I Finland har lærerstuderende gået på universitetet siden slutningen af 1960'erne. På Island har de gjort det siden 2011, og fra efteråret 2017 går studerende i Norge også på universitet for at uddanne sig til lærere. Og det bør de også gøre i Danmark, hvis det står til formand for Danmarks Lærerforening Anders Bondo Christensen.

Tårnhøjt frafald fortsætter på ny læreruddannelse

Det har han kæmpet for i mange år. Senest i forbindelse med, at folkeskolen.dk i går skrev, at frafaldet på den nye læreruddannelse fra 2013 ikke har ændret sig væsentligt fra den tidligere uddannelse, selvom det var et erklæret mål med den nye uddannelse at nedsætte frafaldet væsentligt. 

Dansk forsker: Norsk uddannelse bliver næppe så populær som i Finland

Men læreruddannelsens problemer bliver ikke bare løst ved at forhøje den danske læreruddannelse til kandidatniveau, mener professor ved DPU Jens Rasmussen. For selvom ingen endnu er startet på den norske universitetsuddannelse, tvivler Jens Rasmussen på, at uddannelsen vil have samme positive effekt som i Finland.

"Man gør læreruddannelsen til en kandidatuddannelse, fordi man i Norge har mange små læreruddannelsessteder. Ved at gøre læreruddannelse til en kandidatuddannelse forsøger man at reducere antallet af læreruddannelsessteder, fordi det krævede kompetenceniveau ikke vil kunne udbydes alle steder, hvor der i dag er læreruddannelser. Det handler det i Norge ikke kun om frafald og søgning, men også om institutionspolitik", fortæller han.

Lærerstuderende: For mange kommer for let igennem

Jens Rasmussen har siddet i den følgegruppe, der de seneste fem år har fulgt den norske læreruddannelse. En uddannelse, som er aldersopdelt efter finsk forbillede. Men her har effekten været en helt anden end i Finland.

"Den nuværende norske læreruddannelse har fulgt et finsk forbillede og været delt i en uddannelse til at undervise elever fra 1.-7. klasse og en for elever i 5.-10. klasse. I Finland er klasselæreruddannelsen vældigt populær (1.-6. klasse), men i Norge har det haft den effekt, at 1.-7.-uddannelsen er blevet en lavstatus-uddannelse, så man kan ikke nødvendigvis bare overføre finske erfaringer til andre lande", fortæller han.

Folkeskolen har lavet en oversigt over, hvordan læreruddannelserne ser ud i de nordiske lande. Klik på kortet for at læse om uddannelserne.

Han mener i stedet, at det største problem ved den danske læreruddannelse er, at den ikke er forskningsbaseret.

"Det springende punkt, der kommer op igen og igen, er, om ikke læreruddannelsen burde være en forskningsbaseret uddannelse. Det mener jeg på linje med den tidligere følgegruppe, at den burde. Den danske læreruddannelse er den eneste læreruddannelse i Norden, som ikke er forskningsbaseret. Det kan gøres på flere måder, hvor flytning til universitet blot er en mulighed".

Finsk forsker: Altid en god ide med en universitetsuddannelse

Det er den finske skoleforsker Pasi Sahlberg ikke enig i. Ifølge ham vil en universitetsuddannelse have den klare fordel, at den fører til højere ansøgertal til lærerstudiet. Og det er uanset om det er i Danmark, Finland eller et andet sted på kloden.

Lang uddannelse giver finske lærere sexappeal

"Jeg mener, at enhver der indfører en uddannelse som i Finland, og som de også nu gør det i Holland, vil opleve, at de får flere ansøgere. For de unge ser det som en attraktiv uddannelse. Mit korte svar er, at det vil være den rigtige vej at gå i Danmark. Men det er selvfølgelig vigtigt, at man ikke bare tilføjer mere af det samme", siger Pasi Sahlberg.

Ansøgertallet vil meget vel stige, men man skal passe på med at tro, at en universitetsuddannelse vil føre samme prestige og anerkendelse af lærerprofessionen med sig, som man ser i Finland, mener Jens Rasmussen.

Esben Lunde om frafald: Bondos logik er nonsens

"Hvis man kigger på det historisk, har både de danske og finske lærere haft autoritet. Men i Finland har de ikke haft et lignende ungdomsoprør, som det vi havde i 60'-70'erne, hvor eleverne blev dus med lærerne og autoritetsforholdet blev brudt ned. De forandringer, som kom til at præge de andre nordiske lande og mange europæiske lande, gik ikke igennem i Finland på samme måde.", fortæller Jens Rasmussen.