Frisk fra seminariet-typen

Han er selvsagt ret ung. Til jobsamtalen sagde han: »Hvis du som leder vil noget, er det mig, du skal ansætte«. Han underviser i matematik og er stensikker på, at alt det, han oplevede i praktik, det kan han gøre meget bedre. På den måde ser han sig som en revolutionskæmper. Han er ideologisk, vil forandre noget og sætte sit aftryk på klassen, og det kan både gå godt og skidt. Alle går og venter tavst på, at nogle af de ældre får ram på ham. Han bor i en delelejlighed med sin ven, der studerer jura, og det passer ham fint at leve frit og billigt.

Sådan ser eleverne ham:

Han er den sidste samurai og klar til kamp.

Her skal han på sommerferie:

Han tager på Roskilde Festival. For det har han og hans venner gjort altid, og de vil gøre det i nogle år endnu. Lige indtil han deltager i nøgenløbet og opdager, at en af de kvindelige forældre fra hans klasse kigger på. Så holder han op.

Nødhjælp eller folkeskole-typen

Hun er i konstant tvivl om valget mellem nødhjælpsarbejde og folkeskolen. Hun er glad for situationen, men ærlig talt endte hun mest i folkeskolen, fordi det er næsten umuligt at få job hos en ngo. Hun er kreativ og har billedkunst som et af sine fag. Ud over det er hun nok AKT-vejleder (adfærd, kontakt, trivsel) og klasselærer i indskolingen. Hun bor i lejlighed, men har helt sikkert et kolonihavehus. Hun datede på et tidspunkt en tømrer, og sammen malede de huset i en kreativ, men mærkelig farve.

Sådan ser eleverne hende:

En lille smule skør og bestemt ikke bange for at møde op med en fjollet hat.

Her skal hun på sommerferie:

Hun skal til Marokko og tager sine ferieoplevelser med hjem og bruger dem aktivt i klassen - i meget lang tid fremover. Hendes lærerkolleger vil heller ikke være i tvivl om, at hun har været langt væk, for hun får sig nogle hennatatoveringer på hånden (måske begge) som bevis. Hun vil ikke på all inclusive, men heller ikke for langt ud, så hennafarven er et vigtigt signal om, at hun har haft et nært forhold til lokalbefolkningen.

Jeg er her bare, til jeg udgiver min digtsamling-typen

Også kendt som gevandttypen. Hende her klæder sig ofte bohemeagtigt, og hun bærer altid en notesbog med sig, fordi der er digte, der skal skrives. Hun er glad for sit arbejde, men hun ved inderst inde, at hun er der på lånt tid. Hun er en digter og en musiker, der bare ikke har fået noget på gaden endnu, og derfor ser hun sig som en nutidens Gertrude Stein. Hendes bogreol er desuden farvekoordineret, fordi livet er skønt, og hendes yndlingscitat er Oscar Wildes: »Never love anyone who treats you like you're ordinary".

Sådan ser eleverne hende:

Gertrude Stein er ikke helt ved siden af; småsur, tvær, ikke helt forløst.

Her skal hun på sommerferie:

Hun rejser til Paris for at besøge verdens mest berømte boghandel, hvor hendes gamle venner, som hun identificerer sig mere med end jer på lærerværelset, hænger ud: Heming­way, James Joyce og selvfølgelig alteregoet Gertrude Stein. Med muleposen fyldt af bøger herfra får hun langs Seinen tænkt de dybe tanker, der gør hende klar til at skrive digtsamlingen færdig.

Jeg har været her i lidt over 20 år-typen

Typen, der tit bliver irriteret på type A. De unge er generelt irriterende, for de minder ham om sig selv. De har bare ikke prøvet at skulle omstille sig, så derfor har han ikke rigtig respekt for dem. Han har oplevet utallige ledere med fine ideologiske ideer for skolen, men ingen er nogensinde kommet igennem med noget, så nu preller ideologier af på ham. På lærerværelset drikker han mest kaffe med sine alderssvarende kolleger, for de var der, dengang der var to meter sne om sommeren, og læreren bestemte over elever­ne. Han tager sit job meget alvorligt og ser sig som en distingveret mand. Han bor i bunden af et villakvarter, der altid bliver oversvømmet, når det regner. Han er i konstant dialog med kommunen om at få skaderne erstattet.

Sådan ser eleverne ham:

Som en gammel, brysk bokser, der skubber til dem.

Her skal han på sommerferie:

Han skal til Normandiet og se slagmarker fra anden verdenskrig. Sidste år var han og konen i Polen for at se Auschwitz. Konen er ærlig talt træt af det og vil gerne til Paris næste sommer.