Debatten på folkeskolen.dk er steget voldsomt i årets løb. I 2015 var der 768 selvstændige debatindlæg på folkeskolen.dk - i 2014 var tallet 521. Der kommer nu i gennemsnit lidt flere end to selvstændige debatindlæg om dagen året rundt - foruden blogs, lærer til lærer-indlæg og bladets læserbreve. Det viser Folkeskolens redaktionelle årsregnskab for 2015, som redaktionen hermed aflægger på tredje år.

Redaktionelt årsregnskab 2015

Ser man på kommentarfeltet under artikler og indlæg, er debatlysten direkte eksploderet. Der kommer nu 29 kommentarer til indlæg på folkeskolen.dk hver eneste dag året rundt. Søndage og mandage, sommer og vinter. Læserne på folkeskolen.dk har for længst overhalet journalisterne, som igen i år bidrog med cirka seks artikler om dagen i gennemsnit.

Klumme: Gerne skarp, men ikke aggressiv

Læsernes favoritter i 2015

Tophistorien i 2015 på årets hitliste på folkeskolen.dk var uden sammenligning artiklen om lærerforliget, resultatet af overenskomstforhandlingerne 2015. Det blev læst af godt 28.000 lærere. Andenpladsen indtages af et pædagogisk emne, » Ny bog: Tidligt læringsfokus forringer udbyttet for små børn«, som fik næsten 19.000 visninger.

Også læsernes indlæg lå højt. Pernille Kep­lers »Der er kun undren tilbage« om folkeskolereformen fik flere end 11.000 til at klikke.

Det positive og det negative:

Der er delte meninger om, hvilke holdninger Folkeskolen bør udtrykke. Det kunne man se, da redaktionen bad læserne om at udpege årets bedste forside: Vinderen blev nummer 11 med overskriften »Et trefoldigt øv til reformen«. Bladet indeholdt en stor undersøgelse blandt lærerne om, hvordan reformen fungerede her i slutningen af det første år - og dommen var hård.

Men det positive fik også mange stemmer. Nummer to i konkurrencen blev den populære skoleleder Lance Luscombe fra Smidstrup-Skærup Skole, der en morgen blev modtaget af medarbejderne med rød løber, champagne og kage under overskriften »Bobler til den bedste leder«. Artiklen blev til, fordi en lærer på skolen havde henvendt sig til redaktionen og fortalt om sin gode arbejdsplads.

Flere deltagere i konkurrencen skrev, at det var dejligt med en positiv historie og en beretning fra et sted, hvor tingene lykkes, og lærerne er glade.

Vi er stolte over:

I regnskabet opgør redaktionen hvert år blandt andet, hvad vi har været stolte over i det forløbne års medier. For eksempel hvordan det er lykkedes at sætte dagsordenen om autister, som bliver holdt hjemme fra skole, fordi de ikke får et nødvendigt tilbud fra skolen. Vi har også sat fokus på læringsmålstyret undervisning, som stadig er et stort debatemne blandt lærerne. Og det lykkedes at få slået fast, at læringsmålstyret undervisning ikke er obligatorisk.

Og så har vi naturligvis holdt fast i at undersøge, hvad alle mulige dele af reformen betyder for folkeskolen. Det har især været de lange skoledage, som har været i centrum. Og endelig rettede vi ved årets slutning søgelyset mod, at mange flere lærere nu enten skifter job eller forlader folkeskolen, fordi de ellers ikke kan få deres privatliv og arbejdsliv til at hænge sammen.

Ny status for Folkeskolen

14. september dannedes Fagbladet Folkeskolen ApS - et udgiverselskab, som udgiver Folkeskolen med tilhørende netmedier. Udgiverselskabet solgte kort efter 35 procent af anparterne til Stibo Graphic, som indgik i ejerskabet.

Det er altså stadig Danmarks Lærerforening, som ejer hovedparten af selskabet, og som også har flertal i bestyrelsen. Den nye konstruktion betød, at Folkeskolen opfyldte alle krav til at søge om mediestøtte på linje med mange andre medier. Ud over ejerskabskriteriet handler det blandt andet om, hvorvidt mediet har et tilstrækkeligt bredt og uafhængigt indhold, som bidrager til den demokratiske debat om et væsentligt emne. Heldigvis var Medienævnet enige i, at det gør Folkeskolen, og gav derfor støtte fra 2016.