Jeg vil giftes med en folkeskolelærer.

Hvad der kunne lyde som en skoleelevs uskyldige drøm, er et ganske almindeligt ønske blandt voksne finner. Kunne de finske mænd selv vælge, skulle vielsesringen sættes på en folkeskolelærers finger. For finske kvinder er kun læger og dyrlæger mere attraktive giftermål end mandlige lærere. Sådan viste en national rundspørge i 2008, og det er langtfra tilfældigt. For i Finland er det in at være lærer.

Hvor 2.775 danskere søgte ind på læreruddannelsen herhjemme i 2015, søger 20.000 finner hvert år om optagelse på læreruddannelsen i Finland. Til trods for at Danmark har 200.000 flere indbyggere end Finland. Kun omkring ti procent af de finske ansøgere kommer ind. Og siden 2001 har antallet af ansøgere talt sit tydelige sprog. Flere og flere vil være lærere i Finland. Forskerne er ikke i tvivl, når de skal pege på en årsag. Læreruddannelsen gør lærerjobbet populært.

DLF vil have en femårig uddannelse, men lærerstuderende er skeptiske

»Forskningen peger på, at den finske læreruddannelse er verdens bedste. Her stilles større krav til at komme ind og store krav for at gennemføre, og så er det en omfattende uddannelse, som klæder folk godt på«, fortæller lektor ved Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse Frans Ørsted Andersen, der har fulgt den finske læreruddannelse tæt i mange år.

»Uddannelsen gør, at man er i stand til at rekruttere meget dygtige studerende. Det er en god cirkel. De høje krav gør, at det er de dygtigste, der søger ind. Og det giver en enorm prestige omkring det at være lærer i Finland«, uddyber han.

I Danmark tager det fire år at blive lærer. Men selvom finnerne derfor kun bruger ét år længere på at blive lærer, når finske lærerstuderende ifølge Frans Ørsted Andersen næsten op på dobbelt så mange undervisningstimer som de danske i løbet af studietiden.

Ministre siger nej til femårig uddannelse

Finsk forsker: Uddannelsen giver tillid til lærerne

Den finske skoleforsker Pasi Sahlberg er heller ikke i tvivl. Læreruddannelsen gør det hot at være lærer i Finland. Og med uddannelsen kommer et stort ansvar og tillid til de finske lærere, fortæller han.

»Læreruddannelsen gør mange ting mulige. For eksempel måden, man udarbejder læseplanerne på, og at man stoler langt mere på lærernes bedømmelser i evaluering af eleverne. Vi behøver ikke at have et inspektions- eller testsystem som for eksempel Sverige, fordi lærere og skoler selv klarer det«, fortæller han.

Studerende kommer i praktik hos ph.d.er

Som det kunne læses i den seneste udgave af fagbladet Folkeskolen (nummer 02/2016), har de finske lærere en stor rolle i udarbejdelsen af læseplanerne på deres skoler. Og samtidig findes der ingen nationale test. For at følge det faglige niveau tester finske forskere et repræsentativt udsnit af elever, og resultaterne bliver ikke offentliggjort. Ønsker den enkelte lærer at teste sine elever, udarbejder læreren selv sine egne test.

»Det kan vi, fordi vi har en veluddannet lærerstab. Jeg siger altid, at lærere har brug for et højt akademisk niveau. Ikke fordi de skal undervise akademisk i de enkelte fag, men de har brug for uddannelsen, for at de kan forstå, hvordan de skal undervise, hvordan de skal evaluere og samarbejde med andre«, fortæller Pasi Sahlberg.

En OECD-rapport viste i 2013, at 58 procent af de finske folkeskolelærere føler sig værdsat af det omkringliggende samfund. Kun lærere fra fire asiatiske lande følte sig samme år mere velansete. Til sammenligning lå andelen af danske lærere med samme følelse på 18 procent. Langt under Finland og et godt stykke under OECD-gennemsnittet på 31 procent.

De finske lærere kunne, allerede inden de første Pisa-resultater i 2001 gjorde Finland til en verdenskendt skolenation, sole sig i anerkendelse. Nordisk Ministerråd spurgte tilbage i 2000 de nordiske befolkninger, om de anså lærerfaget for at have lav status. 21 procent af finnerne nikkede ja, mens næsten dobbelt så mange - 40 procent - gjorde det samme i Danmark.

Lærerformand: Vi kan undervise, som vi vil

Læreruddannelsen i Finland har været en femårig universitetsuddannelse siden 1970'erne. Og formanden for den finske lærerforening OAJ, Olli Luukkainen, er ikke i tvivl om, at lærerne vinder meget respekt i samfundet, fordi de er højtuddannede.

»Det er vigtigt, at de unge kan sige, at de læser på universitetet. Og så gør det de finske lærere meget frie. En lærer kan i høj grad selv bestemme, hvordan han eller hun vil undervise, og hvad han eller hun vil undervise i«.

Og uddannelsen giver ikke kun lærerne mere frihed. Olli Luukkainen er ikke i tvivl om, at det høje uddannelsesniveau giver bedre lærere.

»Da jeg var skoleleder, så jeg to slags lærere. De var begge gode lærere, men den ene gruppe havde en bachelor, den anden havde en kandidat. Gruppen med kandidatoverbygning tænkte langt mere teoretisk over deres arbejde. Jeg mener, at det betyder meget, at eleverne oplever, at lærerne virkelig kan se, hvad det er, den enkelte elev har behov for for at trives og for at nå sine mål. Det giver simpelthen bedre resultater, når lærerne har en kandidatuddannelse«, siger formanden.