I marts sidste år fremsatte SF et beslutningsforslag i Folketinget om, at offentligt ansattes ytringsfrihed bliver lovfæstet. Dengang lød det fra justitsminister Nick Hækkerup (S), at det var en bunden opgave at se på de offentligte ansattes ytringsfrihed, og han var også positiv over for en lovfæstelse.

Sådan lød det i hvert fald, da lærer og folketingsmedlem fra SF Karina Lorentzen i går fortalte, hvorfor hun havde indkaldt ministeren til samråd.

Karina Lorentzen pegede på to sager som eksempel på, at der er brug for en stærkere sikring af offentligt ansattes ytringsfrihed:

Akuttelefonen, hvor 32 ansatte havde været så bange for cheferne, at ingen sagde, at der manglede bemanding til telefonerne og en sag, hvor en hærchef i forsvaret havde kaldt whistleblowerlinjen for en 'stikkerlinje'.

"Der er en række problemer. Derfor prøver vi at komme et stykke længere for at se, hvad ministeren kan gøre på det her område", sagde en tydelig utålmodig Karina Lorentzen på samrådet.

Også lærere føler ikke, at de frit kan ytre sig i den offentlige debat om skolen.

Sidste år svarede en tredjedel af lærerne i en panelundersøgelse, som fagbladet Folkeskolen gennemførte enten nej til, at de tør ytre sig kritisk, eller at de kun er trygge ved at udtale sig i positive vendinger. 

Ytringsfrihed under pres 

Otte måneder uden forhandlinger

Karina Lorentzen pegede på, at der er gået mange måneder uden indkaldelse til politiske forhandlinger om forslaget.  

I beslutningsforslaget lægges der op til, at Folketinget foruden lovfæstelsen af offentligt ansattes ytringsfrihed også indfører omvendt bevisbyrde i sager, hvor offentligt ansatte afskediges eller forflyttes eller udsættes for sanktioner fra deres arbejdsgiver, efter at de har benyttet deres ret til at ytre sig.

Desuden lyder det i forslaget, at man sikrer en kompensation til offentligt ansatte, hvis de bliver ramt af "uretmæssige" sanktioner fra arbejdsgiveren efter at have ytret sig offentligt om forholdene på arbejdspladsen.

Justitsminister Nick Hækkerup sagde, at beslutningsforslaget ikke var glemt, og at regeringen vil indkalde til politiske forhandlinger efter sommerferien om, hvordan man kan fremme de offentligt ansattes ytringsfrihed.

"Offentligt ansatte skal være trygge og ved at ytre sig offentligt. Jeg vil gerne understrege, at jeg er oprigtig optaget af, at offentligt ansatte benytter sig af deres ytringsfrihed", sagde han og pegede på whistleblowerloven, som blev vedtaget før sommerferien sidste år, som indebærer, at arbejdspladser med over 50 ansatte siden 17. september har været forpligtet til at have whistleblowerordning.

Uenighed om midlet til bedre sikret ytringsfrihed

Ministeren pegede på Ytringsfrihedskommissionen, hvor flertallet mente, at det at lovfæste rammerne om offentligt ansattes ytringsfrihed er et værdifuldt signal at sende til de offentligt ansatte og vil give bedre overblik over reglerne, mens et mindretal mente, at det nærmere er arbejdspladskulturen og ikke offentlige regler, der er en barriere for, at offentligt ansatte bruger deres ytringsfrihed.

"Vi er ikke et sted, hvor der er snuptagsløsninger, og så er det fikset engang for alle. De tiltag, der hidtil har været taget, har ikke bragt os i mål. Selv blandt eksperter er der delte meninger om, hvordan vi bedst når det", lød det fra Nick Hækkerup.

Han ville imidlertid ikke svare på, hvor han selv står i forhold til, om offentligt ansattes ytringsfrihed skal lovsikres.

"I vid omfang er der en fælles forståelse om de centrale udfordringer, men omvendt er eksperterne delte om, hvor det er bedst at sætte ind, derfor vil jeg forbeholde mig retten til at blive klogere", sagde Nick Hækkerup.

Borgerlige: Lærerne skal have den nødvendige beskyttelse for at undervise i Muhammed-krisen

Omvendt bevisbyrde et et potent værktøj

Karina Lorentzen ville vide, hvordan justitsministeren stiller sig til muligheden for at kræve omvendt bevisbyrde, så det er arbejdsgiveren og ikke den ansatte eller afskedigede, der skal bevise, at eventuelle repressalier mod en medarbejder ikke er sket på grund af en offentlig ytring.

Nick Hækkerup afviste ikke muligheden, men pegede på, at det er vigtigt at overveje alle problemstillinger ved at indføre omvendt bevisbyrde.

"Det er et muligt potent værktøj. En måde at skabe kultur på er blandt andet måden, man regulerer på - ligesom det er sket med voldtægt og andre områder. Lovgivning står på holdninger, men holdninger kan også skabes af lovgivning", sagde han.

Efter flertal imod sig: Regeringen indkalder til forhandlinger om ytringsfrihed og selvcensur 

Læreres skal føle sig trygge

Nick Hækkerup henviste også til de forhandlinger, som begynder på fredag om ytringsfrihed og selvcensur, som netop skal handle om, at lærere i folkeskolen skal føle sig trygge uanset, hvilket materiale de underviser i.

Enhedslistens Rosa Lund greb fat i netop denne udmelding.

"Hørte jeg ministeren sige, at de forhandlinger som regeringen har indkaldt til om ytringsfrihed og selvcensur også kommer til at handle om hele den her klump. I Enhedslisten har vi samme utålmodighed for at sparke gang i diskussionen om offentligt ansattes ytringsfrihed i gang", sagde hun.

Nick Hækkerup åbnede op for, at forhandlingerne på fredag både kan blive smalle og brede. Ulempen ved at tage flere elementer ind i forhandlingerne er, at de så kan tage lang tid, sagde han.

Ministeren afsluttede samrådet med at gøre det klart, at han mener, at emnet offentligt ansattes ytringsfrihed er et vigtigt emne.

"Jeg tror noget af det, der kommer ud af at have ytringsfriheden, og at den bliver benyttet er, at der bliver sat lys på nogle problemstillinger, og man derefter kan handle på det. Noget af det, der er værdien i at have ytringsfriheden, er blandt andet, at vi kan lære af vores fejl og blive dygtigere fremadrettet".