Som en del af Lærerforeningens arbejde for at styrke professionens indflydelse på rammerne for lærernes arbejdsliv blev det i dag vedtaget, at foreningen skal afsøge mulighederne for at fremme adgangen til efter- og videreuddannelse til lærerne.Foto: Augusta Holleufer Jacobsen
Uenighed om vigtigheden af efteruddannelse i DLF’s kamp for gode rammer om lærerlivet
DLF's kongres har vedtaget at arbejde for at styrke medlemmernes indflydelse på rammerne for det gode arbejdsliv. Her førte hovedstyrelsens ønske om at afsøge mulighederne for efter- og videreuddannelse til mest debat.
”Kompetenceudvikling er ikke alene et ønske fra medlemmerne. Det er
ikke bare noget, vi godt kunne tænke os. Det er et samfundsbehov”.
Annonce:
Sådan lød det fra formand for DLF Gordon Ørskov Madsen, da han tog hul
på debatten om emnet ’rammer og vilkår for det gode arbejdsliv’ på Danmarks
Lærerforenings kongres i København i dag.
Anledningen var, at DLF's hovedstyrelsen ønskede kongressens opbakning til at sætte gang i et arbejde
med ”at afsøge alle muligheder for at fremme alle medlemsgruppers adgang
til kompetenceudvikling og efteruddannelse”, som står i den vedtagelse, som
kongressen med stort flertal stemte for efter næsten fire timers debat.
Skal overenskomstkroner betale for efter- og videreuddannelse?
Det er ikke første gang, at DLF’s
hovedstyrelse vil afsøge mulighederne for, hvordan medlemmerne kan sikres efter- og videreuddannelse.
Annonce:
Gordon Ørskov Madsen pegede i sin indledning på, at der er mange veje til mere
efteruddannelse. Kommunerne kan prioritere det i de kommunale budgetter, politikerne
kan finde penge på finansloven, eller der kan afsættes penge i
overenskomstforhandlingerne.
Det er netop den sidste mulighed, som både på denne kongres og
tidligere kongresser sætter gang i meningsudvekslinger fra kongressens
talerstol.
Formand for Gladsaxe Lærerforening Thomas Agerskov sagde, at hvis
der var rigeligt med penge, så ville der også være plads til at afsætte penge til
kompetenceudvikling i overenskomsten:
”Men må jeg minde om, at lige nu er, hvor meget vi skal undervise,
forberedelsestid og andre væsentlige elementer noget, man snakker med
skolelederen om. Det bliver svært for medlemmerne at forstå, at det lige præcis
er kompetenceudvikling, man skal sørge for at sikre centralt”, sagde Thomas
Agerskov.
Annonce:
Michael Aagaard Laursen fra Djurs Lærerforening var enig.
”Hovedstyrelsen tager hul på overenskomsten i 2024. I har travlt nok med at sikre
reallønnen i OK24. Derfor skal vi ikke sætte overenskomstmidler af til
kompetenceudvikling og efteruddannelse”, sagde han.
Målet er at styrke den fagprofessionelle stemme
Formand for DLF’s overenskomstudvalg Morten Refskov kaldte efteruddannelses-området for "det vilde vesten".
Annonce:
”Efteruddannelse er i øjeblikket det rene ’vilde vesten’, og
vi mangler indsigt i og overblik over de vilkår, som medlemmerne sendes på
kompetenceudvikling og efteruddannelse med - hvis det da overhovedet sker.
Meget af det foregår i det skjulte, er individualiseret og usolidarisk, og finansieres ofte gennem stor egenbetaling af arbejdstiden og medfører et
yderligere arbejdspres på kolleger. Det må vi have ændret”, sagde han, da han fremlagde de fire punkter,
som hovedstyrelsen ønsker, alle dele af foreningen skal arbejde for.
1) Lærerforeningen skal i tæt samarbejde med
relevante parter arbejde for at ”øge investeringerne i de
samfundsinstitutioner og på de arbejdspladser, der er fundamentet for dannelsen
og uddannelsen af børn og unge” for på den måde at forbedre medlemmernes arbejdsvilkår
Vedtagelse: Sådan skal DLF styrke den fagprofessionelle stemme
DLF vil på alle niveauer arbejde for at styrke de fagprofessionelles stemme, så professionen står stærkt både centralt og ude på den enkelte arbejdsplads. "Det kræver, at medlemmerne har både muligheder, kompetencer og overskud til at gøre professionens stemme gældende i udviklingen af deres arbejdsplads og i forbedringen af rammer og
vilkår for deres arbejdsliv", står der i kongresvedtagelsen, som kan findes i sin helhed på dlf.org
2) DLF skal "insistere på parternes vedholdende realisering af arbejdstidsaftalernes intentioner
og konkrete bestemmelser for derved at fastholde og udvikle de indflydelsesrum, aftalerne har givet" (præciseret 10/11 - 2022 kl. 11:18 red.).
3) DLF skal sikre at medlemmerne får tid til at tage
del i den pædagogiske samtale og drøftelse af prioriteringer på skolerne
Annonce:
4) DLF skal afsøge mulighederne for at fremme
medlemmernes adgang til efter- og videreuddannelse
Delegeret: Snig ikke overenskomstkrav ind i debatten
Steen Herløv Madsen fra Egedal
Lærerkreds var en af dem, som mente, at tiden ikke er inde til at tage
beslutning om at afsøge mulighederne for efter- videreuddannelse.
Fra talerstolen sagde han, at han oplevede,
at hovedstyrelsen forsøgte ”at snige” et overenskomstkrav om efteruddannelse
ind på kongressen.
”Man kan diskutere, om man kan bruge ordet snige, når det foregår så
åbenlyst”, lød det videre Steen Herløv Madsen, som foreslog, at punktet om efteruddannelse blev fjernet
fra vedtagelsen.
Efter flere omskrivninger af hovedstyrelsens forslag blev
vedtagelsen - inklusiv fokus på at afsøge mulighederne for mere
efter-videreuddannelse til medlemmerne - vedtaget.