Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Én skoleleder har lært at udtrykke sig klart og direkte i stedet for blot at forvente, at 'de andre nok ved, hvad han mener'. En anden føler, at det er blevet hurtigere og lettere for ham at ringe til sine kolleger, hvis han har brug for et godt råd.
De to skoleledere har sammen med kolleger fra Give og Køge Kommuner deltaget i DLF's projekt om ledersupervision i folkeskolen. Nu har DLF udgivet et hæfte med erfaringerne fra projektet, og det er her, de to skoleledere er citeret.
I projektet viste det sig, at det var helt konkrete og daglige problemer, der oftest blev taget op - ikke mindst i forhold til skolens ansatte og elever. En af fordelene er, at supervision kan give modtageren mulighed for at bryde med sine rutiner og vanetænkning. Det gør lederen bedre i stand til at gøre noget ved de problemer, han står over for.
Hæftet, der beskriver, hvordan man kan arbejde med supervision, er sendt ud til skoleledere og andre medlemmer af fraktion 3. Ekstra eksemplarer koster 25 kroner stykket og kan købes på medlemskontoret hos DLF, telefon 3369 6300 eller e-mail: publ@dlf.org. Bestillingsnummer 1000-01.
Projektet blev omtalt i Folkeskolennummer 14/2000.