Hvis co-teaching som fælles faglighed i skolen som helhed og skolen som mestringsfællesskab er svaret, hvad er så spørgsmålene? Det kunne være: Hvordan skaber vi i skolen læring og deltagelsesmuligheder for alle børn? Hvordan kan vi udvikle organisatorisk bæredygtighed, så vi skaber lærings- og deltagelsesmuligheder for en elevgruppe, som til stadighed bliver mere og mere bredt sammensat?

Bogen introducerer læseren for de seks co-teachingformer. Forfatteren udvider endda formen ”én underviser, én observerer” til også at kunne bruges med elever, så den observerende co-teacher foretager observationen sammen med en elev og på den måde inddrager elevens stemme i den efterfølgende refleksion.

Micki Sunesen understreger desuden, at ... ”alle faggrupper kan arbejde med co-teaching, og at der er en særlig opmærksomhed på, at tilvejebringelsen af specialpædagogisk viden ikke reduceres til overfladiske fif og tricks, men at den derimod forankres i et fortløbende og refleksivt samarbejde om at udvikle inkluderende miljøer”.

Forfatteren knytter i sin bog et tæt bånd mellem co–teaching og mestringsfællesskaber. Han inddrager forskning, der relaterer sig til kollektiv mestring, og giver sit bud på, hvordan co- teaching kan understøtte professionelles individuelle og kollektive mestringsforventninger. En vigtig opmærksomhed, da forskning peger på, at de professionelles mestringserfaringer og tro på, at man som team kan lykkes med opgaven, har en stor og afgørende effekt på elevernes læringsudbytte.

Det bliver i bogen tydeligt, at for at co-teaching skal kunne lykkes, kræver det, at ledelsen går forrest og skaber de organisatoriske rammer, og at samarbejdet omkring opgaven er realiserbart. Ledelsen skal desuden lede og understøtte en lærende organisation baseret på et stærkt fundament af psykologisk tryghed.

Bogen består af 11 kapitler, der grundigt og praksisnært fører læseren gennem argumentationen for, hvorfor co–teaching kan være et svar på nogle af de udfordringer, vi står med i skolerne i forhold til inklusion, samt hvordan en implementering af co-teaching kan designes og praktiseres. Det understreges, at co-teaching ikke kan stå alene og ej heller er den eviggyldige sandhed. Det er et bud på skoleudvikling med hjerte for alle børn, en vej til at opbygge stærke mestringsfællesskaber omkring opgaven. Samarbejdet i teamet, på skolen og som helhed med de aktører, der er omkring folkeskolen, bliver afgørende for, at vi kan løfte opgaven.

Bogen er velskrevet og gennemarbejdet. Forfatteren hænger sine pointer og perspektiver op på både egen og andres forskning, hvilket giver bogen både tyngde og relevans i den danske skoledebat om inklusion og brede børnefællesskaber. Den henvender sig til alle med interesse for udvikling i skolerne og den pædagogiske praksis. Jeg giver med glæde bogen mine varmeste anbefalinger.