»Eleverne skal lære mest muligt i skolen. Selvfølgelig. Lærerne skal have høje faglige forventninger til dem. Høje forventninger er en frugtbar udfordring, og hvis forventningerne ledsages af den nødvendige hjælp og støtte, kan det føre til bedre skoleresultater. Det er jo det, der må være hensigten, og det kræver en høj grad af lærerprofessionalitet. Men det understøttes ikke af de politiske vinde, der blæser mod folkeskolen og læreruddannelsen for tiden. For gode skoleresultater er ikke det samme som gode testresultater. Og vi får ikke en bedre skole af, at underviserne kommer fra et universitet med speciale i dansk, matematik eller engelsk. En god skole kan kun udvikles af professionelle lærere, og den professionelle lærers faglighed er ikke det samme som matematisk dygtighed eller gode engelskkundskaber fra universitetet med et pædagogik-kursus hægtet oven på. Den professionelle lærers faglighed er en total sammensmeltning af pædagogikken og undervisningens indhold«.

Ordene strømmer fra Kirsten Krogh-Jespersen. Hendes afsæt er otte år som lærer i folkeskolen, en cand.pæd.-eksamen og derefter 33 års arbejde som seminarielærer - hele tiden med tæt tilknytning til folkeskolen. Hun har undervist på diplomuddannelser for lærere, har været konsulent for et utal af udviklingsarbejder og er forfatter til en lang række fagbøger om undervisning og læring. De mange erfaringer har hun nu brugt tre år til at strukturere gennem et ph.d.-studium, som blandt andet har resulteret i bogen: »Lærerprofessionalitet - illusion og vision!«, som er udkommet for nylig.

Læreren skal begribe paradokserne

»Mit konkrete, empiriske materiale er fokusgruppeinterview og dybdeinterview med 36 folkeskolelærere, som skoleledere og kolleger har peget på som dygtige. Sammen med en teoretisk bestemmelse af lærerprofessionalitet - og selvfølgelig mine mange års samarbejde med lærere og studerende - giver jeg så en analyse af lærernes situation - og nogle begrundede bud på, hvad der er brug for«, siger Kirsten Krogh-Jespersen.

Og hvordan definerer du så lærerprofessionalitet?

»Det er et kriterium for professionalitet, at du kan handle selvstændigt på grundlag af en kundskabsbase, som kan sikre kvalificerede analyser og nogle overskridende refleksioner. Det er grundlaget for, at den professionelle lærer ikke er afhængig af opskrifter, modeluner og lægmandsmeninger om, hvad der er god undervisning.

Professionsrettetheden kom kraftigt ind i debatten, da vi fik bachelorbekendtgørelsen, og det kunne godt forstås som en modsætning til videnskabeliggørelse. Men det handler det slet ikke om for mig. Professionsrettethed lever af en solid kundskabsbase. Men - og det er vigtigt - hele tiden i diskussion med de udfordringer, læreren møder, og de perspektiver, vi har for arbejdet i skolen.

Det betyder, at vi skal holde fast ved det fundamentale i den danske læreruddannelse - nemlig den vedvarende insisteren på samspillet mellem teori og praksis. Uddannelsen, som den er nu, er meget presset. De studerende skal nå alt for meget på for kort tid. Men modellen er stadig rigtig: Vi skal uddanne lærere - ikke fagformidlere«.

Og hvad er forskellen?

»Gymnasielæreren har en mere eller mindre snæver faglig uddannelse med et videnskabeligt afsæt. Bagefter hægtes så et pædagogikum på. Men læreruddannelsen derimod er fra første dag indrettet på, at den studerende skal ud at være lærer. Som lærer i folkeskolen skal hun i den og den situation med den bestemte elev i netop den elevflok på det sted gennemføre en undervisning, som hun baserer på en enhed af fag-faglige og pædagogisk-psykologiske kundskaber. Læreren skal hele tiden foretage intuitive, videnbaserede skøn. Derfor handler læreruddannelse om, at læreren skal blive i stand til at begribe og handle ind i læringens, undervisningens og opdragelsens paradokser. Ved at stå fast på det fundamentale i skolens virksomhed skal lærere være i stand til at sortere i, hvad der er modestrømninger, tekniske fix og reel støtte til den fortsatte udvikling som lærer«.

Skolens paradoksale verden

Lærere skal kunne læse Howard Gardners teori om mange intelligenser og se, at den kan give inspiration og skærpe måden at iagttage elevers potentialer på. Samtidig skal de kunne se, at Gardner ikke tilbyder en entydig didaktisk løsning. Lærere skal kunne høre om læringsstile og om læseerfaringer fra New Zealand og Finland uden at falde på halen af benovelse. Lærere skal have en analyseapparat, så de kan se, hvad der er problemet med at gøre »ansvar for egen læring« til et didaktisk begreb. Med åbenhed skal læreren holde fast, så hun kan agere som lærer i skolens paradokse verden. Det er dér, præcist dér, læreruddannelsen skal koncentrere energien.

»Målet med skolen er myndighed, at eleverne dannes til myndighed. Og hverdagens skoleparadoks er, at eleverne kommer som umyndige. Hvis vi kun behandler dem som myndige, vil vi ikke kunne nå målet, for det vil være at pådutte dem et ansvar og et ind- og overblik, som de ikke kan bære. Men hvis vi kun behandler eleverne som umyndige, kan vi heller ikke nå målet, for det vil være at bidrage til umyndiggørelse«, forklarer Kirsten Krogh-Jespersen. »Læreren må henvende sig til eleven, som om hun var myndig, vel vidende at det er hun ikke«.

Læreren har ikke direkte adgang til elevens bevidsthed og kan ikke forandre den ved brug af en eller anden vidundermetode. Al undervisning hviler på skøn, og den professionelle lærer foretager kvalificerede skøn - i konstant bevidsthed om mulighed for fejlskøn, understreger hun. Undervisningens betydning afhænger blandt andet af, at læreren har indsigt i den dobbelthed - og at læreren har mulighed for at drage de praktiske konsekvenser af det. Det kræver, at man som lærer har teoretisk indsigt i pædagogik og læring.

»Men«, fortsætter hun, »det er vigtigt at huske, at teorien ikke kan foreskrive praksis«.

Teori er så at sige på én gang både for lidt og for meget for praksis. For lidt, i den forstand at teori ikke kan fange praksissens kompleksitet, og for meget, i den forstand at teori kan præsentere viden på et abstraktionsniveau, som man ikke umiddelbart kan bruge i praksis.

»Men de erfaringer, jeg som lærer gør i praksis, bliver først betydningsfulde for min næste handlen, når der reflekteres over dem, og det skal jeg bruge teoretiske begreber til. Det er i krydsfeltet af kompleksitet og paradokser, at læreren skal udfolde sig«.

Derfor er det alt for forenklet bare at kræve »mere faglighed«, siger hun med henvisning til den aktuelle skolepolitiske diskussion.

»Mere faglighed kræver mere pædagogisk indsigt. Faglighed er ikke en modsætning til pædagogik, tværtimod: Pædagogik og didaktik på et højt niveau er forudsætningen for, at eleverne - alle elever - kan få mere ud af skolegangen. Det må afspejle sig i læreruddannelsen. Det må også afspejles i skolelederens ageren i samspillet med lærerne. Og det må afspejle sig i de krav, som lærernes organisation stiller. Jeg er enig med Danmarks Lærerforening, når den kræver en mere teoretisk videnbaseret læreruddannelse. Og jeg er enig, når DLF stiller fagpolitiske krav om vilkår i skolehverdagen, der støtter professionaliseringen. Men jeg mener samtidig, at DLF også internt i lærergruppen må støtte virkeliggørelse af kriterier, der understøtter professionaliseringen«.

Vil du oversætte det sidste til hverdagssprog?

»Et af kendetegnene for en profession er, at man har en intern kvalitets-justits. Lærere må stille krav til hinanden - og hjælpe hinanden - til at undervisningen bliver af høj kvalitet - overalt. Og de må gribe ind, der hvor det ikke sker. Man skal ikke tolerere dårlige vilkår for at udføre lærerarbejdet, men man skal heller ikke acceptere dårligt lærerarbejde«.

Se tv om lærerprofessionalitet

Tirsdag den 17. januar, klokken 19.30, interviewer Thorkild Thejsen Kirsten Krogh-Jespersen på dk4 i tv-magasinet »Skolebænken«. Programmet sendes flere gange og kan også ses på folkeskolen.dk. Klik på »Skolebænken« øverst på skærmen.

Vind bøger

Hvis du kan svare på de to spørgsmål, der stilles i tv-udsendelsen »Skolebænken« på tirsdag, kan du vinde Kirsten Krogh-Jespersen bog »Lærerprofessionalitet - illusion og vision«, Jørgen Leths »Det uperfekte menneske« og Michael Fullans og Andy Hargreaves to bøger »Hvad er værd at kæmpe for - i skolen« og »Hvad er værd at kæmpe for - udenfor«. Der er 20 bøger på højkant.

Gå ind på folkeskolen.dk og find quizzen under »Skolebænken«.

»Målet med skolen er myndighed, at eleverne dannes til myndighed. Og hverdagens skoleparadoks er, at eleverne kommer som umyndige«