Supervision var oprindeligt et terapeutisk redskab på det kliniske område, og i dag anvendes det især af psykologer, socialrådgivere og socialpædagoger. Men det er på stærkt indtog i seminarieundervisningen og i folkeskolen. Man skelner mellem faglig og kollegial supervision. Den faglige supervision gives af en 'ekspert', mens kollegial supervision gives i reflekterende team, så kolleger kan lære at hjælpe hinanden. Supervision er en metode til at støtte hinanden i at komme ud af en fastlåst opfattelse af nogle problemer, den enkelte står i. Ved at være aktivt lyttende og nøjes med at stille opklarende 'cirkulære' spørgsmål kan kollegerne i supervisionen give den, der superviseres, tid og ro til eftertanke og støtte ham eller hende i at se på problemerne ud fra nye synsvinkler. På den måde bliver løsningen baseret på den enkeltes erkendelse frem for erfaringer udefra.

aw