Et sundhedstegn
En uddannelse, der kan føre til hvad som helst, er fremtiden, siger studiechef
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Søges: Udvikling og kolleger
For skolerne og kommunerne er der håb at hente i en ny undersøgelse, Mandag Morgen har foretaget. Den viser, at de unge ikke går efter løn, prestige, frynsegoder eller cheftitler. Tværtimod lægger de vægt på de sociale relationer til kollegerne og på medarbejderudvikling på arbejdspladsen.
'For nutidens unge', skriver Mandag Morgen 8. januar, 'betyder virksomhedens image forsvindende lidt. Forfremmelser og stillingsbetegnelser opfattes tilsyneladende som ligegyldig staffage. Og lønnens størrelse henter de unge ikke prestige på. Afgørende er imidlertid, om virksomheden kan skabe et miljø, der stimulerer, udfordrer og udvikler den enkelte medarbejder'.
Og en undersøgelse, som Institut for Fremtidsforskning sidste år foretog for Kommunernes Landsforening, viste, at lærerne er mere tilfredse end andre kommunalt ansatte. Lærerne pegede på en række problemer - mange møder, lange arbejdsdage og uindfriede forventninger til den nærmeste ledelse - men trods det var de glade for at være lærere, og de kunne ikke forestille sig selv i et andet job.
Kommunernes Landsforening er i øjeblikket ved at undersøge, om lærerne holder mange møder, eller om det bare virker sådan, fortæller Helene Bækmark.
mh