"Jeg drømmer om, at det behavioristiske grundlag for den nuværende folkeskolereform fjernes, og at hysteriet omkring læringsmålene ophører. Der er simpelthen ikke noget mere kvælende for kreativiteten, fordybelsen og det eksperimentelle end den evige jagt efter læringsmål.

Der, hvor vi virkelig lærer noget, er, når vi fordyber os og eksperimenterer. Det er der, hvor man begår fejl, som man kan rette op på og finde løsninger på. Jeg tror på, at man husker bedre med kroppen, smagen, synet og følelserne. Og det drømmer jeg om, at der er plads til i reformen - at der lægges vægt på de æstetiske læreprocesser.

Vi skal gå tider i møde, hvor skoledagene er kortere, og hvor fagene får lov til at understøtte hinanden og arbejde sammen. Vi skal turde satse på det tværfaglige og en projektorienteret undervisning, for der er masser af matematik i musik og kunst, og der er formidlingsopgaver i alle fag.

Lærerne: Reformen svækkede vores fag

Det vil måske give mig mere sved på panden, når jeg skulle planlægge undervisningen, men jeg ville elske det mere, når jeg samtidig kunne samarbejde med en kollega. Jeg savner den projektform, som vi havde for ti år siden, hvor der var tid og resurser til den slags samarbejde. Vi forsøger at tænke det ind på skolen - men i dag er alle fag klippet op i individuelle timer. Det er blevet sværere at fritænke og skabe et fleksibelt skema, fordi vi hver især har så mange timer og klasser. Der er gået for meget regneark i timeplanlægningen.

Jeg drømmer om en hverdag, hvor eleverne vil spekulere mindre over, hvad de lærer, om det lige var tysk eller matematik. Fagene kan drage nytte af hinanden og smitte af på hinanden. Det ville skabe en bredere forståelse hos eleverne.

Jeg husker selv alt det, som jeg lærte i det kreative og anderledes hjørne, bedst. Der, hvor vi blev udfordret på en ny måde, og hvor vi fik lov til at tænke alle fagene sammen. Hvad husker du fra din skoletid?"