk Nielsen. Hvis ikke det lykkes, får vi tilstande, hvor de nye bruger de første fire-fem år af deres arbejdsliv på at shoppe rundt fra den ene skole til den anden for til sidst at finde én, som tager godt imod dem.

Skoleleder: Styrk kontakten til skolen

Dalumskolens leder Birthe Qvortrup er begejstret for det udviklingsprojekt, skolen lavede sammen med Odense Seminarium, og hun havde gerne forlænget det. Det var der imidlertid ikke penge til. Odense Kommune valgte - som flere andre store kommuner - i stedet en model, hvor nye lærere får en central kommunal introduktion til lærerjobbet.

Det er ærgerligt, mener Birthe Qvortrup.

'Jeg fastholdt gerne tilknytningen til den enkelte skole. Socialiseringen fungerer ikke godt nok, når man trækker de nye lærere ud af den sammenhæng, de skal klare sig i bagefter'.

Et kommunalt introduktionsforløb misser samtidig nogle af de muligheder, der lå i seminariets og Dalumskolens lokale model, mener Birthe Qvortrup:

'Det, at de nye kommer på kursus inde i Odense, gør ikke os bedre til at tage imod dem som skole. På den måde lærer vi ikke noget om dem, og de lærer ikke noget om os. Samtidig går man glip af den dynamik, der ligger i, at skolerne og seminarierne kommer tæt på hinanden. Dét lærer begge parter meget af', siger Birthe Qvortrup.

Mikkel Hvid er freelancejournalist