Lærer Lene Pedersen er 35 år og bor i Silkeborg.

Uddannelse: Lærer fra Silkeborg Seminarium med linjefagene biologi og geografi.

Arbejdsplads: Silkeborgskolen, der er en husholdningsskole.

Familie: Gift med Frank og mor til Laurits på tre år og Johannes på seks år. Familien bor i skolens forstanderbolig.

Lene Pedersen har undervist på Silkeborgskolen siden 1999. Det er en husholdningsskole, der udbyder 10. klasse, og hvor der bliver lagt stor vægt på sundhed og sport. Hun underviser i kost og sundhed, matematik og idræt.

Eleverne bor på skolen, så ud over almindelig undervisning har hun nattevagt hver 14. dag og er også kontaktlærer til syv elever, som hun skal sørge for trives på skolen. Lene Pedersen er også tillidsrepræsentant for skolens 15 lærere.

Mit arbejde lige nu:

Lige nu koncentrerer jeg mig om at få afsluttet mine fag ordentligt, så eleverne er klar til eksamen.

Mit arbejde om fem år:

Det har ærgret mig, at jeg er startet med at arbejde et så godt sted, for så kommer jeg aldrig videre. Jeg har det på alle måder rigtig godt her, hvor jeg virkelig gør det, jeg har lyst til, og samtidig føler, at jeg udvikler mig hele tiden. Så om fem år er jeg stadig her. Det eneste handicap ved denne arbejdsplads er gentagelsen, hvor der år efter år kommer en ny flok elever.

Efteruddannelse:

I 2002 tog jeg kurset »Matematik i de store klasser« på Danmarks Pædagogiske Universitet for at blive stærkere i didaktikken og bedre kunne planlægge undervisningen. Det kom belejligt, da skolen kort tid efter manglede en til at undervise i matematik.

Ting, som er vigtige for mig:

1. Mit pennalhus kendertegner fint mit job som lærer, det bruger jeg hver dag. Det har fulgt mig siden skoletiden, og der er små hilsner fra gamle klassekammerater indeni og udenpå et emblem fra min deltagelse i Olympiske Lege (OL) i Atlanta i 1996.

2. I min karriere som roer i en dobbeltfirer har jeg været til OL to gange. I 1992 i Barcelona og 1996 i Atlanta - meget store oplevelser. I dag fylder roning ikke så meget i mit liv, men jeg har gemt alt fra mine minder fra stævnerne i den officielle kuffert fra OL 1996. Den er fyldt med OL-dragter, sejlersko, medaljer, scrapbog og notater fra roer-tiden.

3. I min rygsæk er der alt, hvad jeg behøver. Det er faktisk min yndlingsting. Mit privatliv i forrummet og arbejdslivet i resten. Fuldstændig uundværlig.

4. Med to små børn og aftenarbejde har Frank og jeg haft svært ved at få talt sammen i hverdagen. Det problem har vi løst ved at indføre daglige evalueringsmøder. Når børnene er lagt, mødes vi klokken 20.30 over et kaffe-kage-traktement og taler sammen. En organiseret form for fælles tid. Det bliver vi simpelthen nødt til.

5. Det var en kæmpe oplevelse, da min farmor inviterede mig i Det kongelige Teater og se Bournonville-balletten »Et Folkesagn«. Jeg sad på første række og var helt paf over, så smukt orkesteret kunne spille sammen.

6. Jeg kunne aldrig tænke mig at arbejde i folkeskolen. Jeg nyder den tætte kontakt, jeg har til eleverne, og som i høj grad bliver skabt af, at de bor på skolen hele året.