I slutningen af marts i år fik Nordre Skole i Bramming besøg af Arbejdstilsynet. Skolens ansatte mener, at de arbejder på en af de bedre skoler i landet. De havde en god samtale med Arbejdstilsynet, som havde sat sig rigtig godt ind i skoleområdet. Men på skolen blev de temmelig overraskede over, at Arbejdstilsynet gav et påbud angående det psykiske arbejdsmiljø. De synes bestemt, at deres arbejde kan rumme følelsesmæssigt hårde oplevelser, men de synes alligevel, at et påbud er drastisk. Skolen har ingen høj sygestatistik.

Men samtidig understreger lærere og ledere, at inklusionens udfordringer er en belastning for folkeskolen i dag.

Tilsynschef i Arbejdstilsynet region syd, Palle Graversgaard, påpeger, at man har noteret alle de gode tiltag, der er med hensyn til det psykiske arbejdsmiljø på Nordre Skole, men han fastholder, at der stilles følelsesmæssigt høje krav til lærerne på skolen. Og i forbindelse med inklusionen har nogle lærere i nogle klasser meget store udfordringer.

»Følelsesmæssigt høje krav er ofte et grundvilkår i arbejdet med elever med særlige behov. Det er et opmærksomhedspunkt for Arbejdstilsynet«, siger tilsynschef Palle Graversgaard.

Arbejdstilsynet har i slutningen af august accepteret den handlingsplan, som skolen har udarbejdet efter påbuddet.

Leder: Ramt på stoltheden

Skolens leder Jon Sønderby fortæller, at det er i lærer-elev-relationen, man oplever udfordringerne med den øgede inklusion.

»Hvis vi ser ti år tilbage, så havde vi flere segregerede tilbud til elever. I dag tager normalområdet flere. Det giver nogle adfærdsmæssige og faglige problemer. Jeg tror ikke, at de sociale problemer er steget her. Det er inklusionen, der fylder«.

Viceskoleleder Carsten Thyrsting er også sikkerhedsleder. Han føler sig ramt på stoltheden af Arbejdstilsynets konklusion. Samtidig fortæller han, at øgede faglige krav er med til at stresse lærerne. Der er mere fokus på nationale test og Fælles Mål i dag.

»Jeg synes, vi har gjort meget ud af arbejdet med det psykiske arbejdsmiljø. Så påbuddet rammer pivhårdt«, siger Carsten Thyrsting.

Men det handler ikke om, at ledelse eller personale ikke har gjort nok, understreger leder og arbejdsmiljørepræsentant. Det er folkeskolens vilkår generelt, der er hårde.

»Jeg synes ikke, det er så overraskende med Arbejdstilsynets konklusion. De er advokater for de ansatte, og det er godt, at de reagerer«, siger Lars Storgaard, der er tillidsrepræsentant på Nordre Skole og næstformand i Esbjerg Lærerkreds.

»Jeg er ikke ramt på stoltheden, for det her er, hvad der sker i folkeskolen. Vi er en ganske velfungerende skole, der bakser med disse problemer. Nu og om fem år. Og for fem år siden. Det er væsentligt at sætte fokus på det«, mener han.

Han henviser til, at fokus for eleverne er flyttet fra fællesskabet til de individuelle behov. Lærerne rammes altid på elevadfærden. Det er dér, man bliver udfordret. Han fortæller, at da han skulle udfylde skema til arbejdspladsvurderingen sidste gang, skrev han selv, at han indimellem oplevede at stå i en afmagtssituation i forhold til elever, der ikke vil følge de anvisninger, han som lærer har givet.

Mange føler afmagt

28 procent af lærerne på Nordre Skole oplever indimellem at stå i en afmagtssituation. Fem procent oplever det ofte.

»Det er blevet vilkårene i lærerarbejdet. Det er derfor, vi skal gøre noget ved det. Normerne har flyttet sig - om det så er opdragelsen eller mangel på samme, som eleverne kommer med. Vi fik ingen ekstra resurser, da inklusionen blev indført. Vi har specialuddannelsespuljen, der fordeles efter antal af elever og den sociale profil på forældrene. Vi bruger nogle af timerne på holddannelse i sløjd og håndarbejde. Men i alt handler det om fem hele lærerstillinger her på skolen. Jeg mener, vi mangler resurser, men jeg er ikke med i koret af dem, der kun siger, at vi har for få resurser«, siger Lars Storgaard.

»Men måske skal de bruges anderledes. Måske skal vi flytte noget fra det faglige«.

Han fortæller, at Esbjerg Kommune inkluderer 97 procent af eleverne. Nåleøjet for at blive visiteret til et særligt tilbud er lille. En elev skal være meget svært udadreagerende eller meget svagt begavet for at komme i et særligt tilbud.

På Nordre Skole har man Rastepladsen, der er et AKT-tilbud (adfærd, kontakt, trivsel). Her laver man forløb for enkeltelever og grupper, der har brug for det i en periode. Men der er yderligere behov for et akutberedskab, mener lærerne. For Rastepladsen har en del planlagte opgaver. Omkring halvdelen af skolens specialundervisningspulje bruges på Rastepladsen.

Tal om belastningerne

I påbuddet fra Arbejdstilsynet står, at medarbejderne på Nordre Skole oplyste, at mange og gentagne forstyrrelser i undervisningen er en belastning i det psykiske arbejdsmiljø, og at møder tager meget tid fra undervisningen, som medarbejderne mener er kerneydelsen i folkeskolen.

»Man oplever, at omfanget af elever med faglige, sociale og emotionelle vanskeligheder er stigende. Denne stigning er mærket gennem de sidste fire-seks år«, skriver Arbejdstilsynet.

Lærerne har fortalt, at de oplever følelsesmæssigt belastende hændelser i undervisningen og krævende henvendelser fra forældre. Arbejdstilsynet skriver, at medarbejderne understreger, at de altid kan gå til ledelsen. Men nogle har ikke mod til at tage de oplevede belastninger op på møderne. Der er også medarbejdere, der udtrykker en generel bekymring for stressniveauet på skolen.

»Arbejdstilsynet anerkender skolens procedurer og retningslinjer for elevers adfærd og forældresamarbejde, men der er eksempler på, at disse ikke følges. Arbejdstilsynet anerkender kulturen for selv at kunne kontakte ledelsen med problemer, men lægger vægt på, at dette ikke foregår systematisk og opsøgende«, skriver Arbejdstilsynet i rapporten og tilføjer, at der mangler en systematisk opfølgning på eventuelle belastninger og en mere grundlæggende fælles holdning, viden og kultur i forhold til dette.

Arbejdstilsynet mener, at medarbejderne har øget risiko for at få stress og sygdomme som angst, depression, hjerte-kar-sygdomme og udbrændthed, hvis man ikke forebygger mod følelsesmæssigt høje krav. De foreslår supervision og efteruddannelse i inklusion. Og dialog om belastningerne.

Verbale udfald

Da Arbejdstilsynet besøgte Nordre Skole, talte de med lærerne om de eventuelle krænkelser, som de oplevede fra eleverne. Vold er ikke et problem, men lærerne bliver jævnligt udsat for krænkende ord.

Diskussionen gik på, hvor alvorligt den enkelte lærer skal synes, oplevelsen er, før hun registrerer den formelt over for ledelsen. En god snak, synes lærerne.

»Der var nogle aktuelle verbale oplevelser - og det er jo en form for psykisk vold«, siger Lars Storgaard.

Esbjerg Lærerforening er i samarbejde med Esbjerg Kommune ved at udarbejde et skema til registrering af verbale overgreb. Det skal bruges på samtlige 27 skoler. Desuden er emnet et punkt på den pædagogiske weekend, som lærerne på Nordre Skole skal have.

»Vi har talt om krænkende sprog, men vi har ikke tidligere registreret det systematisk. Det er vigtigt, at vi får en fælles standard«, siger Lars Storgaard.

Mangler uddannelse i inklusion

Torkil Hansen er arbejdsmiljørepræsentant og matematikvejleder. Han oplever, at mange kolleger kommer og taler med ham om de elever, som de har svært ved at nå fagligt.

»En del elever mangler forforståelse i fagene, og det kræver virkelig undervisningsdifferentiering, når man har 25 meget forskellige elever i klassen. Men det er også en stressfaktor«, siger han.

Merete Tonsgård har arbejdet som lærer på Nordre Skole i 28 år. Hun var med til samtalen med Arbejdstilsynet.

»Jeg synes, de har overfortolket det, vi sagde. Vi har ikke en uforsvarlig arbejdssituation. Men vi mærker klart inklusionen. Det er den, jeg opponerer imod, fordi den udelukkende finder sted for at spare penge. Vi er jo slet ikke uddannet til de elever, vi har i dag. Jeg har en almindelig læreruddannelse, men i en af mine klasser er der tre børn med diagnoser. To af dem har ADHD«, siger Merete Tonsgård.

Hun fremhæver skolens gode samarbejdskultur.

Lærerne fortæller, at den pædagogiske weekend sidste år handlede om inklusion. Men ellers har de ikke fået efteruddannelse i specialundervisning.

Lars Storgaard efterlyser, at alle lærere kunne få en slags AKT-light-uddannelse.

36 procent af lærerne på Nordre Skole har i den interne undersøgelse svaret, at skolens resurser til støtte og specialpædagogisk bistand er utilstrækkelige. 28 procent savner efteruddannelse og støtte til inklusionen. 66 procent gør det delvist.

Lærerne fortæller, at det er elevernes adfærd, der stresser dem mest. Derefter kommer mødeaktiviteten, undervisningen og forberedelsen.

Snakke om krænkelser

I Nordre Skoles handlingsplan sendt til Arbejdstilsynet er der planlagt teammøder om, hvornår børns adfærd er fysisk eller psykisk krænkende, hvordan man kan registrere krænkende hændelser, og hvornår man søger støtte hos ledelse og kolleger.

På skolens pædagogiske weekend i november vil en psykolog styre debatten. Psykologen bliver ansat som konsulent blandt andet til supervision.

Desuden vil man gennemføre et eftersyn af eksisterende retningslinjer på skolen og sikre, at alle medarbejdere kender politikken for trusler, vold, chikane og håndtering af stress.

Ledelsens ansvar

Tilsynschef Palle Graversgaard fortæller, at Arbejdstilsynet i 2012 skal besøge omkring 1.000 skoler i Danmark. En fælles problemstilling er, at når man arbejder med mennesker, er det svært ikke at »tage problemerne med hjem«.

»Vi lægger vægt på, at hjælpen og støtten fra ledelsen til den enkelte medarbejder skal være konkret og forebyggende. Hvis man selv har stor indflydelse på tilrettelæggelsen og planlægningen af arbejdet, kan man lettere modstå de psykiske belastninger«, siger han.

»Vi har fremhævet flere positive ting ved skolen, der er optaget af at levere god pædagogik. Inklusion er et samfundsaktuelt tema, men vi forholder os kun til de konkrete belastninger i arbejdsmiljøet. Det er fint, at man altid kan gå til ledelsen med et problem, men det er ikke nok at sige, at medarbejderne selv skal komme. Ledelsen skal gøre noget aktivt for at forebygge belastningerne i arbejdsmiljøet. Skolens tids- og handleplan beskriver en række gode tiltag, som skal forebygge belastningerne i fremtiden. Arbejdstilsynet har blot påpeget problemerne«, forklarer Palle Graversgaard.