Fuld tilstedeværelse for lærerne på skolen blev en konsekvens af lovindgrebet i foråret, og flere skoleledere pointerer nu, at de vil »slå den privatpraktiserende lærer ihjel«, lærersamarbejdet skal styrkes, for det vil gøre undervisningen bedre og mindske den sociale ulighed blandt eleverne.

Fra august 2014 skal det være muligt for lærerne at arbejde fra klokken 8 til 16 på skolen. Ligegyldigt om de skal rette stile, forberede musikundervisningen i 4. klasse eller holde teammøde om danskundervisningen i udskolingen. Men lærerne tror ikke meget på fuld tilstedeværelse.

Lærere: Vi regner med fuld tilstedeværelse

På den ene side står nemlig lærerne, der ikke tror på, at der vil stå ordentlige arbejdspladser klar til august 2014. 73 procent af tillidsrepræsentanterne siger i en DLF-rundspørge, at fuld tilstedeværelse er et problem på deres skole, og at det kræver betydelige investeringer.

På den anden side står arbejdsgiverne, som kræver fuld tilstedeværelse, men som ikke har besluttet, hvor mange penge der skal sættes af i budgettet til skolerne.

»Det blev med djævlens vold og magt hevet ned over lærerne, at de skal arbejde på skolen i arbejdstiden. Så de, der har ansvaret, må sørge for, at det kan lade sig gøre. Hvis kommunerne ikke har pengene, må det på finansloven. Det er Folketinget, der har lovgivet«, siger DLF's formand, Anders Bondo Christensen.

Fotografer din arbejdsplads og vind et weekendophold

Arbejdsgiverne vil med fuld tilstedeværelse sikre videndeling og samarbejde mellem lærerne, og de er enige om, at det kun giver mening, hvis lærerne sidder tæt på hinanden og ikke alene ved et bord i et klasselokale.

»Jeg er fuldstændig overbevist om, at alle skoler vil stå klar til august 2014. Men deciderede kontorarbejdspladser, ligesom hvis man sad nede på kommunen, det tror jeg ikke, at man skal regne med«, siger Jane Findahl, der er formand for Børne- og Kulturudvalget i KL.

Hun fortæller, at hun ikke ved, om de enkelte kommuner overhovedet vil sætte penge af til lærerarbejdspladser.

»Skolerne skal være klar til at øge tilstedeværelsen mellem lærer og elev fra 1. august næste år. De skal folde reformen ud i forhold til de overordnede rammer, men selvfølgelig sådan at det passer til deres lærere og deres børn«.

Ingen samfundsmæssig gevinst

Uddannelsesøkonom Anders Holm vurderer, at en investering i nye lærerarbejdspladser ikke vil give en tilstrækkelig stor gevinst i form af dygtigere elever.

»Hvis man skal bygge en fløj med kontorer til lærerne, vil det formentlig aldrig blive tjent hjem samfundsmæssigt. Det vil også være dybt godnat at bygge, når man har en hel skole med tomme lokaler stående om eftermiddagen. Hvis denne her øvelse skal give mening, er det vigtigt, at man langt hen ad vejen prøver at klare sig med de rammer, man allerede har«.

At klare sig med de nuværende rammer kan man let på Tagensbo Skole i København, hvor de for tre år siden byggede om for 160 millioner. Skolen har masser af plads med mødelokaler og arbejdspladser til alle lærere. Værre ser det ud på Danmarksgades Skole i Esbjerg, hvor der er ni arbejdspladser til 45 lærere. Skolen er en gammel byskole, der ligger klemt inde på en grund, der allerede er overbebygget kraftigt.

Formanden for Skolelederforeningen, Anders Balle, mener, at alle skoler har mulighed for at løse opgaven, men at der ikke bliver tale om individuelle arbejdspladser.

»Alle skoler har mulighed for at finde arbejdspladser«