Det allervigtigste kan man ikke læse ud af en stillingsannonce. For tre fjerdeårsstuderende på Haderslev Statsseminarium er det kollegernes indstilling, stemningen på lærerværelset, der har den største betydning, når de om kort tid bevæger sig ud på det arbejdsmarked, hvor de er så eftertragtede.

Men Stine Kaiser, Charlotte Mortensen og Mette Bregnhøj erklærer, at de godt vil køre lidt længere for at få job i en kommune, der som Nordborg tilbyder 175 timers ekstra individuel tid til nyuddannede lærere.

'Det er kun dem, der har fysik på linje, der decideret bliver headhuntet', fortæller Charlotte.

'Men det er rart at vide, at vi bedre kan stille krav, fordi der er lærermangel. Jeg vil da i hvert fald slå på, hvilke fag jeg ikke vil have, og hvilke fag jeg godt vil have'.

De tre studerende er begyndt at læse Folkeskolensstillingsannoncer tæt. Annonceord som udviklingsorienteret, dynamisk, godt humør og gåpåmod giver de ikke meget for - de står jo i alle annoncerne. De kigger først og fremmest efter annoncer med et godt skema, det vil sige, at det ikke er fyldt med totimersfag i forskellige klasser, og at der er mulighed for at undervise i deres linjefag. Lønnen har ikke betydning:

'Der er ingen grund til at være ulykkelig på en arbejdsplads, fordi man får to ekstra løntrin!', som Stine udtrykker det.

Alle tre er ambitiøse - Charlotte Mortensen vil være skolepsykolog, så hvis arbejdet i folkeskolen ikke passer hende, så går hun i gang med at læse videre om to år. Men helst vil hun undervise i en årrække, og noget af det, der virkelig kunne lokke hende, var en arbejdsplads, der giver plads og rum til videreuddannelse. Det samme siger Stine, som for eksempel synes, at skoler burde give interesserede fra den gamle læreruddannelse med kun to linjefag mulighed for at læse et ekstra. Hun drømmer også om en arbejdsplads, hvor en gammel lærer ikke sidder tungt og godt på posten som skolevejleder, men er villig til at afgive den helt eller delvist til yngre kræfter. Mette Bregnhøj vil gerne ad åre være skoleleder:

'Og som jeg plejer at sige - når jeg bliver skoleinspektør, så skal børnene have fri mandag fra klokken 8 til 10, så alle møder mellem lærerne kan holdes der', siger hun. Fra praktikken og deres samtaler med uddannede lærere har de tre studerende fået indtryk af en fremtid med møder, møder, møder - ofte placeret efter klokken 16.30, fordi skolefritidsordnings-personalet skal være med.

De bladrer i annoncerne og diskuterer:

Stine: 'Ville I virkelig tage job et sted, hvor der var 80 procent tosprogede?'

Charlotte: 'Hvis jeg ellers fik opfyldt mine andre ønsker, så gerne. Det er en udfordring!'

Mette: 'Et sted som Vollsmose har jeg ikke overskud til - det vil gå alt for hårdt ud over familien'.

Mette Bregnhøj har allerede sit fremtidige job i kikkerten. Hun har været vikar i fire uger på sine børns skole, og hun er faldet pladask for stedet både som skole for hendes børn og som arbejdsplads for hende selv:

'Jeg tror bestemt ikke, de har nogen speciel ordning for nyuddannede. Og skulle jeg få et skema med mange lektioner, så tror jeg også, jeg ville æde det - men jeg ville kæmpe for at få det ændret. Det kan man lave om - det er sværere at ændre på, hvis det er en dårlig arbejdsplads med en vag skoleleder'.