Jeg drømte ikke om at blive en bestemt lærer i starten. For mig gav det først og fremmest rigtig meget mening at være sammen med børn, og så handlede det egentlig for mig mest om at huske at være sig selv. Der gik dog ikke lang tid, fra jeg startede på studiet, til jeg blev optaget af, hvad der ligger i at være en god lærer. Jeg har altid være meget frembrusende og ikke så god til at stoppe op og tænke, og det tror jeg har været en styrke for mig som lærer. For jeg kan ikke lære børnene noget, hvis ikke jeg er mig selv. Der er ikke forskel på lærer-Pernille og privat-Pernille. Det har jeg været meget optaget af, og det er jeg stadig.

Jeg er læreren, der er 100 procent involveret i børnene. Mine kolleger advarer mod at tage problemerne med hjem. Der er jeg rimelig modsat. Jeg er jo sammen med de her børn hver eneste dag, og jeg stopper ikke med at tænke på dem, fordi klokken har slået 16. Jeg ved ikke, om man må sige det, men faglighed er ikke mit største fokuspunkt. For mig handler det om, at børnene skal trives. For hvis ikke de gør det, så lærer de heller ikke noget. Jeg har ikke prøvet andet end de nuværende arbejdstidsregler, men jeg synes faktisk, at det er en fordel, at jeg er på skolen i samme tidsrum som eleverne. Så ved eleverne, hvor de kan finde mig, og det synes jeg er en stor styrke.