Det kan du gøre for at forbedre teamsamarbejdet

Relationerne er altafgørende i et velfungerende team, derfor bør lærerne i en travl hverdag huske at sætte tid af til at arbejde med dem, lyder det fra forfatter til bog om teamsamarbejde.

Offentliggjort

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Opstår der konflikter i teamsamarbejdet, er det ikke nødvendigvis et tegn på, at der er noget galt. Tværtimod er der grund til bekymring, når der ingen konflikter er. Sådan lyder det fra lærer, coach og forfatter Søs Rask Andresen, der sammen med kollegaen Nanna Paarup har observeret og analyseret hundredvis af lærerteam.

»Den vigtigste faktor for, at teamsamarbejdet fungerer, er, at der er tillid til hinanden. Når den tillid ikke er der, opstår der konfliktskyhed og falsk harmoni. Alle lader, som om det går helt fint, og så kommer man ingen vegne«, siger hun.

Manglende tillid fører til manglende ejerskab. Man undgår at holde hinanden ansvarlige. Det går i sidste ende ud over undervisningen i sådan en grad, at Søs Rask Andresen mener, at teamsamarbejdet og ikke læreren er den enkeltfaktor, der har størst betydning for elevens læring.

Afstem forventningerne, og tag ansvar

Hvad kan man som lærer så gøre for at fremme tilliden og det gode teamsamarbejde? Søs Rask Andresen peger på fem ting.

»Det første skridt er at afstemme forventningerne til hinanden. Hvad er målet? Hvordan kommer vi derhen? Hvad forventer vi af hinanden socialt? Er der uenighed om, hvorvidt man skal omgås uden for arbejdstiden, så må man snakke sig hen til en løsning, alle kan se sig selv i«, siger hun.

Det næste skridt er at påtage sig et ansvar og gøre plads til, at andre kan gøre det samme. Søs Rask Andresen påpeger, at mange team med de bedste intentioner for øje kun arbejder med kollektivt ansvar.

»Men der skal være en facilitator, som har hjemmel til at afbryde de andre og holde samtalen på sporet. Det behøver ikke altid at være den samme, men det er vigtigt, at der er én ad gangen, der har ansvaret. Det betyder også, at man som lærer skal være villig til at afgive noget suverænitet og bakke op«, siger hun.

Her bliver det vigtigt, at man ser på hinanden med det, Søs Rask Andresen kalder »venlige øjne«. At man tror på, at alle har gode intentioner.

»Hvis man er ene refleksiv i et team af spontane, kan man hurtigt komme til at virke passiv. Hvis resten af teamet er nysgerrige på, hvorfor man agerer, som man gør, kan man organisere sig ud af det, for eksempel ved at sørge for at have en mødedagsorden ude i god tid«, siger hun.

Forskellighed er en styrke

Og det leder frem til coachens fjerde gode råd: Vær villig til at blive forstyrret og at se forskellighed som en styrke.

»Er man kun i team med folk, der er gode til det samme som en selv, får man ikke det bedste resultat. Det er forskelligheden, der sikrer gensidig udvikling«, siger hun.

Det femte råd mener Søs Rask Andresen er det vigtigste: Skab ro om teamsamarbejdet.

»Lærerne er overbebyrdet med opgaver, og derfor nedprioriterer de ofte det altafgørende relationsarbejde i teamsamarbejdet til fordel for koordinering af konkrete praktiske opgaver. Hvis ikke man får et rum til at snakke om det, der gør det sjovt at være lærer - pædagogik, didaktik, personlig udvikling - så forsvinder arbejdsglæden hurtigt ud af teamet«, siger hun.