»Det vigtige fra et forældreperspektiv er relationen. Den relation, vi har til vores børns lærere, men vigtigst af alt den relation, vores børn har til deres lærere. Det betyder alt, at vores børn kan lide at være sammen med deres lærere, og at lærerne kan lide at være sammen med dem. Det er jo vores et og alt, vi sender over i skolen.

Når vi taler om den gode lærer, kommer der straks billeder af de lærere, som har gjort en forskel, særligt på det personlige niveau. Men også lærere, som flytter vores børn fagligt. Den lærer, som knækker læsekoden sammen med vores børn. Den lærer, som får dem til at se magien i matematik. Forældrene er dybt imponerede over deres børns lærere. Vi er superglade for vores lærere«.

Er der bedre eller dårligere betingelser for at være den gode lærer i dag?

»Jeg tror, at der er kæmpe forskel fra skole til skole. På nogle skoler har man holdt fast i, at det er det, der er det vigtigste, og så møder vi også skoler, hvor skole-hjem-samtalen kun kan foregå midt i arbejdstiden, og så bliver børnene nærmest sendt ud på legepladsen imens. Det er jo ikke det, vi ønsker. Men der har vi også i skolebestyrelserne ansvaret for at få skabt tid og rum til, at lærere og elever kan være sammen og med kvalitet. Det er ikke en opgave, vi har brugt meget energi på før, hvor arbejdstiden var centralt styret. Men nu ligger det ude på skolerne, og derfor har vi en opgave, vi kan gå ind at gøre noget ved«.