Som en del af Lærerforeningens arbejde for at styrke professionens indflydelse på rammerne for lærernes arbejdsliv blev det i dag vedtaget, at foreningen skal afsøge mulighederne for at fremme adgangen til efter- og videreuddannelse til lærerne.

Uenighed om vigtigheden af efteruddannelse i DLF’s kamp for gode rammer om lærerlivet

DLF's kongres har vedtaget at arbejde for at styrke medlemmernes indflydelse på rammerne for det gode arbejdsliv. Her førte hovedstyrelsens ønske om at afsøge mulighederne for efter- og videreuddannelse til mest debat.

Offentliggjort Sidst opdateret

”Kompetenceudvikling er ikke alene et ønske fra medlemmerne. Det er ikke bare noget, vi godt kunne tænke os. Det er et samfundsbehov”.

Sådan lød det fra formand for DLF Gordon Ørskov Madsen, da han tog hul på debatten om emnet ’rammer og vilkår for det gode arbejdsliv’ på Danmarks Lærerforenings kongres i København i dag.

Anledningen var, at DLF's hovedstyrelsen ønskede kongressens opbakning til at sætte gang i et arbejde med ”at afsøge alle muligheder for at fremme alle medlemsgruppers adgang til kompetenceudvikling og efteruddannelse”, som står i den vedtagelse, som kongressen med stort flertal stemte for efter næsten fire timers debat.

Skal overenskomstkroner betale for efter- og videreuddannelse?

Det er ikke første gang, at DLF’s hovedstyrelse vil afsøge mulighederne for, hvordan medlemmerne kan sikres efter- og videreuddannelse.

Gordon Ørskov Madsen pegede i sin indledning på, at der er mange veje til mere efteruddannelse. Kommunerne kan prioritere det i de kommunale budgetter, politikerne kan finde penge på finansloven, eller der kan afsættes penge i overenskomstforhandlingerne.

Det er netop den sidste mulighed, som både på denne kongres og tidligere kongresser sætter gang i meningsudvekslinger fra kongressens talerstol.

Formand for Gladsaxe Lærerforening Thomas Agerskov sagde, at hvis der var rigeligt med penge, så ville der også være plads til at afsætte penge til kompetenceudvikling i overenskomsten:

”Men må jeg minde om, at lige nu er, hvor meget vi skal undervise, forberedelsestid og andre væsentlige elementer noget, man snakker med skolelederen om. Det bliver svært for medlemmerne at forstå, at det lige præcis er kompetenceudvikling, man skal sørge for at sikre centralt”, sagde Thomas Agerskov.

Thomas Raa Olsen fra Djurs Lærerforening rullede langsomt mod talerstolen med forbindinger og rollator. Han følte sig kørt over og så "med længsel efter det gode arbejdsliv", sagde han og efterlyste, at DLF kæmper for, at lærerne får mere i løn.

Michael Aagaard Laursen fra Djurs Lærerforening var enig.

”Hovedstyrelsen tager hul på overenskomsten i 2024. I har travlt nok med at sikre reallønnen i OK24. Derfor skal vi ikke sætte overenskomstmidler af til kompetenceudvikling og efteruddannelse”, sagde han.

Målet er at styrke den fagprofessionelle stemme

Formand for DLF’s overenskomstudvalg Morten Refskov kaldte efteruddannelses-området for "det vilde vesten".

”Efteruddannelse er i øjeblikket det rene ’vilde vesten’, og vi mangler indsigt i og overblik over de vilkår, som medlemmerne sendes på kompetenceudvikling og efteruddannelse med - hvis det da overhovedet sker. Meget af det foregår i det skjulte, er individualiseret og usolidarisk, og finansieres ofte gennem stor egenbetaling af arbejdstiden og medfører et yderligere arbejdspres på kolleger. Det må vi have ændret”, sagde han, da han fremlagde de fire punkter, som hovedstyrelsen ønsker, alle dele af foreningen skal arbejde for.

1) Lærerforeningen skal i tæt samarbejde med relevante parter arbejde for at ”øge investeringerne i de samfundsinstitutioner og på de arbejdspladser, der er fundamentet for dannelsen og uddannelsen af børn og unge” for på den måde at forbedre medlemmernes arbejdsvilkår

Vedtagelse: Sådan skal DLF styrke den fagprofessionelle stemme

DLF vil på alle niveauer arbejde for at styrke de fagprofessionelles stemme, så professionen står stærkt både centralt og ude på den enkelte arbejdsplads. "Det kræver, at medlemmerne har både muligheder, kompetencer og overskud til at gøre professionens stemme gældende i udviklingen af deres arbejdsplads og i forbedringen af rammer og vilkår for deres arbejdsliv", står der i kongresvedtagelsen, som kan findes i sin helhed på dlf.org

2) DLF skal "insistere på parternes vedholdende realisering af arbejdstidsaftalernes intentioner og konkrete bestemmelser for derved at fastholde og udvikle de indflydelsesrum, aftalerne har givet" (præciseret 10/11 - 2022 kl. 11:18 red.).

3) DLF skal sikre at medlemmerne får tid til at tage del i den pædagogiske samtale og drøftelse af prioriteringer på skolerne

4) DLF skal afsøge mulighederne for at fremme medlemmernes adgang til efter- og videreuddannelse

Delegeret: Snig ikke overenskomstkrav ind i debatten

Steen Herløv Madsen fra Egedal Lærerkreds var en af dem, som mente, at tiden ikke er inde til at tage beslutning om at afsøge mulighederne for efter- videreuddannelse.

Fra talerstolen sagde han, at han oplevede, at hovedstyrelsen forsøgte ”at snige” et overenskomstkrav om efteruddannelse ind på kongressen.

”Man kan diskutere, om man kan bruge ordet snige, når det foregår så åbenlyst”, lød det videre Steen Herløv Madsen, som foreslog, at punktet om efteruddannelse blev fjernet fra vedtagelsen.

Efter flere omskrivninger af hovedstyrelsens forslag blev vedtagelsen - inklusiv fokus på at afsøge mulighederne for mere efter-videreuddannelse til medlemmerne - vedtaget.