Dorthe Woght Larsen har gjort det, som mange lærere går rundt og overvejer. Hun har søgt væk fra lærerfaget. Efter 11 år som lærer begyndte hun i sommer som operatør hos Novo Nordisk i Kalundborg.
”Hvis jeg ikke føler mig tilpas et sted, så bliver jeg ikke ved med at affinde mig med det. Jeg prøver at løse det, men hvis jeg kan mærke, at det er for svært, så finder jeg en anden vej”, siger Dorthe Woght Larsen.
57 procent af Lærerforeningens medlemmer i folkeskolen har overvejet at droppe lærerjobbet og skifte fag inden for det seneste år. Og mere end hver tiende har gjort alvor af det og søgt et job uden for folkeskolen.
Tallene kommer fra en medlemsundersøgelse, som 11.795 kommunalt ansatte lærere, børnehaveklasseledere og speciallærere har svaret på. Undersøgelsens svar foruroliger Thomas Andreasen, formand for arbejdsmiljø og organisationsudvalget i Lærerforeningen.
”Det er et bekymrende højt antal lærere, som på en eller anden måde går med overvejelser om at forlade lærerfaget. Hvis bare en del af dem gjorde alvor af det, ville lærermanglen blive et endnu større problem, end den allerede nu er”, siger han.
Sammenligner man tallene med pædagoger, går flere lærere end pædagoger med tanker om at forlade deres fag.
I BUPL’s vilkårsundersøgelse fra 2023 svarer 49 procent af pædagogerne i daginstitutioner, at de overvejer at forlade pædagogfaget. På skole- og fritidsområdet gælder det 39 procent af pædagogerne.
”Det bekræfter jo, at lærerne ligger meget højt sammenlignet med en faggruppe, som man går sammen med hver dag. Det bør få alle alarmklokker til at ringe. Man må se på, hvad man kan gøre for at rette op på det”, siger Thomas Andreasen.
Manglende tid presser
Af de medlemmer, der inden for det seneste år har overvejet at forlade faget, svarer lidt over halvdelen, at overvejelsen skyldes manglende sammenhæng mellem opgaver og resurser/tid. Den årsag, der er valgt næstflest gange, er det psykiske arbejdsmiljø.
For Dorthe Woght Larsen handlede det om, at hun blev en version af sig selv, hun ikke brød sig om:
”Det er mentalt meget hårdt at være i skolesammenhæng. Børn kan tale hårdt. Nogle gange tænker man: Det siger et barn på otte år da ikke”, siger hun.
”Jeg har ikke lyst til at være seks år mere i skolen og så ende med at være megasur og indebrændt, når jeg går på pension”.
Thomas Andreasen peger på, at vilkårene for lærerarbejdet kan føre til tanker om et andet arbejdsliv.
”Mange giver udtryk for, at de ikke kan lykkes med deres lærerarbejde. De når ikke i mål med de ambitioner, de har på elevernes vegne. Der er ikke sammenhæng mellem mål og det, man kan gøre. Det er ikke noget, som handler om en kortvarig forandring eller omstilling. Det er en varig bekymring, som mange medlemmer giver udtryk for”, siger Thomas Andreasen.
Han peger også på, at mange fortæller ham, at stress, vold og trusler skubber til deres tanker om at forlade faget, og at mange oplever, at de ikke kan få hjælp og støtte til de elever, der har behov for det:
”Det er en belastning for lærerne at skulle være i det og se, at der er elever, som ikke trives og ikke får det tilstrækkelige udbytte af undervisningen”.
Dorthe Woght Larsen er enig.
”Det er et problem, at man skal rigtig mange ting. Vores kerneopgave er at undervise, men man bruger rigtig meget tid på alt muligt andet”, siger hun.
Invester i folkeskolen
Når undersøgelsen viser, at hver tiende har søgt et job uden for folkeskolen inden for det seneste år, er det i sig selv ikke et alarmerende tal, mener KL. Organisationen hæfter sig ved, at langt de fleste lærere gerne vil blive i folkeskolen.
”En afgang på ti procent om året kan for nogle måske lyde af meget, men det er faktisk relativt lavt. Vi kan også se, at afgangen af lærere fra folkeskolen ligger på et lavere niveau end afgangen for de fleste andre faggrupper”, siger Michael Ziegler, formand for KL’s Løn- og Personaleudvalg.
”Når det er sagt, er der jo ikke noget underligt i, at nogle lærere på et tidspunkt i deres arbejdsliv vil prøve noget nyt – for måske at vende tilbage til folkeskolen på et senere tidspunkt”, siger han og peger på, at en del af lysten til at arbejde som lærer naturligvis også handler om udvikling og kompetencer.
”Med OK24 har vi indgået en aftale med Danmarks Lærerforening om en Kommunal Kompetencefond på skoleområdet, som styrker mulighederne for, at lærerne kan udvikle sig og dygtiggøre sig inden for deres undervisningsfag, som vi ved, at mange lærere efterspørger, siger Michael Ziegler.
Han peger også på, at aftalen om folkeskolens kvalitetsprogram vil give et større lokalt råderum – for eksempel skal de nye fagplaner skabe bedre rammer for, at lærerne kan benytte deres professionelle dømmekraft, ligesom der i højere grad bliver mulighed for flere timer med to voksne.
Thomas Andreasen mener, at tallene taler sit eget tydelige sprog, når næsten hver femte lærer søger nyt job, og hver tiende søger et job uden for folkeskolen.
”Den enkelte lærer mangler tid til at gøre sit arbejde ordentligt og oplever, at rammerne er utilstrækkelige. Det kræver en investering i folkeskolen, men også en investering i rammerne for at være lærer”, siger han.
Lise Krages historie
Lise Krage havde været 23 år i folkeskolen, da hun sagde op. Hun prøvede først at skifte til en mindre skole, men motivationen til lærerfaget dalede. Hun sagde op tidligere i år, og i tre måneder har hun søgt nyt job på fuld tid.
Undervejs har hun taget imod flere tilbud fra Lærernes a-kasse for at få et bedre udgangspunkt for at søge væk fra lærerfaget. Hun er blevet bedre til at formulere, hvordan hendes lærerkompetencer kan bruges i andre brancher og stillinger.
”Jeg er blevet bevidst om, at jeg som lærer har en kæmpe kompetencekompleksitet. Jeg kan samarbejde, styre og koordinere, være formidlende, have mange bolde i luften, tænke kreativt, være enormt modtagerbevidst og fleksibel. Hvis man først folder planlægningen af en projektuge i skolen ud, så har du faktisk diverse projektlederkompetencer”, forklarer Lise Krage.
Lise Krages historie viser, hvorfor det er vigtigt, at Danmarks Lærerforening og Lærernes a-kasse gør noget for de medlemmer, som har lyst til at forlade faget, mener Thomas Andreasen.
”Det er en virkelighed, som findes derude. Vi bruger også mange resurser i DLF på medlemmer, som er kommet til skade i deres arbejdsliv, og som ikke kommer tilbage. Eller medlemmer, som bliver afskediget. Hvis man ikke længere kan se sig selv i faget, skal man kunne hente støtte hos sin fagforening og a-kasse”, siger han.
