Hvordan lyder den korte version af, hvad du laver?

”Min kerneydelse er undervisning. I pædagogik, psykologi, samfundsfag, dansk og digital kultur. Derudover er jeg kontaktlærer for flere hold, hvor jeg forsøger at få den enkelte elev bedst muligt igennem uddannelsen med fokus på dannelse, fravær, engagement og fagligt niveau. Som kontaktlærer tager jeg også på oplæringsbesøg på elevernes praktiksteder”.

Hvorfor skiftede du job fra folkeskole- lærer til social- og sundhedsunderviser?

”Allerede da jeg tog læreruddannelsen, havde jeg et ønske om at gøre en forskel, i forhold til at vi får dygtige og reflekterende mennesker ud som omsorgsgivere i samfundet. Det er så vigtigt, at vi får nogle gode pædagogiske assistenter, lærere, social- og sundhedsmedarbejdere – alle dem, der arbejder med mennesker. Her på Sosu Nord kan jeg i endnu højere grad end i folkeskolen bidrage til at give gode forudsætninger for netop omsorgsgivere”.

Hvad tiltrak dig ved lige dette job?

”Her kan jeg bruge begge mine uddannelser – både læreruddannelsen og min kandidat i pædagogisk psykologi. Samtidig kan jeg bringe mine egne erfaringer fra praksis i folkeskolen i spil.

Samtidig ville jeg gerne afprøve forskellige målgrupper og forskellige tilgange til læring, og her skal praksis og teori spille tæt sammen. Undervisningen er tilrettelagt med én klasse og ét fag hele skoledagen fra klokken 8 til 13.20, så ulig mit job i folkeskolen, hvor der hele tiden var en masse skift, kan jeg have pædagogik en hel dag, komme i dybden med det faglige, give varieret undervisning, men også have tid til at mærke efter, hvordan eleverne og klassen har det”.

Hvad er de vigtigste egenskaber for en social- og sundhedsunderviser?

”Det vigtigste er at kunne koble praksis og teori og have en forståelse for, hvor vores meget forskellige elever er i deres læring. Du skal kunne bruge dig selv, se indad og finde ud af, hvad du kan gøre for at skabe den gode relation til den enkelte elev og skabe det gode læringsfællesskab”.

Hvad er den største forskel mellem de to job?

”Det er en anden målgruppe i en anden aldersgruppe med andre problematikker. I folkeskolen havde jeg rigtig meget forældrekontakt, her er der nærmest ingen.

Jeg har også større mulighed for at administrere min egen tid. En dag om ugen er skemafri, her kan jeg rette opgaver, arbejde hjemme eller samarbejde med kolleger, have tid til at få gode ideer”.

Hvad er det bedste ved jobbet?

”Det samme som i folkeskolen; at man har en betydning for andre mennesker gennem den relation, man har til klassen. Kollegerne og teamsamarbejdet, men også at arbejde med samme mål som eleverne. Ligesom jeg vil mine elever også gerne gøre en forskel. I børnehaver, dagpleje, skole eller specialtilbud. Selvom det er udfordret, dårligt normeret og alt muligt andet, så stempler de ind og vil gerne være omsorgsgivere”.

Hvad er den største udfordring ved jobbet?

”At elevgruppen er så bred. Du kan have et hold 17-årige uden nogen som helst erhvervserfaring og et andet hold, hvor der sidder 50-årige, der har været dagplejere i 20 år og er voldsomt nervøse for prøver. Eller et blandet hold med et aldersspænd fra 18 til 62 år. Så hvordan favner du så bredt og samtidig skaber et læringsfællesskab?”

Hvor får du faglig sparring?

”I det daglige blandt mine kolleger, der har forskellige faglige baggrunde. Fra Sosu Nords eget læringscenter, og to dage om året har vi skemalagte fagdage i alle fag. Derudover følger jeg Pædagogisk Indblik fra Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse, og jeg har fået lov til at komme på efteruddannelse i socialkognitive udviklingsforstyrrelser på UCN”.